Grønlandsposten - 01.04.1943, Blaðsíða 6

78
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 7
forbindelse fra nord, at kunne bringe en udfør-
lig beretning om denne enestaaende fangst, der
saavel ved Kutdligssat som Godhavn og omlig-
gende udsteder og bopladser er kommet saa
overordentlig belejligt, just som vi havde hørt
om lang tids misfangst de paagældende steder.
Fra værftet.
I et brev af 20. februar fra værftsleder Cort-
sen, Holsteinsborg, erfarer vi, at der er fortsat
travlhed paa værftet. »Umarissok« og »Taterak«
er snart færdige og vil blive sendt ned tidligt
paa foraaret. Arbejdet med »Søkongen« skrider
jævnt fremad. »Ægir« bliver der arbejdet paa,
naar vejret er for daarligt til, at der kan arbej-
des udenfor. I værkstederne arbejdes der paa
en jolle til »Thule«, en til »Nordlyset«, og mo-
torjollen til Ivigtut er ogsaa under bygning. 1
smedeværkstedet er der travlhed med at repare-
re forskellige motorer til de oplagte baade.
Ulykke paa nyisen.
Den 15. marts var den 52-aarige fanger, An-
ton Schmidt, Manitsok, Egedesminde, gaaet paa
fangst paa nyisen. Da isen var skør, var han
saa uheldig at falde igennem. Det var nær ved
bopladsen, men til trods herfor har ingen hørt
ham raabe om hjælp. Imidlertid saa hans søn
ulykken, men kunde ikke gaa ud til ham paa
grund af den daarlige is. Andre blev kaldt til,
og man prøvede paa at komme fangeren til
hjælp, men herunder faldt endnu en fanger gen-
nem isen. Denne lykkedes det dog hurtigt at
faa reddet, og med baad søgte man da ad en
lang omvej at naa ud til Anton, hvad ogsaa om-
sider lykkedes. Da fandt man ham imidlertid
bevidstløs og stivfrossen, saa han døde kort ef-
ter at være blevet reddet.
I foregaaende nummer af Grønlandsposten
bragte vi en meddelelse om en kajakulykke ved
Egedesminde. Imidlertid erfarer vi nu gennem
vor korrespondent, at den omkomne ikke var
Andreas Lundblad, men broderen Timotheus
Lundblad.
Dødsfald i Ivigtut.
Fra Ivigtut er igen indløbet meddelelse om
et pludseligt og uventet dødsfald, idet ingeniør
John Yttrup er afgaaet ved døden den 18. marts
som følge af et hjerteslag.
Ingeniør Yttrup kom op til marmorbrudet i
1939 og var der, indtil det blev nedlagt i 1940.
Derefter har han haft forskelligt arbejde i Kut-
dligssat og Godhavn for i sommeren 1942 at
rejse landet rundt paa motorinspektion. Efter-
aaret 1942 blev han ansat i Ivigtut. Han var
respekteret her i Grønland som en dygtig mand
indenfor sit felt.
En af Grønlands kendte skikkelser død i
Tasiussak.
Fra Upernavik meddeles, at fru udstedsbe-
styrer Dorte Nielsen, Tasiussak, er død den 12.
marts i en alder af 77 aar. Fru Nielsen vil være
kendt af alle som den i ekspeditionsberetninger
ofte omtalte Dorte fra Tasiussak, gift med ud-
ligger Nielsen. Hun spillede en stor rolle i de
store slæderejsers tid og er omtalt i mange af
Knud Rasmussens og Peter Freuchens bøger som
den uforlignelige værtinde, der altid mødte dem
med aabent hus og enestaaende gæstfrihed, naar
de kom til Tasiussak efter de lange rejser over
Melvillebugten i aarene før og efter Thules
grundlæggelse i 1910. Det var ogsaa hende, der
i sin tid udrustede Den Litterære Grønlandsek-
spedition med kamikker og tøj, da den i 1903
foretog den første slæderejse over Melvillebugten
og derved genaabnede den store slædevej, der
siden er blevet benyttet hvert foraar af postslæ-
derne fra Thule. Det var Mylius Erichsens, Ha-
rald Moltkes og Knud Rasmussens første store,
dristige rejse, hvori ogsaa den senere saa be-
rømte grønlænder Jørgen Rrønlund deltog sam-
men med Gabriel Olsen, der nu er fanger og læ-
ser ved Kårusulik.
Fru Nielsen har fire nulevende børn: Jens
Nielsen, der er udstedsbestyrer ved Kraulshavn,
Hans Nielsen, der er udstedsbestyrer ved Tasiu-
ssak, Karen Pollas, der er gift med formand
Pavia Pollas i Umanak og Jakobine Chemnitz,
der er gift med tømrer Chemnitz ved Jakobshavn.
Med fru udstedsbestyrer Dorte Nielsens død
afsluttes et langt og indholdsrigt kapitel af det
gamle Nordgrønlands historie, der er gaaet over
i litteraturen som de store begivenheders tid,
præget af enkelte store personligheder. En af
disse var fru udstedsbestyrer Dorte Nielsen —
Dorte i Tasiussak. For over en menneskealder
siden var hun sjælen i et arbejde, der skulde