Grønlandsposten - 16.06.1943, Qupperneq 12
144
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 12
Uddrag af foraarsposten fra
Danmark.
— 9. april 1943: »Det er i dag 3-aarsdagen
for Danmarks besættelse — den bitreste dag i
mit liv — og siden har vi haft tunge og mørke
tider; men vi opgiver aldrig baabel. — Vi ser
lys forude mod den dag, hvor vi danske alter
frit kan tænke, tro og tale, for livet har ingen
værdi uden det!«
— Marts 1943: »E«. (brevskriverens søn)
»svæver« paa grund af sine politiske anskuelser.
Jeg ved intet om ham, udover at han er paa fri
fod, for politiet var her fornylig og forhørte, om
han var her.
Verdensbegivenhederne er uoverskuelige for
den almindelige mand; og herhjemme sker nu
og da nogle brag af den ene og den anden aar-
sag; men vi er vel dem, der har det bedst i
Europa«. (Censureret brev).
— Af breve skrevet mellem den 9. februar
og 12. april fremgaar det, at sidste vinter i
Danmark har været meget mild, saa mild at
foraaret allerede var indtraadt før 10. februar,
og aviserne meddelte, at koerne i Nørrejylland
allerede var paa græs. Sidst i marts var man i
Sønderjylland færdig med saaningen og skulde
til at lægge kartoflerne og arbejde i haverne,
hvor der allerede myldrede med vintergækker,
krokus og primulaer . . Omkring 12. april stod
der omkring København et flor af hyacinter,
krokus, pimulaer, kobjælder o. s. v. — ogsaa
paaskeliljerne var sprunget ud. Alt var en maa-
ned tidligere end sædvanligt.
Der meddeles ogsaa, at mørkelægningen har
været slem, især for gamle. — En brevskriver
fortæller pudsigt nok om, hvorledes han selv og
en nevø er blevet ringet op af ganske ukendte
personer, som havde hørt hilsnerne fra Boston,
og som havde villet meddele dem videre til de
rette vedkommende.
— Der er ikke megen selskabelighed, vel-
sagtens paa grund af de vanskelige trafikforhold
— og rationeringen. — Ogsaa hjemme er der
mange, der venter, at krigen vil høre op i dette
efteraar. Brevene synes gennemgaaende at væ-
re lysere i tonen.
Mange brevskrivere fortæller om den store
oplevelse, det har været for dem at modtage
Røde-Kors-breve fra Grønland. Disse er naaet
hjem sidst i marts i aar, oktober-november-
brevene fra Grønland.
— I et brev fra England skrives blandt an-
det: »Hjemme synes de ikke at lide nogen nød,
selv om mor diplomatisk skriver, at kødet gaar
i »den gale hals«, og at Niels er den eneste, der
kan faa sit smør til at slaa til, og saa griner han
af de andre, der maa spise syltetøj paa brødet.«
I samme brev meddeles, at frk. Kamma
Budtz-Jørgensen er død. Hun har været tiere
gange her i Grønland som tandlæge og vil
være kendt af mange.
— Af et udklip af »Berlingske Tidende«
fremgaar det, at ved theologisk embedseksamen
paa Københavns universitet den 27. januar i aar
opnaaede Holger Balle, søn af den afdøde Grøn-
lands-provst Knud Balle, udmærkelse egregie.
Cand. theol. Holger Balle er bror til assistent
Poul Balle i Godlhaab og sygeplejerske Ester
Balle, der for tiden er sygeplejerske i Canada.
— Af brev fra Sverige fra 5. april 43: — Vi
hører en hel del om, hvad der i virkeligheden
sker i Danmark. Den krig varer dog forfærde-
lig lang tid. De har det imidlertid godt i Dan-
mark; der er masser af mad endnu (meget me-
re end i Sverige), men tøj og alle slags beklæd-
ningsartikler er dyrt og daarligt. Det er ogsaa
deprimerende med den evige mørkelægning, og
mange ting er slet ikke til at opdrive. Humøret
er dog endnu godt — nu kan alle jo ogsaa se,
hvordan krigen vil ende. I den senere tid har
der været en masse sabotage af forskellig slags,
og der er megen stemning for aktivt at hjælpe
til med at faa tyskerne smidt ud, naar tiden
kommer, (men om der kan organiseres noget
effektivt, det er en anden sag).
Abonnement tegnes paa kolonikontorerne og løber,
til det atter opsiges. Pris 20 øre pr. eksemplar.
Annoncer 25 øre pr. linie.
Redaktion og adresse: »Grønlandsposten«, Godthaab.
Ansvarshavende redaktør: Magister Chr. Vibe.
Godthaab — Sydgrønlands Bogtrykkeri.
Statsbiblioteket