Grønlandsposten - 01.09.1943, Blaðsíða 3

Nr. 17
GRØNLANDSPOSTEN
195
vor konge den 29. august har sagt til sit folk:
»Det glæder mig, at det danske sprog endnu
tales i mit fædreland. Bliv ved med det!«
Det har aldrig været danskens skik og brug
at handle uden først nøje at have overvejet alle
konsekvenser. Det har aldrig været vort folks
sædvane at sætte magt mod magt uden først at ha-
ve forsøgt enhver tænkelig mulighed for en frede-
lig løsning. Men i tyskernes brovtende, egocen-
triske tro paa det tyske sværds uovervindelighed,
kendte de kun een løsning, magtens, forstod de
kun eet sprog, knytnævens. Svaret maatte gives
i samme sprog.
Saa meget havde, lyskerne lært os den 29.
august I9k3 — og nye tyske krav blev mødt med
et bestemt NEJ — og en ny tysk knytnæve blev
mødt i det samme sprog.
Den 29. august 1943 lød igen kartovernes
brag — fra Holmen, fra Na^stved, fra Fredensborg
og Odense, Helsingør og Sundet — de eneste frie,
danske ord, der er blevet talt derhjemme i tre
og et halvt aar, som tyskerne ikke formaaede at
undertrykke — og den danske tlaade sejlede igen
sin egen kurs. Det danske folk havde endnu et
par ord at skulle have sagt, ord, der gav genlyd
i tidens tummel - og som blev forstaaet - ogsaa
udenfor Tyskland.
Det var ord, der kom fra hjertet. De ko-
stede vore sønners blod og paadrog tyskernes gru-
fulde hævn, men ingen dansker vil fortryde, at
de blev talt.
Vi er stolte over, at de derhjemme fik lej-
lighed til at give den tyske ranemagt et velment
tak for sidst.
Og alligevel er det saa underligt for os her-
oppe at være udenfor det altsammen med vort
frie flag vajende fra toppen, naar det dog er dem
derhjemme, der alene maa betale prisen, i man-
ge tilfælde med deres liv. Det er svært for os
ikke at være hjemme i disse dage.
Vi sænker vor fane for konge og fædreland
— vi lader den igen vaje fra toppen til ære for
det folk, der havde mod til at sige nej, trods
knægtet og værgeløs - og ikke veg tilbage for at
tage følgerne, koste, hvad det vilde - det folk,
som vi er stolte og lykkelige over at tilhøre: det
sejge, danske folk.
»Gud signe dig, vor plet i nord,
vort fædreland, vor gamle mor,
ungpigeferm og fager!«
Christian Vibe.
Situationen i Danmark i dag.
Udsendelsen over Kalundborg radio hørt
i Scoresbysund.
Det er sjældent om sommeren, at man paa
Vestkysten kan høre Danmarks radio, mens det-
te som regel er tilfældet paa Østkysten. I Scores-
bysund hørte man saaledes søndag morgen den
tyskdikterede, alarmerende udsendelse over den
danske radio, og da man samtidigt havde for-
bindelse med Godthaab, sendte telegrafisten den
opfangede nyhed videre hertil.
Omtrent samtidigt citerede Londons BBC
Danmarks radio og bragte yderligere efterret-
ninger modtaget via Stockholm, i begyndelsen
kun tilfældige rygter, der imidlertid senere er
blevet bekræftet af den danske gesandt i Stock-
holm.
I løbet af søndag, mandag, tirsdag og i dag,
onsdag, er nye efterretninger kommet til, men
selv om meget stadig er hyllet i uklarhed og ba-
seret paa rygter, vil vi dog søge at give en saa
nøgtern redegørelse som muligt over, hvad del-
er sket, og hvordan situationen er i Danmark i
dag, den 1. september 1943 — og hvad der har
afstedkommet den.
Hvad er gaaet forud for 29. august?
Det er meget vanskeligt heroppe at danne
sig et klart billede over, hvad der hjemme i Dan-
mark er gaaet forud for den 29. august 1943.
Optakten til dagen gav tyskerne jo selv for snart
3V2 aar siden med deres forræderiske overfald
paa vort land den 9. april 1940. Der fulgte her-
efter tre aars hensynsløs tysk tilsidesættelse af
dansk lov og ret, et systematisk underminerings-
forsøg paa alle kulturelle omraader og en om-
fattende udplyndring af landets resourcer. Nye
krav, nye løftebrud, ny magtanvendelse. Og saa-
ledes havde tyskerne da ogsaa selv forberedt
valget den 23. marts i aar, der klart og tydeligt
viste os, hvor det danske folk stod — og at ty-
skerne ikke var kommet et hanefjed længere,
men tværtimod havde samlet det danske folk i
en eenstemmig opposition mod nazismen, i et
klart og utvetydigt nej til de paatrængende frem-
mede og alt, hvad de vilde »berige« os med.
Det var dette valg, der gav det danske folk
mod til at løfte hovedet igen. Nu følte det sig