Grønlandsposten - 01.01.1944, Blaðsíða 3

Nr. 1
GRØNLANDSPOSTEN
3
samarbejde under denne stadig ekstraordinære si-
tuation. Med særlig tak og som et lyst og godt
minde husker vi ogsaa den vilje til samarbejde,
der kom for dagen under fælleskonventet ved
Sukkertoppen i sommer. — Naar vore nytaars-
ønsker nu rettes hjemefter, saa gaar de ikke blot
til det danske folk som helhed eller vore nær-
meste derhjemme, men ogsaa til den danske kir-
ke, den grønlandske kirkesag, vor biskop og alle,
der sidder med et tungt og afgørende ansvar for,
hvad der foregaar i vort hjemland. Vi tænker paa
de mange, der fejrer jul og nytaar i »mørke og
dødens skygge«, men med et haab om Danmarks
befrielse: et haab som trods alt er stærkere end
nogensinde før. Godt nytaar.
Aage Bugge.
Det nye Danmark og
Grønland.
Et nyt aar har aabnet sine porte — en ny tid
er ved at rulle ind over verden — endnu et Rag-
narok paa jorden, men den gryende dag skimtes,
og den vil give os et nyt Danmark og et nyt
Grønland.
1943 har været et aar med store begivenhe-
der ude i verden og ikke mindst i vort eget
land: Danmark. Endnu større ting vil ske i det
kommende aar. Vist aldrig før har vi set frem
til et nyt aar med større forventning, end vi i
dag ser frem til aaret 1944, saa meget, at det
næsten er umuligt at kaste blikket tilbage over
aaret, der svandt. Men paa baggrund af disse
svære aar her i Grønland i savn og uvished har
vi ogsaa lov til at se frem til det nye aar i for-
ventning om snart at opleve Danmarks befrielse
og gensynets glæde. Hjemme har dag for dag
været en kamp, en kamp, som endnu ikke er
afsluttet, men som en dag vil føre til Danmarks
befrielse. Derfor vil vi heller ikke glemme, at
den dag, hvor Grønland igen kan optage forbin-
delsen med et frit Danmark, og vi kan komme
hjem, da er det dem derhjemme, der har betalt
prisen — ikke os! Vi har kun fortsat vort arbej-
de og har kunnet gøre det under roligeog frede-
lige kaar.
Vort nytaarsønske for dem derhjemme skal
være, at de maa have styrke og kræfter til at
fuldende kampen for Danmarks befrielse og for
os heroppe, at vi med løftet hoved og usvækket
tillid til vort land og folk ogsaa i det kommende
aar maa kunne modtage, hvad budskab der end
maatte komme derhjemmefra. — Det sidste bud-
skab vil jo dog være godt: Danmark vil igen en
dag have rystet lænkerne af sig og Grønland
vil atter en dag blive genforenet med Danmark.
Hvornaar dette vil ske er endnu et spørgs-
maal, men det er ogsaa kun et spørgsmaal om tid.
At Danmark igen vil blive befriet og genopbyg-
get er lige saa sikkert, som at nat følges af dag
og den nye tid for Danmark vil ogsaa komme
til at sætte dybe spor i Grønlands fremtid!
Der er heroppe blevet talt saa meget om, at
Danmark vil blive forarmet og fattig efter krigen,
og disse henkastede bemærkninger har især mel-
lem den grønlandske befolkning givet anledning
til megen misforstaaelse. Vel vil krigens ødelæg-
gelser og eftervirkninger komme til at ramme
mangen en haardt, og befolkningens levefod som
helhed vil sandsynligvis endnu et stykke tid efter
krigen være sat ned, men Danmark vil aldrig bli-
ve saa fattig, at det ikke har føde, klæder og
husly til alle landets borgere — ingen vil komme
til at sulte eller lide nød, hvis Danmark da ikke
bliver direkte krigsskueplads, i hvilket fald ingen
i dag vil kunne overse følgerne. Men selv da vil
krigens afslutning være ensbetydende med, at
alle kræfter straks vil blive lagt an paa genop-
bygningsarbejdet, og ikke en dag vil blive spildt,
før der igen er skabt ordnede forhold og eksi-
stensvilkaar for hver enkelt. Mange virksomheder
og private vil ikke straks kunne genoptage før-
krigstidens arbejde eller maa endog slaa ind paa
helt nye felter — de vil i saa fald finde disse
og der skal bygges nye skibe, transportmidler,
veje, broer, fabrikker, boliger, maskiner og meget
mere, men ogsaa dette vil man altsammen kom-
me ud over, og det vil ikke vare længe efter
krigen, før arbejdet igen er i fuld gang: ploven
vil igen som før pløje sin fure gennem mulden.
Hjulene vil rulle og stemplerne slaa, og nye mid-
ler og veje vil blive fundet og udnyttet. Der vil
igen blive arbejdet med liv og sjæl i by, paa land
og paa havet, for initiativ, dygtighed og arbejdsvilje
vil aldrig fattes det danske folk — tværtimod tror
vi, at lysten til at tage fat vil være større end
nogensinde, fordi hver enkelt af landets borgere
ved, hvad han arbejder for, ved, at det er hans
eget.
Danmark vil ikke blive fattig!
Og nu Grønland! Grønland har ikke direkte
været berørt af krigen, og det kan allerede nu