Grønlandsposten - 01.01.1944, Qupperneq 6

6
GRØNLANDSPQSTEN
Nr. 1
Kutdligssat, og hvert af disse steder har faaet
film op til brug for vinteren. Var det ikke en
idé for de forskellige biografer at medgive hver
film en lille karakteristisk, for eksempel: udmærket
— god — kedelig, eller som man nu vil udtryk-
ke sig, saa en daarlig film ikke behøver at kede
publikum mere end det ene sted, hvor den nu til-
fældigvis først bliver forevist?
Brande! Hist og her fra er i aarets løb
blevet meddelt om husbrande, hvor det i enkelte
tilfælde har vist sig, at stedets fortidsmodel af en
brandsprøjte var i uorden, da den skulde benyt-
tes. Var det ikke en idé nu og da at afholde regel-
mæssige brandøvelser? I Danmark har man man-
ge steder oprettet frivillige brandkorps, hvis med-
lemmer afholder hyppige øvelser og vederlagsfrit
omgaaende møder op med sprøjten i paakommende
tilfælde. Maaske kunde mange af vore unge, ener-
giske sportsforeninger optage den samme tanke.
Ferierejser! De indenrigske ferierejser har
i forløbne aar taget et hidtil ukendt opsving.
Dette har uden tvivl haft sin store betydning, og
meget vilde være vundet, hvis noget lignende
kunde fortsættes i fremtiden — og ligeledes bur-
de man give nogle flere dygtige og energiske
grønlændere lejlighed til at se andre dele af de-
res eget land og lære deres medmennesker at ken-
de. Det vilde skabe en dyberegaaende forstaaelse
indbyrdes og videre horisont. — Hvornaar mon vi
faar den første grønlandske foredragsrejsende eller
vandrelærer, der drager fra syd til nord til udste-
der og bopladser for virkelig at komme i kontakt
med befolkningen, og som kan give denne lidt
mere om livet i dag end søndagens bibeltekst?
— Assistenterne puslede i sommer i det stil-
le med ønsket om at opnaa en fjorten dages ferie
aarligt. Den kunde for manges vekommende saa-
mænd være haardt nok tiltrængt og er i flere
tilfælde ogsaa blevet tilstaaet, uden at det er
lykkedes assistentsforeningen at faa ønsket aner-
kendt som en almindelig ret gældende for alle.
Men det vilde være interessant, om ogsaa vi an-
dre maatte faa lidt at vide om, hvorledes planer-
ne har været bragt frem — og hvad resultatet
er blevet!
Vore nationale festdage! Diskussionen om
vore nationale festdage gav just ikke noget re-
sultat udover, at i hvert fald dagen for Hans
Egedes ankomst til Grønland, den 3. juli, maatte
anses for en af de største dage i Grønlands hi-
storie, en dag, der mere end nogen anden har
forenet Grønland og Danmark. Hvorfor da ikke
give denne dag en officiel anerkendelse som fest-
dagen i Grønland? Det maa tilkomme administra-
tionen at tage det endelige skridt hertil!
Solarblandet petroleum! Just som vi alle
var saa glade for de udmærkede Aladdin-lamper,
er glæden pludselig blevet til lamperøg, ødelagte
net og væger og betydelige ekstraudgifter paa
grund af, at petroleumen viser sig at være opblan-
det med solarolie. Vi foreslaar, at det beløb, som
administrationen har tjent ved det stærkt forøgede
salg af nye lampeglas, væger og net, uddeles til
officererne paa »Jutho« som en paaskønnelse for
den glimrende ide at sammenblande petroleum og
solarolie.
(fortsættes.)
Smaa istapper.
Dagligt liv i Tornerosehavn.
Kære Grønlandspost!
Skønt det endnu er sommer og aabent hav om-
kring Tornerosehavn, saa jeg dog i aften nyis
paa søerne oppe i land — og dette fik mig til at
tænke paa, at det ogsaa engang bliver vinter og
nytaar — ja, er det maaske allerede, naar dette
brev naar frem til Dem. Vort glorværdige post-
væsen fornægter jo stadig ikke sig selv. Derfor
hermed et par nytaarsbetragtninger:
Hr. redaktør! De rørte engang ved spørgs-
maalet »postordning« — og fik os andre til at
spilde mange, gode kræfter derpaa — og hvad
fik vi ud af det? Ikke andet, end at De selv klap-
pede gællerne i — nok saa nydeligt og stilfær-
digt — efter at have opnaaet et spagt forsøg paa
en løsning fra administrationens side. — Naa ja,
De vil vel ogsaa helst leve i fred med Deres om-
givelser, ligesom os andre. Hvorfor skal man da
gøre sig livet saa besværligt, naar det er lettere
at lade være — og sove videre? Det er det sam-
me princip, som vi allesammen hylder her i Tor-
nerosehavn, hvorfor De da ogsaa er fundet vær-
dig til optagelse i vort ophøjede Tornerose-sam-
fund, og det overvejes endda at udnævne Dem
til æresmedlem.
Vi har det meget hyggeligt her. Hver har sit
lille arbejde at gøre og tager baade dette og sig
selv meget højtidelig, hvilket vi simpelthen er
nødt til, da andre ikke gør det. I de sidste to
hundrede aar har vi saaledes ihærdigt forsøgt at
højne vort kære Tornerosehavn — men da vi fik