Grønlandsposten - 01.01.1944, Blaðsíða 7

Nr. 1
GRØNLANDSPOSTEN
7
begyndt, endnu før tempoet var blevet opfundet,
er vi stadig ved begyndelsen — ja, onde tunger
mener endda, at vi kan fortsætte nogle hundrede
aar endnu uden at naa videre, men vi trøster os
med, at »det gaar nu nok«.
Den eneste betingelse for optagelse i Torne-
rose-samfundet er, at De harmonerer med vor
daglige arbejdssang. Men takket være Deres
held med løsningen af »postordningen« opfylder
De paa forhaand betingelsen.
Vor sang lyder nemlig:
Kommer hid, kommer her
du, som falder tilføje
for en smule besvær!
Danaidernes trøje
er fundet dig værd.
Lad os fylde vort kar,
skønt det bund ikke har;
men det tager vi ikke saa nøje!
Trum, hejsa trum, tralala,
men det tager vi ikke saa nøje!
Med venlig hilsen
Rønnebærret.
Kritik.
Det er nu og da sket, naar vi har henvendt
os til en af vore læsere med opfordring til at skri-
ve om et eller andet bestemt emne, at vi har faaet
det svar, at det kunde man ikke skrive om i et
blad, der ogsaa blev læst udenfor Grønland, eller at
det var et spørgsmaal, der ikke kunde diskuteres
offentlig, enten det nu var af den ene eller den an-
den grund.
Hvorfor ikke?
Hvad grund har vi egentlig til at føle os afhængi-
ge af udlandets mening om vore indre forhold? Hvad
andre eventuelt maatte ønske at vide om os, det ved
de — og adskilligt mere, end de fleste af os tror. Hvor-
for da ikke hellere selv være opmærksomme over-
for vore problemer, end at andre skal gøre os op-
mærksomme derpaa? Denne skyhed for at komme
offentligt frem med dagens spørgsmaal er mere et
svaghedstegn end en styrke. Det fuldendte kunst-
værk er endnu ikke set, og — som Ædda-digteren
siger — hellere een gang blotte sine mangler og ud-
bedre dem end dølge dem og fortsætte med at fare
i uvidenhed.
Kritik er en simpel nødvendighed for et sundt
samfund — uden kritik ingen fremgang thi hvad
vi ikke kan være bekendt overfor andre, kan vi end-
nu mindre være bekendt overfor os selv, og det
sidste er nok saa vigtigt.
Grønlandsnyt.
Julehilsener fra Godthaab.
Det blev i aar for første gang forsøgt at sende
personlige julehilsener fra Godthaab til det øvrige
Grønland. Udsendelsen var oprindelig fastlagt til
søndag den 19. december, hvor den imidlertid des-
værre blev afbrudt ved et teknisk uheld kort ef-
ter indledningen, men blev saa genoptaget i sin
helhed onsdag den 22. december. Udsendelsen
foregik paa Godthaab Seminarium og indledtes med
julesalmer og derefter taler af landsfoged Brun og
seminarieforstander Fuglsang-Damgaard, hvoref-
ter 45 elever fra seminariet kom til mikrofonen
for at sende hilsener hjem til deres forældre og
paarørende. Herefter talte magister Vibe, hvoref-
ter 4 danske skolebørn sendte hilsner hjem til de-
res forældre i Jakobshavn, Sukkertoppen og Lich-
tenau, indledt og afsluttet med sang af den dan-
ske skoles samtlige elever. Nu talte seminarielæ-
rer Frederik Nielsen og senere provst Bugge, hvor-
efter 7 danske og ca. 90 grønlændere sendte per-
sonlige hilsener til paarørende ude omkring i
Grønland.
Hele udsendelsen var en stor fest for delta-
gerne, der med stor interesse og ærbødighed nær-
mede sig mikrofonen og havde klædt sig til fest
i dagens anledning, og seminariets lærere havde
pyntet salen med dannebrog og dekorationer. Ude
omkring er udsendelsen blevet modtaget med stor
glæde de steder, hvor den er blevet hørt. Enkel-
te steder har der desværre været en del forstyr-
relser. Men det er en smuk tanke, der her er
taget op, som absolut har skabt tradition og vil
blive gentaget fra aar til aar.
Forhaabentligt vil det ogsaa snart lykkes at
forøge senderstyrken for Godthaabs radio og
eventuelt forsøge udsendelse paa korte bølger, der
lettere vil kunne spænde over hele Grønland.
Aarets rejser afsluttet.
Tandlæge Baarregaard har afsluttet sine lan-
ge rejser for i aar og har sendt os følgende nyt-
aarshilsen til læserne: »Lige hjemkommet til Ja-
kobshavn efter saaledes for i aar at have afslut-
tet min rejse rundt i landet fra Nanortalik til
Umanak vil jeg gerne paa denne maade bringe
min hilsen og bedste tak til alle de danske og grøn-
lændere, der overalt har vist mig saa stor gæst-
frihed og hjælpsomhed. Idet jeg udtrykker haabet
om et glad gensyn i 1944, ønsker jeg alle mine