Grønlandsposten - 01.01.1944, Blaðsíða 9

Nr. 1
GRØNLANDSPOSTEN
9
Hans Tittussens lille søn ved at falde med en
ladt salonbøsse fik skuddet i maven. Han blev
bragt til sygehuset i Godthaab, hvor han afgik
ved døden den 1. december som følge af betæn-
delse i bughulen.
Til vore grønlaneske læsere.
Det har glædet os at bemærke den umiddel-
bare interesse, som Grønlandsposten er blevet
mødt med af den dansktalende grønlandske læse-
verden, der ogsaa har givet sig udslag i, at man-
ge grønlændere har begyndt at skrive i bladet.
Men stadigvæk møder vi forespørgsler fra grøn-
lændere, der spørger, om de maa abonnere paa
Grønlandsposten, eller bladet kun er for danske.
—Selvfølgelig ser vi tilmed gerne, at saa mange
som muligt abonnerer paa Grønlandsposten og læ-
ser bladet og fortæller dets indhold videre til ikke-
dansktalende koloni- udsteds- og bopladsfæller. Og
selvfølgelig kan grønlændere lige saa vel som dan-
ske give udtryk for sine meninger i nærværende
blad, naar som helst det drejer sig om forhold af
almindelig interesse. Kan artiklerne ikke skrives
paa dansk saa skriv dem paa grønlandsk; de vil da
blive oversat her. Men skriv alligevel paa dansk,
hvor det er muligt.
Ved at læse landsraadsforhandlingerne faar
man umiddelbart det indtryk, at mange af de der
fremsatte problemer vilde have vundet meget ved
i forvejen at være blevet bragt frem for offentlig-
heden til almindelig diskussion, hvilket desuden
vilde haft den fordel, at man havde faaet andres
meninger at høre derom og kunnet overveje disse
og indstille sig derpaa.
Endnu en mission kunde Grønlands posten ha-
have mellem grønlænderne, ja, har det forresten
allerede, nemlig at underbygge og udvide dansk-
kundskaberne og derigennem naa til en dybere-
gaaende forstaaelse af dansk kultur og tanke-
gang. At dette er vejen fremefter for det grøn-
landske folk er mange sundttænkende grønlænde-
re fuldt klar over i dag.
Vi haaber, at de forskellige grønlandske bla-
de vil lade ovenstaaende gaa videre til deres læse-
re, ligesom vi ogsaa vil være glade for at faa til-
sendt, hvad der udkommer af grønlandske publikati-
oner i Grønland. Mangt og meget kunde maaske
ogsaa have gavn af at komme frem for den danske
læseverden, og paa denne maade kunde vi lære af
hinanden til fælles bedste.
Hvad vi ved fra Danmark.
Brev fra bestyrer Rasmussen.
Solrød Strand, den 26. maj 1943.
Jeg er nu flyttet paa landet og bor i Solrød
Strand. Den nærmere adresse er ligegyldig, for
jeg er forlængst flyttet herfra igen, inden dette
brev naar op til Dem, og forøvrigt har jeg efter-
ladt min sommeradresse hos postvæsenet for alle
tilfælde. Vi bor ca. 9 til 10 km nord for Køge,
ca. 150 m fra vandet i et hyggeligt lille som-
merhus, vi har lejet for i sommer. Desværre er
forbindelsesforholdene til København meget van-
skelige. Vi kan for eksempel ikke komme til by-
en og tilbage igen samme dag, men maa tage
herfra om eftermiddagen, og først næste for-
middag kan vi returnere. Omvendt kan vi
ikke tage fra byen om eftermiddagen, for saa
gaar der ingen rutebiler. For mit vedkommende
gør det ikke saa meget, for jeg har ikke
noget at gøre i byen. Det arbejde, jeg ud-
fører, faar jeg tilsendt fra Styrelsen med po-
sten og returnerer det paa samme maade. Her
ved Solrød Strand er en fuldkommen sommerby
med en stor mængde sommerhuse, beregnet for
den mere velstaaende befolkning, d. v. s. dem,
der i gamle dage havde raad til at holde bil og
kørte frem og tilbage hver dag. Her er kun 30
km til Raadhuspladsen, men nu er rutebiltrafik-
ken fortrinsvis forbeholdt folk, der løser maa-
nedskort og kører ind og ud hver dag. Naa, vi
har jo vore cykler og kan bruge dem, naar vi
skal ind, man bliver jo ogsaa nøjsom efterhaan-
den. Et hus som det, vi har lejet, vilde før kri-
gen have kostet godt 500 kr. for hele sommeren,
men i dag koster det det dobbelte, og saa skal
det lejes en tre til fire maaneder i forvejen, ja,
helst aaret før, og pengene skal betales paa een
gang, ellers faar man det ikke. I dag er aviser-
ne fulde af annoncer fra folk, der søger som-
merlejlighed, mens der derimod ikke er nogen an-
noncer om sommerhuse for hele sæsonen. Jeg
glæder mig til at komme i vandet, for svømme-
hallerne har været lukket om vinteren.
Naa, det var lidt privat — og nu tilbage til
aviserne: Vor gamle bekendt, baron Cai Schaffe-
litzky de Mucadell, holder med visse mellem-
rum nogle foredrag i radioen om krigens gang,
og disse foredrag følger jeg med den allerstørste
interesse. (Her har censuren klippet en halv si-
de bort. Red.)