Grønlandsposten - 01.04.1944, Blaðsíða 3

Nr. 7
GRØN LANDSPOSTEN
75
til siges kun Spækket af Klapmydser, fanget om
Foraaret, naar Spækket er tykkest, at egne sig,
men jeg vil formode, at ogsaa det svære Nar-
hval- og Hvidfiskespæk kan forarbejdes til et
godt Produkt. Herom maa imidlertid andre og
mere kyndige udtale sig, men det synes et For-
søg værd, da en tilstrækkelig stor Forsyning af
Spisespæk skulde kunne dække Befolkningens
Fedtbehov, og man derved kan spare Margarinen,
hvis Værdi kan være tvivlsom.
3) Ferske letrøgede eller tørrede Alkebryster.
Denne Vare skulde let kunne fremstilles i Syd-
grønland, hvor Alkene forekommer i store Flok-
ke om Vinteren. Behandlingen vil formentlig ik-
ke være vanskelig, for at der kan fremskaffes et
godt og holdbart Produkt, der vilde gøre stor
Gavn i de kødfattige Perioder, som findes overalt
i Grønland.
4) Men der er ogsaa mange andre Produkter,
som sikkert med Gavn kunde anvendes til denne
Fremstilling ved de Steder, hvor de paa visse Tider
af Aaret forekommer i saa store Mængder, at Be-
folkningen ved Stedet ikke selv kan udnytte dem,
og hvoraf der kan fremstilles gode tørrede Varer,
f. Eks. Hvidfiskekød, Laks, Hellefisk, Havkat, Rød-
fisk og sidst, men ikke mindst Angmagssætten,
der jo ikke nær udnyttes og gør den Gavn, som
de store Forekomster af den indbyder til, og som
enhver [Grønlænder med Glæde spiser. Endelig
er der ogsaa Hajkød, som rigtigt behandlet sine
Steder spises med god Appetit, og som siges at
skulle være en Ret, som man slet ikke rynker
paa Næsen af.
I alt dette er der intet nyt, tværtimod, det
er lutter gammelkendte Forhold, der som sagt al-
lerede forlængst har været optaget til Forhand-
ling paa Landsraadsmøderne, hvor Raadene med
megen Understregning af Sagens samfundsmæssi-
ge Betydning paa det bedste anbefalede den løst
paa privat Initiativ af den grønlandske Befolk-
ning selv.
Det er imidlertid ikke en Opgave, som kan
løses af Privatmand under de givne Forhold. For
det førstelhar Privatmanden ingen Kapital at sæt-
te i Foretagendet, for det andet kan han kun
vanskeligt skaffe sig tilstrækkelig Arbejdskraft
til at fremstille passende store Partier af et an-
vendeligt Produkt, for det tredie har han ikke
Pakhusplads til at opbevare det færdige Produkt
i, og saaledes videre. Om han saa endelig naar
saa vidt, at han kan afsende et Parti f. Eks. Tør-
fisk til det Sted, hvor der er Afsætning derfor,
saa staar han dels overfor Vanskeligheder ved
Forsendelsen, der erfaringsmæssigt kan være sto-
re nok, og dels vil det være vanskeligt for ham
at finde en Mand paa det fremmede Sted, som
vil tage sig af Salget og varetage hans Interesser
tilfredsstillende. Dette og meget mere er allesam-
men Vanskeligheder, som maa forekomme en Grøn-
lænder uoverkommelige, og som ogsaa er det.
Med Hensyn til Forsendelse har jeg selv gjort
saadanne Erfaringer, at jeg ikke oftere vil forsø-
ge at forsende tørrede Varer fra den ene Ende
af Landet til den anden. Jeg fremstillede nem-
lig for nogle Aar siden et mindre Parti og kun-
de først afsende det det følgende Foraar, hvad
der betød, at Forsendelsen skete med tilfældige
Lejligheder med flere Oplosninger undervejs i Ste-
det for nogenlunde direkte med »Faareskibet«.
Resultatet var naturligvis, at Hundefoderet, som
var afskibet hernedefra i absolut tørret og fin
Tilstand, ankom til Modtageren sjasket og halv-
vaadt og kun delvis brugeligt.
Men for at komme tilbage til Hovedsagen:
Opgaven med Udveksling af grønlandske Føde-
varer fra det ene Sted til det andet har været
søgt løst ved Julianehaab af en privat Forening,
der netop havde dette Formaal, men saa vidt jeg
kender til Sagen der, er denne Forening ikke me-
get aktiv og var det vist egentlig ogsaa kun i sin
første Levetid, hvilket atter synes at tyde paa,
at ogsaa den har stødt paa saa store Vanskelig-
heder, at den ikke kunde løse Opgaven.
Det er som bekendt al Handels Formaal at
fremskaffe de Varer til Salg, hvorefter der er Ef-
terspørgsel, eller at formidle mellem Producent
og Forbruger.
Det vilde derfor synes naturligt, om Den
Kgl. Grønlandske Handel tog den omtalte Opga-
ve op til Løsning. Den er jo dog et Handelsfo-
retagende, tilogmed med det særlige Formaal at
handle til den grønlandske Befolknings Vel, og
kan vel i grove Træk kaldes en Slags Brugsfore-
ning for den grønlandske Befolkning. Desuden med-
fører Monopolet visse Forpligtelser, fordi der ingen
Konkurrenter findes.
Og Opgaven lod sig formentlig let løse af
Handelen. Den raader over Kapitalen, den har
Organisationen baade til Fremstillingen og Afsæt-
ningen, den har Pakhuspladsen, og den raader
over Forsendelserne.
Selve Fremstillingen af grønlandske Fødeva-
rer skulde formentlig heller ikke blive vanskelig
for Handelen. Den kunde f. Eks. ordnes saale-