Grønlandsposten - 16.09.1944, Page 2

Grønlandsposten - 16.09.1944, Page 2
206 GRØNLANDSPQSTEN Nr. 18 ca. fjorten Dage i den elegante Kahyt hver Som- mer, er der ikke mere at sige om den, udover at den har alt for lille Lastrum. Den anden Baad er kravelbygget og af Ege- træ. Heri er en 7-8 Hestes Skandia-motor. De to første Aar var den helt aaben, og det var alt an- det end muntert at se Vandet ryge ret ind over den, naar Vejret var daarligt. Der fandtes ikke den mindste Smule Læ i den. Nu er der bygget en god Overbygning paa den, og den er ikke saa lidt bedre at være i. Hermed er alt sagt om den gode Baad «Solo«; den er ikke selv Skyld i, at den er saa lille og slet ikke egner sig til Lang- fart. Saavidt de to Baade. Men vi havde ogsaa en Slæbejolle med. Den var 15 Fod lang, klink- bygget og af Egetræ. Tung som et ondt Aar var den og næsten ikke til at hale af Sted. Med den paa Slæb opnaaede vi den enorme Hastighed af 4 Mil i Timen. Dette Bæst slæbte vi møjsomme- ligt af med i 1941 og 42. Næste Aar laante vi en fladbundet let lille Baad af ja, vi laante den altsaa og det bevirkede, at vi gik frem med godt en Mil mere i Timen. Nu gjaldt det altsaa om at holde godt fast for ikke at blive slynget af i Far- ten, især omkring Hjørnerne. Det første Aar, da de 160 Mennesker endnu boede dernede, anbragtes i disse Baade for ca. 6000,00 Kr. Varer og lignende samt 1000 kg. Brændselsolie til Motorerne., Hvordan det lykke- des, ved jeg bagefter ikke, men det blev gjort. De følgende Aar fyldte vi selvfølgelig mindre i Baadene, da der var færre at forsyne dernede. Men Brændselsolien bliver dog stadig det samme. Med dette Læs drager vi saa af i første Halvdel af Juli. Er Vejret fint, kan det godt blive en god Tur. Men jeg kan ikke indse, hvorfor man skal have godt Vejr, naar man er ude at rejse. Regn og Blæst og Is er Ens sure Følgesvende, og de kan være trofaste. Selvfølgelig kan Vejret ogsaa være godt, og saa er man jo ovenpaa. Vi sejler mellem 10 og 14 Timer i Døgnet og søger ind til de bedste Ankerpladser for Natten. Det indtræffer ikke sjældent, at der ses Sæler fra Baadene, og alt bliver saa gjort for at faa Ram paa dem. Lykkes det at faa fat i en, bliver den omgaaende flænset og fortæret og med fyldte Vom- me kører vi løs igen, til næste Offer viser sig. Noget, der ikke er rart at komme ud for, er Isfjeldene; det er der sikkert ikke saa faa, der ved. Et Sted nede i Ikerssuak var vi engang kommet ud i Storis, som laa bravt tæt, og en fed Taage havde lagt sig om os. Vi havde maset os godt frem et Par Timer, og pludseligt stod en stor væmmelig graa Mur lige foran os. Et Kæmpeisfjeld. Drejede af for Fyren, men ved Siden af stod der en anden. Se ret langt, kunde vi ikke, og ustandselig havde vi et af disse graa Spøgelser lige op ad os. Vende om og mase tilba- ge gennem Storisen var der heller ikke meget ved. Altsaa fortsatte vi fremefter. Isfjeldene gav Gang paa Gang mægtige Knald fra sig, og man tænkte uvilkaarligt, at hvis saadan en faldt ned over os, ja, — saa var der engang en Baad. Dis- se Bæster, som var 30-40 Meter høje, holdt vi ud at se og høre paa i nogle Timer: saa tyndede det ud i Rækkerne, og det aabné Vand laa foran os. Dette er en af de faa Gange, vi havde med saa høje Isfjelde at gøre, ellers er det for det meste Storis. Men ogsaa den kan være slem at presse sig igennem. Optræk til Uvejr og Uvejret i sig selv, beta- ler det sig vist ikke at komme ind paa, det ken- der de fleste fra deres Baadrejser i Grønland, og det er sikkert hverken værre eller bedre her end nogen andre Steder. Den bedste Oplevelser havde jeg dog i 1942. Det Aar var der som før nævnt rejst en Del hjem fra Skjoldungen. En Familie med Konebaad vilde dog gerne derned igen og bad om at faa Lov til at blive bugseret. Det fik de Lov til. En Konebaad paa Slæb mærkes næsten ikke, da den glider saa let gennem Vandet. Hvor der var Isvanskeligheder, klarede den sig selv og kom bedre frem end Motorbaadene. Naar der saa igen var aabent Vand, blev de hægtet paa igen. Omtrent Halvvejen derned kom saa Overraskelsen. Vejret var ualmindelig smukt, og Fremgangen var god. Sejladsen foregik mellem store Isflager, men de lagde ikke Hindringer i Vejen. Selv sad jeg paa Dækket og nød det gode Vejr, medens det var der. Da ser jeg et underligt Punkt paa Isen, og det forekom mig, at det bevægede sig. Det kunde være en Bjørn. Men for ikke at gøre mig selv til Grin, hvis det ikke var det, beholdt jeg Synet for mig selv og hentede en Kikkert. Jo, min Sa- lighed, det var en Bjørn, gav et Hyl fra mig, og omgaaende drejede Baadene udefter. Daarligt var Baadene drejet, før en af Styrerne ogsaa gav et Raab fra sig, han havde set Bjørn Nr. 2. Begge Dyrene traskede rundt paa en stor Isflage. Den, jeg havde set, viste sig at være en Hunbjørn, den anden var dens Unge. Vi lagde først til ved den Isflage, de opholdt sig paa, og herfra begyndte den egentlige Jagt. Men den gamle Bjørn var for klog.

x

Grønlandsposten

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.