Grønlandsposten - 16.09.1944, Síða 2

206
GRØNLANDSPQSTEN
Nr. 18
ca. fjorten Dage i den elegante Kahyt hver Som-
mer, er der ikke mere at sige om den, udover at
den har alt for lille Lastrum.
Den anden Baad er kravelbygget og af Ege-
træ. Heri er en 7-8 Hestes Skandia-motor. De to
første Aar var den helt aaben, og det var alt an-
det end muntert at se Vandet ryge ret ind over
den, naar Vejret var daarligt. Der fandtes ikke
den mindste Smule Læ i den. Nu er der bygget
en god Overbygning paa den, og den er ikke saa
lidt bedre at være i. Hermed er alt sagt om den
gode Baad «Solo«; den er ikke selv Skyld i, at
den er saa lille og slet ikke egner sig til Lang-
fart. Saavidt de to Baade. Men vi havde ogsaa
en Slæbejolle med. Den var 15 Fod lang, klink-
bygget og af Egetræ. Tung som et ondt Aar var
den og næsten ikke til at hale af Sted. Med den
paa Slæb opnaaede vi den enorme Hastighed af
4 Mil i Timen. Dette Bæst slæbte vi møjsomme-
ligt af med i 1941 og 42. Næste Aar laante vi en
fladbundet let lille Baad af ja, vi laante den
altsaa og det bevirkede, at vi gik frem med godt
en Mil mere i Timen. Nu gjaldt det altsaa om at
holde godt fast for ikke at blive slynget af i Far-
ten, især omkring Hjørnerne.
Det første Aar, da de 160 Mennesker endnu
boede dernede, anbragtes i disse Baade for ca.
6000,00 Kr. Varer og lignende samt 1000 kg.
Brændselsolie til Motorerne., Hvordan det lykke-
des, ved jeg bagefter ikke, men det blev gjort.
De følgende Aar fyldte vi selvfølgelig mindre i
Baadene, da der var færre at forsyne dernede.
Men Brændselsolien bliver dog stadig det samme.
Med dette Læs drager vi saa af i første Halvdel
af Juli. Er Vejret fint, kan det godt blive en god
Tur. Men jeg kan ikke indse, hvorfor man skal
have godt Vejr, naar man er ude at rejse. Regn
og Blæst og Is er Ens sure Følgesvende, og de
kan være trofaste. Selvfølgelig kan Vejret ogsaa
være godt, og saa er man jo ovenpaa.
Vi sejler mellem 10 og 14 Timer i Døgnet og
søger ind til de bedste Ankerpladser for Natten.
Det indtræffer ikke sjældent, at der ses Sæler
fra Baadene, og alt bliver saa gjort for at faa Ram
paa dem. Lykkes det at faa fat i en, bliver den
omgaaende flænset og fortæret og med fyldte Vom-
me kører vi løs igen, til næste Offer viser sig.
Noget, der ikke er rart at komme ud for, er
Isfjeldene; det er der sikkert ikke saa faa, der
ved. Et Sted nede i Ikerssuak var vi engang
kommet ud i Storis, som laa bravt tæt, og en fed
Taage havde lagt sig om os. Vi havde maset os
godt frem et Par Timer, og pludseligt stod en
stor væmmelig graa Mur lige foran os. Et
Kæmpeisfjeld. Drejede af for Fyren, men ved
Siden af stod der en anden. Se ret langt, kunde
vi ikke, og ustandselig havde vi et af disse graa
Spøgelser lige op ad os. Vende om og mase tilba-
ge gennem Storisen var der heller ikke meget ved.
Altsaa fortsatte vi fremefter. Isfjeldene gav
Gang paa Gang mægtige Knald fra sig, og man
tænkte uvilkaarligt, at hvis saadan en faldt ned
over os, ja, — saa var der engang en Baad. Dis-
se Bæster, som var 30-40 Meter høje, holdt vi ud
at se og høre paa i nogle Timer: saa tyndede det
ud i Rækkerne, og det aabné Vand laa foran os.
Dette er en af de faa Gange, vi havde med saa
høje Isfjelde at gøre, ellers er det for det meste
Storis. Men ogsaa den kan være slem at presse
sig igennem.
Optræk til Uvejr og Uvejret i sig selv, beta-
ler det sig vist ikke at komme ind paa, det ken-
der de fleste fra deres Baadrejser i Grønland, og
det er sikkert hverken værre eller bedre her end
nogen andre Steder.
Den bedste Oplevelser havde jeg dog i 1942.
Det Aar var der som før nævnt rejst en Del
hjem fra Skjoldungen. En Familie med Konebaad
vilde dog gerne derned igen og bad om at faa
Lov til at blive bugseret. Det fik de Lov til.
En Konebaad paa Slæb mærkes næsten ikke, da
den glider saa let gennem Vandet. Hvor der var
Isvanskeligheder, klarede den sig selv og kom bedre
frem end Motorbaadene. Naar der saa igen var
aabent Vand, blev de hægtet paa igen. Omtrent
Halvvejen derned kom saa Overraskelsen. Vejret
var ualmindelig smukt, og Fremgangen var god.
Sejladsen foregik mellem store Isflager, men de
lagde ikke Hindringer i Vejen. Selv sad jeg paa
Dækket og nød det gode Vejr, medens det var der.
Da ser jeg et underligt Punkt paa Isen, og det
forekom mig, at det bevægede sig. Det kunde
være en Bjørn. Men for ikke at gøre mig selv til
Grin, hvis det ikke var det, beholdt jeg Synet
for mig selv og hentede en Kikkert. Jo, min Sa-
lighed, det var en Bjørn, gav et Hyl fra mig, og
omgaaende drejede Baadene udefter. Daarligt var
Baadene drejet, før en af Styrerne ogsaa gav et
Raab fra sig, han havde set Bjørn Nr. 2. Begge
Dyrene traskede rundt paa en stor Isflage. Den,
jeg havde set, viste sig at være en Hunbjørn, den
anden var dens Unge. Vi lagde først til ved den
Isflage, de opholdt sig paa, og herfra begyndte den
egentlige Jagt. Men den gamle Bjørn var for klog.