Grønlandsposten - 01.12.1944, Síða 7

Nr. 23
GRØN LANDSPOSTEN
271
Elektriske Fryseanlæg.
Det hænder ret hyppigt, at Folk taler om
Fryseanlæg til at hjælpe paa Proviantforsyningen.
Jeg ved ikke, om nogle faa Fakta er af Interesse:
I Øjeblikket er det umuligt at faa Frysean-
læg. Men hvis man kunde faa dem, vilde et
Fryseanlæg til 5 a 10 tons Kød eller Fisk antage-
lig koste ca. 25000 Kr. Forrentning og Afskriv-
ning af et saadant Anlæg vilde koste saadan no-
get som 3000 Kr. aarlig.
Et Anlæg af denne Størrelse forudsætter en
Elektricitetsforsyning Døgnet rundt, hvad enten
det er lyst eller mørkt, og et Akkumulator batteri
kan ikke trække det. Da de elektriske Motorer,
som bestandig stopper og starter igen, i Startøje-
blikket kræver ca. 10 Kilowatt, og under Driften
ca. 3,5 Kilowatt, maa det paagældende Elektrici-
tetsværk faltsaa være saaledes dimensioneret, at
det udover Topbelastning til andet Brug, stadig
staar klar til at springe 10 Kilowatt i Vejret uden
at det sætter Spændingen for stærkt ned.
Alt i alt regner jeg, et det vil koste op mod
en Krones Penge i Fordyrelse af et Kilo Kød el-
ler Fisk at lade det passere et saadant Fryserum
under de Forhold, vi maa regne som de normale
her.
E. B.
Fabeldyr.
Paa en tur til Sukkertoppens distrikt i som-
mer fik pastor Schulz-Lorentzen fortalt flere mær-
kelige historier om zoologiske vidundere, der var
blevet iagttaget. Et par af dem er genfortalt
nedenunder, idet vi dog vil tilføje et par bemærk-
ninger.
— En ung rensjæger fra Atangmik fandt
indenfor bunden af NiaKungunaK-fjorden paa et
sted. der kaldes »Kavdlunåt nunåt« (danskernes
land), i en elv et lille dødt dyr, som han tog op
og saa paa, men derefter smed bort igen. Ved
hjemkomsten fortalte han om dyret, hvis krop
var paa størrelse med en tommelfinger, og man
lod ham da se i børnenes skolebog, hvorefter han
identificerede sit fund som en flagermus.
NB: Flagermus findes ikke fritlevende i Grøn-
land, og det er lidet sandsynlig, at selv en ind-
slæbt flagermus vil kunne overleve den grønland-
ske vinter. Den findes heller ikke paa Island eller
i de nordlige dele af Kanada. — Det kan mulig-
vis dreje sig om et stykke uglegylp, der har form
som en sovende flagermus og kan indeholde rester
af fugle- eller gnaverknogler, der kan stikke ud
igennem haarene eller fjerene, som gylpet væsent-
ligst bestaar af. Ved en overfladisk betragtning
kan fangeren have faaet det indtryk, at det drej-
ede sig om et selvstændigt dyr.
En rensjæger fra NapassoK saa under sin
vandring paa rens jagt, vistnok i bunden af Amit-
suarssuk, en frø sidde ved kanten af en sø. Da
han vilde tage den, hoppede den ud i søen, og han
kunde ikke faa fat i den.
NB: Frøer, ja hverken padder eller krybdyr,
findes paa Grønland, ejheller paa Island eller i det
nordligste Kanada. Det kan umuligt have været
et dyr af den slags, men muligvis en ælling eller
bare en lakseunge, der har opholdt sig ved bred-
den og er blevet forstyrret.
Samme mand fortalte om en sæl med sna-
bel, han havde set i bunden af nævnte fjord.
Snabelen var af en 30-40 cm’s længde. Sælen
kom flere gange tydeligt frem, men da de fra
land vilde skyde efter den, kom den kun op i
ganske korte øjeblikke.
NB: En saadan sæl eksisterer ikke, selv ikke
om man vilde give sig til at fantasere om søele-
fanter i Grønland. Det kan have været en fugl,
maaske en islom.
Samme mand havde endvidere fundet no-
get, som han antog for et næb af en kæmpefugl.
Det lignede mest et falkenæb, men det var 25 cm
langt og ca. 10 cm bredt efter de maal, han viste.
Han vilde have taget det med, men glemte det,
og da han senere kom tilbage til samme sted og
gik hen for at tage det, var det borte.
NB: Denne som de foregaaende iagttagelser
har sikkert kun været et foster af iagttagerens
fantasi. Uden at faa forelagt bevismateriale bør
man altid holde sig skeptisk overfor meddelelser
som ovenstaaende. Baade med hensyn til flager-
musen og kæmpenæbet vilde det have været let
at tage det fundne med til nærmere undersøgelse.
Det havde maaske da ikke været nær saa mystisk.
Selv den mest anerkendte videnskabsmand vil i
slige tilfælde ikke blive troet paa sit ord uden at
kunne bekræfte det med haandgribelige beviser,
som det derfor er det allervigtigste at sikre sig,
om man gør mærkelige fund eller opdagelser.
— Folk fra Ikerasak passerede iaar en sø,
som de plejer at passere paa rensjagt, men fandt