Grønlandsposten - 01.12.1944, Síða 11

Nr. 23
GRØNLANDSPOSTEN
275
Danmark i tusinde Aar.
Den indre storhed i Danmarks historie.
(I »Danmarksposten« for december 1939 skev høj-
skoleforstander C. P. 0. Christiansen, Grundtvigs høj-
skole, Frederiksborg, en artikel under ovenstaaende
titel. I de onde aar, der ligger imellem, har den væ-
ret til trøst og opmuntring. Den gengives her i ud-
drag. —)
»Der er i de sidste maaneder sket ting i Europa, der har
ændret livsvilkaarene for de smaa nationer paa den mest
gennemgribende maade baade idemæssigt og realpolitisk.
Nye tiders alvor er over os og kalder paa vore kræfter
paa en ny maade.
Længe før Versailles-freden havde store aandspersoner
som f. eks. Bjørnstjerne Bjørnson talt de smaa nationers
sag, især czekkernes og slovakkernes. Da tyske hære i 1914
brød igennem Belgien, og England kaldte sine frivillige til
kamp mod Tyskland, skete det under en paaberaabelse af
de smaa nationers betydning for verdenskulturen. Lloyd
George talte om de smaa folk som de guldskaaler, hvori
Gud iskænker menneskeheden den kosteligste drik. — Vi
danske fandt hans ord sande og tænkte paa Israels lille land,
paa Grækenland, paa Shakespeares England, paa Rousseaus,
Pestallozzis og Henri Dunants Schweiz, paa Rembrandts
Holland, o. s. v. —
Wilson-freden kom, Versailles-freden kom, og med aan-
deløs spænding fulgte vi Wilsons kamp med »tigeren« Cle-
menceau og med »den sølvtungede Lloyd George«, og ikke
mindst i læ af Wilsons kæmpeindsats stod gamle og nye
folk op i Europa. Czekkerne, polakkerne og finnerne, es-
terne, letterne og litauerne, og genforeninger fandt sted
under en Jubel, der aldrig glemmes.
Paa Skibelunds genforeningssten nær Askov højskole
staar denne indskrift, der særligt minder om U. S. A.’s
indsats:
»Mænd fra Vesterhavets Kyster, fra det store
Ocean har kæmpet for, at Ret skal være Magt. — Vi
mindes disse Mænd. I vor Saga skal det staa, de
frelste hjem til Danmark vore Brødre Søndenaa«.
Under disse nye alvorstegn for Norden, dukker atter og
atter nogle mærkelige verslinier op i danske øren, ord, der
umiddelbart før verdenskrigen 1914 blev udtalt af »sønder-
jydernes ukronede konge«, af H. P. Hanssen, da han talte
til det sidste nordslesvigske aarsmøde i den tyske tid paa
Haderslev Banke til 10.000 landsmænd, hvoraf tusinder faa
uger efter i tysk uniform blev sendt til verdenskrigens
fronter i øst og vest.
Skønt det kejserlige Tyskland dengang stod paa højden
af sin magt, og nye sproglove paa det alvorligste truede det
lille danske mindretal sønden-aa, sluttede han sin tale med
disse verslinier af C. Hostrup:
Du kan vel kro dig af døgnets kaar
og af den sejr, de har dig skabt.
Du fører en kamp imod 1000 aar,
og i den har du visselig tabt.
Selv stod jeg som ung højskolelærer og saa op i hans
ansigt. Den nordiske kampaand, frihedsaand lyste ud deraf.
— Fire aar efter var hans ord blevet til sandhed. Europas
største militærmagter — tre kejserriger: det tyske, det
østrigske og det russiske var i opløsning, og tusindaarige
folk var blevet frigjort fra fremmedvælde.
Tusinde aar! Er det en styrke eller en svaghed for fol-
keslag at have 1000 aar paa bagen? En uhyre styrke, naar
de har været brugt som her i Norden! Naar der gennem dis-
se tusind aar er skabt folkesind saa dybt særprægede hver
for sig, saa rige paa aandelige værdier og saa højtudvikle-
de i evne til at styre sig selv. Naar der gennem disse tu-
sind aar er skabt en evne til at se de største udenrigspoli-
tiske farer i øjnene uden at tabe den sjælelige balance el-
ler troen paa folkets fremtid.
Den indre storhed i Danmarks historie.
Ser vi paa Danmarks historie under denne synsvinkel,
faar vi øje paa det, jeg vil kalde »den indre storhed i Dan-
marks historie« — det som N. F. S. Grundtvig kaldte: Dan-
marks lykke og Guds kærlighed.
De af os, der tror paa en mening, ikke blot med men-
neskelivet for enhver af os, men ogsaa for menneskehisto-
rien, finder denne mening udtrykt i englesangen fra Betle-
hem: »Fred paa jord og i mennesker en god vilje«, og vi
finder, at Jesus Christus har stadfæstet denne julehilsen i
ordene: »Ske din vilje, som i himlen saa og paa jorden«.
Dette syn paa historien sætter vi dristigt op imod dets
modsætning: det krigerisk heroiske historiesyn, som kraf-
tigst møder os i den fascistiske idéverden, og som Mussolini
atter og atter giver udtryk for i taler og sentenser, bl. a. i
denne indskrift paa italienske mønter: »Hellere een dag
som løve end 100 dage som lam«.
Vi tror, at udviklingen fra voldstanken til freds- og fri-
hedstanken er en udvikling, der ikke blot er i pagt med
Guds tanker, men at millioner og atter millioner af men-
nesker nu i 1939 -40 vil det samme, beder om det samme,
kæmper for det samme.
Ingen europæisk folkehistorie, som jeg kender, har
været saa længe og saa dybt i samklang med dette historie-
syn som Danmarks og Nordens.
Indtil 1636 rasede borgerkrig paa borgerkrig i vort
land. Efter 1636 ophører al blodig strid meTlern danske, og
vi gennemlever den ene dybtgaaende samfundsændring
nej, fremadskridende samfundsforbedring efter den anden,
helt uden blodsudgydelse igennem fire aarhundreder, og fri-
hed, der er al freds forudsætning, bryder igennem paa punkt
efter punkt i Danmarks samfundsordning og i dansk
aandsliv.
Som fred og frihed indadtil maa staa for os som hi-
storiens store maal, saaledes ogsaa udadtil. Ogsaa her sid-
der Danmark og Norden inde med den historiske rekord.
Indtil 1720 laa Nordens folk i indbyrdes krige som alverdens
folk til alle tider. Siden 1720 har der, bortset fra Napole-
on-tidens tummel, været fred mellem Nordens stater. - Nu
er Norden fredens verdensdel. Ligesom børn af alverdens
folkeslag lever i indbyrdes fred i U. S. A., saaledes lever i
Norden 6 stater og 8 folk i dyb indbyrdes fred, afrustede
overfor hinanden. Kun rustede mod den krigens verden
den krigens fortidsverden, der ligger udenfor Norden.
De 1000 aars historie, som vi danske og de nordiske
folk har gennemlevet, har ikke været et forvirret frem-og-
tilbage, men stærke klare udviklingslinier har fra volds-
mentalitet ført os frem til sejr for freds- og frihedstanker,
som vi føler er i pagt med selve historiens herre, og som
vækker genklang i menneskers hjerter over hele den vester-
landske og kristne kulturverden — overalt, hvor mennesker
elsker fred og frihed.