Grønlandsposten - 16.02.1945, Page 10
46
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 4 - 1945
Grønlandspræst død i Danmark.
I brev fra Danmark erfares det, at pastor e-
meritus Carl F. Wagner er afgaaet ved døden
sidste sommer eller efteraar i Danmark. Pastor
Wagner har fra 1898 til 1910 været ansat først
som missionær og senere som præst forskellige
steder i Grønland, saaledes i Jakobshavn, Egedes-
minde, Holsteinsborg, Godthaab og sidst Juliane-
haab. Senere blev han præst i Aarhus og er
nu afgaaet ved døden som pensioneret.
Nye grønlandske frimærker.
Grønlands Administration har udgivet et sæt
nye frimærker, hvis gyldighed er traa t i kraft
den 1. februar 1945.
Der er følgende nye værdier og mønstre:
5 kroner ederfugl
2 kroner kajakroer
1 krone — isbjørn
30 øre — hundeslæde
15 øre kongen til hest
10 øre kongen til hest
7 øre - sæl paa isflage
5 øre - sæl paa isflage
1 øre — sæl paa isflage
Mønstrene er alle meget smukke, hvad des-
værre ikke kan siges om de anvendte farvesam-
mensætninger, der nærmest er smagløse. 15-øre-
mærket er saaledes paa blaa bund med bred og
kraftig rød rand og 10-øre-mærket paa grøn bund
med violet rand; smukkest er 5- og 1-kronemær-
kerne med dæmpede, naturtro farver. 1-øre, 5-
øre, og 7-øre mærkerne har almindelig frimærke-
størrelse, medens 10-øre og 15-øre mærkerne er
større og høje, og 30-øre, 1-krone, 2-krone og 5-
krone mærkerne er større og langstrakte.
Af motiverne er hundeslæden paa 30-øre
mærket lidt uheldig valgt, idet slæden godt nok
er grønlandsk, men forspandet giver ved et flyg-
tigt øjekast indtryk af at være kanadisk med
hunde spændt for to og to, mens i Grønland ude-
lukkende anvendes vifteforspand. I hvert fald er det
ikke nogen fin hundekusk, der kører med saa ind-
filtrede skagler, som mærket giver indtryk af.
De nye grønlandske frimærker er kun trykt
i et meget lille oplag, 100.000 af hver værdi,
hvorfor de af samlere uden tvivl med tiden vil
blive meget eftertragtede.
Inspektør for Østgrønland,
kaptajn Ejnar Mikkelsen, flygtede i efter-
aaret fra Danmark til Sverige og er senere
kommet til Amerika via England og er antage-
lig i øjeblikket paa vej til Grønland, hvor
det er administrationens hensigt at give inspek-
tøren den størst mulige lejlighed til at aflægge
besøg ved kolonierne for at fortælle om forholde-
ne i Danmark. Forhaabentlig vil vi ogsaa faa
inspektørens stemme at høre over radioen.
Efter de sidste forlydender kommer forfat-
teren Peter Freuchen derimod ikke til Grønland,
men forbliver i Amerika travlt beskæftiget med
foredragsvirksomhed og indspilning af en film om
begivenhederne i krigstidens Danmark.
F astelavnsfester.
Fastelavnsmandag afholdtes en vellykket ko-
lonifest i Holsteinsborg arrangeret af komiteen
for Danmarks-indsamlingen. Under stor tilslutning
arrangeredes konkurrencer i løb, sækkeløb, tov-
trækning, skiløb, bueskydning og græsk-romersk
brydning. Om aftenen var der karneval. Dagens
højdepunkt var lodtrækningen om en nybygget
10-fods jolle, hvortil værftets læredrenge havde
leveret til dels gratis arbejdskraft. Hele det ind-
komne beløb, ialt 446,65 kr., blev overgivet til
Danmarks-indsamlingen og Flygtningehjælpen.
Paa Godthaab Seminarium afholdtes faste-
lavnsmandag en vellykket skikonkurrence i 5000 m
terrænløb. Løbet blev vundet af seminarist Lars
Chemnitz paa 31 minutter. Hans Holm kom dog
praktisk talt ind samtidig. Skiføret var nogen-
lunde godt.
Desuden arrangerede de forskellige sportsfor-
eninger i Godthaab konkurrencer i sækkevædde-
løb, forhindringsløb, ringridning paa ski og bold-
spil.
Auktion i Holsteinsborg.
Til fordel for et forsamlingshus i Holsteins-
borg afholdt foreningen »Frem« den 11. februar
en auktion over forskellige indkøbte og skænkede
genstande, hvorved der opnaaedes forbausende
høje priser. Der indkom ialt 5.300 kr.
Kivfakfester.
Ved forskellige kolonier er i slutningen af ja-
nuar og begyndelsen af februar blevet afholdt de
traditionelle kivfatfester, hvor koloniernes fast-
ansatte har indbudt til fest og dans. Disse fester
har i de sidste aar under krigen haft et særligt
præg over sig, idet mange tanker og smukke ord
er blevet rettet hjemad mod Danmark og vor
konge, der altid har haft en stor plads i grøn-
lændernes hjerter. Ved festen i Godthaab i aar
vedtoges desuden at sende en hilsen til landsfo-
ged Svane i Amerika.