Grønlandsposten - 01.06.1945, Side 7

Grønlandsposten - 01.06.1945, Side 7
1. Juni. GRØN LANDSPOSTEN 127 Skumring eller Gry? Hr. Redaktør! Nedenstaaende bedes optaget i Gnmlandsposten. Tiden er inde til at overveje, hvad der bør 'bevares af det, der er fremkommet af nyt under Adskillelsen fra Danmark. Blandt de talrige Forbedringer og Fremskridt er der to Ting, som nødigt skulde forsvinde ved Genforeningen med Moderlandet; vi tænker paa Grønlandsposten og den udvidede Radiotjeneste omfattende Radioavi- ser paa Grønlandsk og Dansk, Foredrag paa beg- ge Sprog, musikalsk Underholdning, Oplæsning m. m. Grønlandsposten blev maaske nok i Begyndel- sen af mange modtaget med et Skuldertræk og en vis overlegen Afstandtagen. Men vistnok langt de fleste vil indrømme nu, at den er blevet en Succes. Som Tiden gik, forstod vi, at her var det Aandehul, vi allesammen havde trængt til. I første Nummer af 1. Aargang skrev Lands- foged Brun: »Jeg anser foreløbig Bladet for et Forsøg, men hvis Interessen er stor nok, kan det blive en fast Institution." Interessen har været stor nok og vil utvivlsomt ikke blive mindre i Fremtiden. Landsfogedens første Artikel var henvendt til de Danske i Grønland, men det er en ubestridelig Kendsgerning, at Grønlandsposten interesserer langt ind i Grønlændernes Rækker og ogsaa har været et værdifuldt Bidrag til at fæstne og udvide Grønlændernes Danskkundska- ber og højne deres Horisont. Hensigten med Grønlandsposten var at skabe et Bindeled mellem de Danske heroppe; det er blevet til meget mere, nemlig ogsaa til et Baand mellem Danskerne og Grønlænderne. Under de forandrede Forhold efter Krigen vil der utvivlsomt være lige saa mange som un- der Krigen, der har noget paa Hjerte af almin- delig Interesse. Den Fredsperiode, der kommer, skaber næppe væsentlig færre Problemer end Krigstiden. Et Blad, der med samme Frisind som det hidtil viste aabner sine Spalter ikke blot for grønlandsk Nyhedsstof, men ogsaa for For- slag, nye Ideer, taktfuld Kritik, som lader baade Grønlændere og Danske komme til Orde, og som ogsaa kan bringe Bud til Moderlandet om, hvad der foregaar heroppe, er med den Udvikling, Grønland har naaet, ikke blot ønskeligt, men by- dende nødvendigt, burde være noget naturligt, ja, selvfølgeligt for dansk demokratisk Tankegang. Lad derfor Grønlandsposten »blive en fast Institution«! Det er ikke nogen Hemmelighed, at Grønlandspostens Redaktør snart hjemgaar. Det er netop derfor, vi fremkommer med vore Over- vejelser. Vi ønsker, at der straks kommer en midlertidig eller fast Redaktør, der kan videre- føre Hr. Vibes Arbejde. En eventuel Afbrydel- se bliver saa let til en fuldstændig Standsning. Vi forstaar, at det i Løbet af kort Tid kan være vanskeligt at finde en Mand med de nødvendige Kvalifikationer: Sund og selvstændig Dømmekraft baseret paa en fyldig og god Uddannelse og par- ret med en omfattende Almenviden og stærk In- teresse for grønlandske Forhold: Gode stilistiske Evner er ogsaa nødvendige. Men selv om den rette Mand ikke haves med det samme, kan der vel findes nogen, der kan tage sig af Opgaven, indtil der fra Danmark kan udsendes en fast Red- aktør for Grønlandsposten og Programchef for Godthaabs Radio, vel helst en Mand med nogen journalistisk Uddannelse og gode Sprogkund- skaber. Det vil sikkert være det naturligste og øko- nomisk mest forsvarlige, at de to Stillinger som Redaktør og Programchef beklædes af samme Mand, saaledes som det i det sidste halve Aars Tid til Dels har været Tilfældet. Vi har med Glæde været Vidne til den frugtbare Udvikling, den danske Del af Radioen har gennemgaaet si- den Nytaar, en Udvikling, som fortjener at blive fortsat og eventuelt udvidet i den kommende Tid, og som sikkert med Skabelsen af en Enhedsledelse kunde komme til at omfatte den grønlandske Del af Udsendelserne, hvis Antal og Omfang det selv- følgelig ikke er vor Hensigt at begrænse, tvært- imod. Den danske og grønlandske Radioavis maa naturligvis bibeholdes. Den kan ikke erstattes af den, der kommer hjemmefra, selv om denne altid kan vedblive at være et godt Supplement for Ra- dioavisen her, for saa vidt det drejer sig om danske Nyheder. Vi bemærkede ovenfor, at Redaktøren af Grønlandsposten og Programchefen helst maa væ- re en sprogkyndig Mand. Som Redaktør maa han kunne følge med i de vigtigste udenlandske Publikationer vedrørende Grønland, og som Pro- gramchef maa han være i Stand til at hente sit udenlandske Nyhedsstof direkte fra udenlandske Radioudsendelser, thi der kan næppe være Tvivl om, at de danske Udsendelser fra Amerika og England snart vil ophøre. Den grønlandsk-danske

x

Grønlandsposten

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.