Grønlandsposten - 01.06.1945, Síða 7
1. Juni.
GRØN LANDSPOSTEN
127
Skumring eller Gry?
Hr. Redaktør!
Nedenstaaende bedes optaget i Gnmlandsposten.
Tiden er inde til at overveje, hvad der bør
'bevares af det, der er fremkommet af nyt under
Adskillelsen fra Danmark. Blandt de talrige
Forbedringer og Fremskridt er der to Ting, som
nødigt skulde forsvinde ved Genforeningen med
Moderlandet; vi tænker paa Grønlandsposten og
den udvidede Radiotjeneste omfattende Radioavi-
ser paa Grønlandsk og Dansk, Foredrag paa beg-
ge Sprog, musikalsk Underholdning, Oplæsning
m. m.
Grønlandsposten blev maaske nok i Begyndel-
sen af mange modtaget med et Skuldertræk og
en vis overlegen Afstandtagen. Men vistnok langt
de fleste vil indrømme nu, at den er blevet en
Succes. Som Tiden gik, forstod vi, at her var
det Aandehul, vi allesammen havde trængt til.
I første Nummer af 1. Aargang skrev Lands-
foged Brun: »Jeg anser foreløbig Bladet for et
Forsøg, men hvis Interessen er stor nok, kan det
blive en fast Institution." Interessen har været
stor nok og vil utvivlsomt ikke blive mindre i
Fremtiden. Landsfogedens første Artikel var
henvendt til de Danske i Grønland, men det er
en ubestridelig Kendsgerning, at Grønlandsposten
interesserer langt ind i Grønlændernes Rækker
og ogsaa har været et værdifuldt Bidrag til at
fæstne og udvide Grønlændernes Danskkundska-
ber og højne deres Horisont. Hensigten med
Grønlandsposten var at skabe et Bindeled mellem
de Danske heroppe; det er blevet til meget mere,
nemlig ogsaa til et Baand mellem Danskerne og
Grønlænderne.
Under de forandrede Forhold efter Krigen
vil der utvivlsomt være lige saa mange som un-
der Krigen, der har noget paa Hjerte af almin-
delig Interesse. Den Fredsperiode, der kommer,
skaber næppe væsentlig færre Problemer end
Krigstiden. Et Blad, der med samme Frisind
som det hidtil viste aabner sine Spalter ikke blot
for grønlandsk Nyhedsstof, men ogsaa for For-
slag, nye Ideer, taktfuld Kritik, som lader baade
Grønlændere og Danske komme til Orde, og som
ogsaa kan bringe Bud til Moderlandet om, hvad
der foregaar heroppe, er med den Udvikling,
Grønland har naaet, ikke blot ønskeligt, men by-
dende nødvendigt, burde være noget naturligt,
ja, selvfølgeligt for dansk demokratisk Tankegang.
Lad derfor Grønlandsposten »blive en fast
Institution«! Det er ikke nogen Hemmelighed, at
Grønlandspostens Redaktør snart hjemgaar. Det
er netop derfor, vi fremkommer med vore Over-
vejelser. Vi ønsker, at der straks kommer en
midlertidig eller fast Redaktør, der kan videre-
føre Hr. Vibes Arbejde. En eventuel Afbrydel-
se bliver saa let til en fuldstændig Standsning.
Vi forstaar, at det i Løbet af kort Tid kan være
vanskeligt at finde en Mand med de nødvendige
Kvalifikationer: Sund og selvstændig Dømmekraft
baseret paa en fyldig og god Uddannelse og par-
ret med en omfattende Almenviden og stærk In-
teresse for grønlandske Forhold: Gode stilistiske
Evner er ogsaa nødvendige. Men selv om den
rette Mand ikke haves med det samme, kan der
vel findes nogen, der kan tage sig af Opgaven,
indtil der fra Danmark kan udsendes en fast Red-
aktør for Grønlandsposten og Programchef for
Godthaabs Radio, vel helst en Mand med nogen
journalistisk Uddannelse og gode Sprogkund-
skaber.
Det vil sikkert være det naturligste og øko-
nomisk mest forsvarlige, at de to Stillinger som
Redaktør og Programchef beklædes af samme
Mand, saaledes som det i det sidste halve Aars
Tid til Dels har været Tilfældet. Vi har med
Glæde været Vidne til den frugtbare Udvikling,
den danske Del af Radioen har gennemgaaet si-
den Nytaar, en Udvikling, som fortjener at blive
fortsat og eventuelt udvidet i den kommende Tid,
og som sikkert med Skabelsen af en Enhedsledelse
kunde komme til at omfatte den grønlandske Del
af Udsendelserne, hvis Antal og Omfang det selv-
følgelig ikke er vor Hensigt at begrænse, tvært-
imod.
Den danske og grønlandske Radioavis maa
naturligvis bibeholdes. Den kan ikke erstattes af
den, der kommer hjemmefra, selv om denne altid
kan vedblive at være et godt Supplement for Ra-
dioavisen her, for saa vidt det drejer sig om
danske Nyheder.
Vi bemærkede ovenfor, at Redaktøren af
Grønlandsposten og Programchefen helst maa væ-
re en sprogkyndig Mand. Som Redaktør maa
han kunne følge med i de vigtigste udenlandske
Publikationer vedrørende Grønland, og som Pro-
gramchef maa han være i Stand til at hente sit
udenlandske Nyhedsstof direkte fra udenlandske
Radioudsendelser, thi der kan næppe være Tvivl
om, at de danske Udsendelser fra Amerika og
England snart vil ophøre. Den grønlandsk-danske