Grønlandsposten - 01.12.1945, Síða 12

Grønlandsposten - 01.12.1945, Síða 12
268 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 18 — 1945 i de sidste 3 Aar. Efter at have mistet »Gertrud Rask«, og efter at Amerikas Indtræden i Krigen umuliggjorde det for os at sende ueskorterede Far- tøjer til Østkysten, var der her et Problem, som voldte os den største Bekymring. Men de amerikan- ske Krigsskibe, som patruljerede paa Østkysten, og de Forsyningsskibe, som bragte Varer til deres Ba- ser ved Angmagssalik, og senere ved Scoresbysund, tog med, hvad der var nødvendigt til at forhindre, at disse Steder kom til at lide Savn. Og paa mang- foldige andre smaa og store Punkter ydedes der os Hjælp paa lignende Maade. De grønlandske Ve.jrmeldingsstationer. Vor egen Krigsindsats kunde selvfølgelig kun blive lille. Grønlands Rigdomme og Resourcer er jo kun smaa. Men hvad vi kunde gøre, blev gjort. Først og fremmest kan jeg selvfølgelig nævne vor Produktion, og først og fremmest Produktionen af Kryolith, som var saa vigtig for Krigsindustrien. Og- saa Koloniernes Produktion af Fisk og Olie har væ- ret et beskedent Bidrag fra Grønland. Ofte har vi kunnet give gode Raad til de ameri- kanske Myndigheder og hjælpe dem med specielle Vanskeligheder, hvis Overvindelse lettes, naar man er i Besiddelse af nogen Erfaring i Grønland. Jeg har nævnt, at Pladsen for Hovedbasen blev valgt efter vore Raad, og det samme gælder andre Pladser. Hyppigt har vi kunnet hjælpe med Eftersøgning af forulykkede Flyvemaskiner og i lignende Situationer. Jeg tror, jeg kan sige, at en af de vigtigste Export- artikler fra Grønland er meteorologiske Meldinger. Og ganske specielt har dette selvfølgelig været Til- fældet under Krigen. Den stærke Lufttrafik, ikke blot over selve Grønland, men over hele Nordatlan- ten, kræver som et meget vigtigt Led i den uundvær- lige Vejrtjeneste netop paalidelige Observationer fra hele Grønland. Under Samarbejde med de amerikan- ske Vejrtropper oprettede vi femten meteorologiske Stationer, bemandede med vort Mandskab og for Størsteparten brugende vort Materiel. Ved Godthaab uddannede vi unge Grønlændere til denne Tjeneste, først og fremmest selvfølgelig i Radiotjeneste. Vi bragte det efterhaanden til, at nogle af disse Statio- ner, bemandet med to unge Grønlændere, kunde ud- føre en Tjeneste, som krævede otte daglige Observa- tionsrækker over alle meteoroligske Fænomener for- uden et Par Observationer med Opsendelse af Pilot- balloner og Maaling med Theodolit. Alle disse Ob- servationer omsættes i meteorologiske og hemmelige Koder og afsendtes over Radio gennem flere Led og samledes til Slut hos Amerikanerne. De amerikan- ske Vejrtjenesteofficerer var fulde af Anerkendelse over denne Tjeneste, og har ofte givet Udtryk for, hvor vigtig den var. Var Vejrmeldinger af Betydning for Amerikanerne, saa var de det selvfølgelig i omtrent lige saa høj Grad for Tyskerne. Dels var Tyskerne jo ogsaa stærkt interesserede i Forholdene paa Nordatlanten, dels betyder Vejrmeldinger fra Grønland meget for Vejrforudsigelser i Nordeuropa og over England. Specielt er dette Tilfældet for Vejrmeldinger fra Nordøstgrønland, den Del af Grønlands Kyst, som ligger Nord for Scoresbysund. Og det var derfor paa denne Kyst, vi først ventede, at Tyskerne skulde for- søge at sætte sig fast. Den danske Slædepatruljetjeneste Ved Handelsstedet Scoresbysund og ved Bopladser- ne i dets umiddelbare Nærhed bor der ca. 200 Grønlændere. Men Nord for denne Bebyggelse bor der ingen Grønlændere. I 1940 boede der paa denne Kyst kun en halv Snes danske og norske Fangst- mænd og danske Politifolk ved de to Politistationer Ellaø og Eskimonæs. 1 Sommeren 1941 organiserede vi efter Aftale med Amerikanerne disse Folk i en Slædepatruljetjeneste, som fik til Opgave at afpatruljere Kysten og rap- portere mulig fjendtlig Virksomhed. Endvidere fik denne Tjeneste til Opgave at sørge lor meteorolo- giske Meldinger fra denne Kyst. Først var Tjenesten nærmest at betragte som en Udvidelse af det alle- rede bestaaende politimæssige Opsyn paa Kysten, se- nere, da det blev klart, at fjendtlig Aktivitet paa Ky- sten var aktuel, blev Slædepatruljen omdannet til en grønlandsk Hærstyrke. Af de norske Fangstmænd blev først en, senere tre andre optaget i Styrken. Denne lille Styrke, paa gennemsnitlig knapt en halv Snes Mand og med en 5—6 grønlandske Skede- kørere fra Scoresbysund, har i de forløbne 4 Aar siden dens Oprettelse udført et meget stort og dyg- tigt Arbejde, som har aftvunget os alle i Grønland, ogsaa og særlig Amerikanerne, den højeste Respekt og Beundring. Foruden at de har vedligeholdt en regelmæssig Meteorologi tjeneste, har de med stor Effektivitet afpatruljeret hele den 1000 Kilometer lange Kyst fra Kap Dalton til Ile de France med alle dens talrige Indskæringer og Øer. Ifølge en efter' Krigsafslutningen udarbejdet Sammentælling, har Patruljen tilbagelagt i alt 'ca. 40.000 Kilometer med

x

Grønlandsposten

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.