Grønlandsposten - 01.12.1945, Blaðsíða 12

268
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 18 — 1945
i de sidste 3 Aar. Efter at have mistet »Gertrud
Rask«, og efter at Amerikas Indtræden i Krigen
umuliggjorde det for os at sende ueskorterede Far-
tøjer til Østkysten, var der her et Problem, som
voldte os den største Bekymring. Men de amerikan-
ske Krigsskibe, som patruljerede paa Østkysten, og
de Forsyningsskibe, som bragte Varer til deres Ba-
ser ved Angmagssalik, og senere ved Scoresbysund,
tog med, hvad der var nødvendigt til at forhindre,
at disse Steder kom til at lide Savn. Og paa mang-
foldige andre smaa og store Punkter ydedes der os
Hjælp paa lignende Maade.
De grønlandske Ve.jrmeldingsstationer.
Vor egen Krigsindsats kunde selvfølgelig kun blive
lille. Grønlands Rigdomme og Resourcer er jo kun
smaa. Men hvad vi kunde gøre, blev gjort.
Først og fremmest kan jeg selvfølgelig nævne vor
Produktion, og først og fremmest Produktionen af
Kryolith, som var saa vigtig for Krigsindustrien. Og-
saa Koloniernes Produktion af Fisk og Olie har væ-
ret et beskedent Bidrag fra Grønland.
Ofte har vi kunnet give gode Raad til de ameri-
kanske Myndigheder og hjælpe dem med specielle
Vanskeligheder, hvis Overvindelse lettes, naar man
er i Besiddelse af nogen Erfaring i Grønland. Jeg
har nævnt, at Pladsen for Hovedbasen blev valgt
efter vore Raad, og det samme gælder andre Pladser.
Hyppigt har vi kunnet hjælpe med Eftersøgning af
forulykkede Flyvemaskiner og i lignende Situationer.
Jeg tror, jeg kan sige, at en af de vigtigste Export-
artikler fra Grønland er meteorologiske Meldinger.
Og ganske specielt har dette selvfølgelig været Til-
fældet under Krigen. Den stærke Lufttrafik, ikke
blot over selve Grønland, men over hele Nordatlan-
ten, kræver som et meget vigtigt Led i den uundvær-
lige Vejrtjeneste netop paalidelige Observationer fra
hele Grønland. Under Samarbejde med de amerikan-
ske Vejrtropper oprettede vi femten meteorologiske
Stationer, bemandede med vort Mandskab og for
Størsteparten brugende vort Materiel. Ved Godthaab
uddannede vi unge Grønlændere til denne Tjeneste,
først og fremmest selvfølgelig i Radiotjeneste. Vi
bragte det efterhaanden til, at nogle af disse Statio-
ner, bemandet med to unge Grønlændere, kunde ud-
føre en Tjeneste, som krævede otte daglige Observa-
tionsrækker over alle meteoroligske Fænomener for-
uden et Par Observationer med Opsendelse af Pilot-
balloner og Maaling med Theodolit. Alle disse Ob-
servationer omsættes i meteorologiske og hemmelige
Koder og afsendtes over Radio gennem flere Led og
samledes til Slut hos Amerikanerne. De amerikan-
ske Vejrtjenesteofficerer var fulde af Anerkendelse
over denne Tjeneste, og har ofte givet Udtryk for,
hvor vigtig den var.
Var Vejrmeldinger af Betydning for Amerikanerne,
saa var de det selvfølgelig i omtrent lige saa høj
Grad for Tyskerne. Dels var Tyskerne jo ogsaa
stærkt interesserede i Forholdene paa Nordatlanten,
dels betyder Vejrmeldinger fra Grønland meget for
Vejrforudsigelser i Nordeuropa og over England.
Specielt er dette Tilfældet for Vejrmeldinger fra
Nordøstgrønland, den Del af Grønlands Kyst, som
ligger Nord for Scoresbysund. Og det var derfor paa
denne Kyst, vi først ventede, at Tyskerne skulde for-
søge at sætte sig fast.
Den danske Slædepatruljetjeneste
Ved Handelsstedet Scoresbysund og ved Bopladser-
ne i dets umiddelbare Nærhed bor der ca. 200
Grønlændere. Men Nord for denne Bebyggelse bor
der ingen Grønlændere. I 1940 boede der paa denne
Kyst kun en halv Snes danske og norske Fangst-
mænd og danske Politifolk ved de to Politistationer
Ellaø og Eskimonæs.
1 Sommeren 1941 organiserede vi efter Aftale med
Amerikanerne disse Folk i en Slædepatruljetjeneste,
som fik til Opgave at afpatruljere Kysten og rap-
portere mulig fjendtlig Virksomhed. Endvidere fik
denne Tjeneste til Opgave at sørge lor meteorolo-
giske Meldinger fra denne Kyst. Først var Tjenesten
nærmest at betragte som en Udvidelse af det alle-
rede bestaaende politimæssige Opsyn paa Kysten, se-
nere, da det blev klart, at fjendtlig Aktivitet paa Ky-
sten var aktuel, blev Slædepatruljen omdannet til en
grønlandsk Hærstyrke. Af de norske Fangstmænd
blev først en, senere tre andre optaget i Styrken.
Denne lille Styrke, paa gennemsnitlig knapt en
halv Snes Mand og med en 5—6 grønlandske Skede-
kørere fra Scoresbysund, har i de forløbne 4 Aar
siden dens Oprettelse udført et meget stort og dyg-
tigt Arbejde, som har aftvunget os alle i Grønland,
ogsaa og særlig Amerikanerne, den højeste Respekt
og Beundring. Foruden at de har vedligeholdt en
regelmæssig Meteorologi tjeneste, har de med stor
Effektivitet afpatruljeret hele den 1000 Kilometer
lange Kyst fra Kap Dalton til Ile de France med
alle dens talrige Indskæringer og Øer. Ifølge en efter'
Krigsafslutningen udarbejdet Sammentælling, har
Patruljen tilbagelagt i alt 'ca. 40.000 Kilometer med