Grønlandsposten - 16.02.1948, Blaðsíða 3

Nr. 4
GRØN LANDSPOSTEN
39
en anden vigtig Opgave, som man hidtil har maattet
lade ligge, nemlig Undervisning i Radioteknik
paa Radioskolen. En saadan Undervisning savnes
st;erkt. Hvis den udføres, kan man give Eleverne
et regulært Radiocertifikat efter en afsluttende
Prøve. Ude paa Smaastationerne vil Telegrafister
med nogen teknisk Uddannelse have betydeligt
bedre Chancer for at klare mindre tekniske Uheld
end Folk uden en saadan Uddannelse. Service-
værkstedet bør foruden at reparere eller ombygge
Sendere tillige paatage sig at reparere private Ra-
diomodtagere i det Omfang, Tjenesten tillader.
Der er haardt Brug for et saadant Værksted i
Grønland. Reparationer i Danmark varer mange
Maaneder, og Chancerne for Beskadigelse under
Transporten er store, saa der er mange Private,
der foretrækker at fuske i Modtagerne selv. Jeg
har set forskellige forstemmende Resultater af
saadanne ukyndige Indgreb.
Den ambulante tekniske Stab tænker jeg mig
bestaaende af en Ingeniør eller Konstruktør samt
en Radiotekniker, der er ansvarlig overfor Le-
deren i Godthaab. De bør raade over et fuldt
udrustet Serviceværksted, installeret i en sødygtig
Motorbaad, og de paaregnes at besejle. Kysten
efter en fast Plan, saaledes at hver Station be-
søges mindst een Gang om Aaret. Desuden skal
de kunne rykke ud med kort Varsel i Tilfælde af
større Havarier.
Det siger sig selv, at hele det omhandlede
tekniske Personale bør være erfarent og dygtigt.
Endvidere bør de alle beherske saavel grønlandsk
som dansk. I Godthaab bør der være et rigeligt
Lager af Reservedele af enhver Art til Radioan-
læg og Kraftanlæg og saa vidt muligt ogsaa kom-
plette Reservesendere og -modtagere af de kom-
mende Standardtyper.
Dette er selvfølgelig kun at betragte som en
grov Skitse til Oprettelse af et radioteknisk Cen-
tralkontor paa Grønland".
Rent teknisk staar det ikke godt til i Grøn-
land. Det gamle Materiel er slidt, og man mang-
ler Folk til at tage sig af det med tilpas sag-
kyndig Haand.
Grønlands Radiofonis Kaar er heller ikke de
bedste. Sendetiden er indskrænket til et absolut
Minimum, og det ser ud som om man allerede nu
har naaet saa vidt i Retning af Tid til Udsendel-
ser, som man kan komme. Vejrtjenesten tager
sin Del, Utilstrækkeligheden i Mandskab og i
tilstrækkelig dygtigt Mandskab tager sin Del
og Helligdagene og Halvhelligdagene tager sin.
Naar man betragter det Ugeprogram, der i
Vinter eller i hvert Fald i en Del af Vinteren
har været gældende for Radiofonien i Godthaab.
saa kan man ikke undgaa at faa Øje paa i hvor
ringe Grad Radioen bliver udnyttet til virkelig
oplysende Arbejde. Hver Aften er der dansk og
og grønlandsk Radioavis. Aviserne er blevet be-
tydeligt udvidet. Nyhedsmæssigt er det ikke
muligt at naa videre før der kommer et Modta-
gerapparat af blot nogenlunde Størrelse til Redak-
tionen. Indtil Midten af December har det eneste
benyttede Apparat været en meget defekt ameri-
kansk Zenith-Modtager, som Magister Vibe i Be-
gyndelsen af Krigen købte brugt og billigt. Saa
kom et af de nye Kaptajn-Apparater, en lille Mod-
tager, som paa Kortbølge-Omraadet egentlig er
fortræffelig. Men til Redaktionens Brug har den vist
sig at være mindre god. Det er blandt andet næ-
sten umuligt at høre Danmark paa samme Maade
som mange private i Grønland gør det. Og Ny-
hederne fra Danmark har nu engang alles Interesse.
Der er ingen Tvivl om, at mange med For-
ventning ser hen til den nye danske Kortbølge-
sender. Efter at Statsradiofonien i Danmark i
Løbet af Marts Maaned har foretaget Prøver med
den nye Sender er det Meningen at begynde de
egentlige Udsendelser omkring 1. April. I Køben-
havn ansaa man i hvert Fald endnu i Juli 1947
Nyhedsudsendelserne for at være selvskrevne som
de første blandt de nye Udsendelser. Det er for
nylig blevet meddelt, at Kortbølgesenderen foruden
for danske Søfolk paa Verdenshavene er beregnet
for Danske og danskinteresserede i Nord- og Syd-
amerika og i Grønland. Hvis den danske Stats-
radiofoni gennem disse Udsendelser kunde etablere
en speciel Udsendelse til Landets eneste Koloni
Grønland, vilde meget være naaet. Og det vilde
være en Service, en højst tiltrængt Service, fra
Danmark til Grønland.
Saa er der to Gange om Ugen Danskunder-
visning. Hver Gang paa de knapt tilmaalte tyve
Minutter. Det er ikke meget i Forhold til den
Interesse, der knytter sig til disse Timer. Dansk-
undervisningen ved Provst Schultz-Lorentzen
hører .med til de absolut gode Udsendelser. Den
synes at ligge paa et Niveau og at have en Form,
der er den bedst opnaaelige.
Een Aften er der Oplæsning paa grønlandsk
Sprog, i Vinter St, St. Blichers »Præsten i Vejlby«.
Der er ren Underholdning. Folket skal ikke blot