Grønlandsposten - 16.02.1948, Blaðsíða 9

Grønlandsposten - 16.02.1948, Blaðsíða 9
Nr. 4 GRØN LANDSPOSTEN 45 Kateket — Telegrafist. I Grønlandsposten Nr. 2 1948 Side 22 Spalte 2 har Provst Schultz-Lorentzen udtalt sig om »et økomisk Misforhold" mellem Kateketer og Fastan- satte i andre Institutioner og har taget en Tele- grafist som Eksempel. I denne Anledning vil jeg ikke herved undlade at udtrykke min Glæde over, at Provst Schultz-Lorentzen har kunnet se, at der er nogen, der er for daarligt lønnet blandt de grønlandske Bestillingsmænd, men samtidig vil jeg ogsaa gøre Indvendinger imod det Eksempel, som Provsten har fremsat, idet jeg gør opmærksom paa, at Arbejdstiden for en Kateket og en Telegra- fist er umaadelig forskellig, hvorfor det ikke kan siges, at en Kateket er daarligere lønnet end en Telegrafist. Tværtimod. En Kateket er økonomisk og arbejdsmæssigt bedre stillet end en Telegrafist. En Telegrafist maa arbejde hele Aaret rundt, baade Søgne- Søn- og Helligdage, endogsaa om Natten, mens en Katekets meste Arbejdstid ligger næsten udelukkende i Skoleaaret og derfor ikke kan sammenlignes med en Telegrafists. Det fortjener ogsaa at erindres, at en Kateket har 3 Maane- ders Ferie foruden Jule- og Paaskeferien, og han har allerede derved en Fordel fremfor en Tele- grafist. Endvidere har Provsten udtalt, at en Kateket der har 6 Aars Skoleuddannelse faar samme Løn som en Telegrafist der har 3 Aars Skoleuddannelse. Dertil vil jeg sige, at vi ikke har en etaarig Telegrafistskole, og at næsten alle Telegrafister har 6 Aars Skoleuddannelse, idet vi næsten alle har været 4 Aar paa Seminariet og 2 Aar paa Radiostationen som Elever. Der kræves en grundig Uddannelse for at kunne være ansat som Telegrafist, og Uddannelsen kan ikke siges at staa tilbage for en Katekets. Endvidere er Telegrafistens Arbejde mere nerveanspændende end Kateketens, idet en Telegrafist under hele sit Arbejde maa koncentrere sig om dette. En Kateket har flere Fordele fremfor en Telegrafist, se Lønningsregulativet, hvorfor det rent ud kan siges at en Kateket er bedre lønnet. Hendrik Kristoffer sen. Ung kvindelig Bibliotekar ønsker Arbejde paa Grønland som Lærerinde, Hus- hjælp eller lignende fra Sommeren 1948 til Som- meren 1949. Løn underordnet. Inger Vestergaard, Bibliotekar, Vordingborg. Danske viser for lidt Interesse for Sporten i Grønland. Vi synes, at de Danske, der kommer her til Landet, interesserer sig for lidt for Sportsudøvelsen i Grønland, hvor de ellers kunde gøre en Indsats ved at hjælpe os til Rette. Af allede Danske, der i Aare- nes Løb er kommet herop, er der kun faa — ja, maaske højst een eller to der har gjort noget for Sporten. Mon de da slet intet Blik har for Sportens Betydning? Jo, der er adskillige af dem der ellers selv er Udøvere af Sporten, — men blande sig og indlade sig med Grønlænderne har de slet ingen Lyst til. Alligevel er det dem, Grønlænderne sætter Lid til i Erkendelse af, at der er mangt og meget, de kan lære af de Danske. Grønlænderne venter, at Moder Danmark vil faa dem i Tale, lære dem noget og opdrage dem. Danske, der kommer til Grønland, skulde gerne gøre deres Evner og deres Viden frugtbrin- gende blandt Landets Befolkning og gennem op- lysende Foredrag fortælle den grønlandske Be- folkning hvor langt man har naaet hos andre Folkeslag. Men dette Arbejde lader de ligge. Derfor har vi selv maattet tage fat, ogsaa inden- for Sportsomraadet, og vi har da ogsaa vist, at vi evner at opøve os i europæisk Sport. Ulrik Len nert , Holsteinsborg. Reno vationsv æsen og direkte Kommuneskat. Af Lærer Nik. Rosing. Paa Grund af, at Tilsynet med Renovationen saa mange Steder er utilstrækkelig det er endog værre visse Steder end tidligere — synes det nu paalcrævet, at man antager faste Renovations- mænd i de større Kolonier. Man kan ikke længere undvære Mænd, der udelukkende tager sig af dette Arbejde. Arbejdskraftens Størrelse maa man kunne bestemme efter Stedets Størrelse, saadan at Arbejdet kan overkommes paa tilfredsstillende Maade. Disse Mænd bør have en dygtig Formand og de maa have saa stor en Løn, at de kan leve af den. Disse Renovationsmænd maa i alle Tilfælde arbejde under Kommuneraadets Tilsyn og Beskyt-

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.