Grønlandsposten - 16.02.1948, Side 9

Nr. 4
GRØN LANDSPOSTEN
45
Kateket — Telegrafist.
I Grønlandsposten Nr. 2 1948 Side 22 Spalte 2
har Provst Schultz-Lorentzen udtalt sig om »et
økomisk Misforhold" mellem Kateketer og Fastan-
satte i andre Institutioner og har taget en Tele-
grafist som Eksempel. I denne Anledning vil jeg
ikke herved undlade at udtrykke min Glæde over,
at Provst Schultz-Lorentzen har kunnet se, at der
er nogen, der er for daarligt lønnet blandt de
grønlandske Bestillingsmænd, men samtidig vil jeg
ogsaa gøre Indvendinger imod det Eksempel, som
Provsten har fremsat, idet jeg gør opmærksom
paa, at Arbejdstiden for en Kateket og en Telegra-
fist er umaadelig forskellig, hvorfor det ikke kan
siges, at en Kateket er daarligere lønnet end en
Telegrafist. Tværtimod. En Kateket er økonomisk
og arbejdsmæssigt bedre stillet end en Telegrafist.
En Telegrafist maa arbejde hele Aaret rundt, baade
Søgne- Søn- og Helligdage, endogsaa om Natten,
mens en Katekets meste Arbejdstid ligger næsten
udelukkende i Skoleaaret og derfor ikke kan
sammenlignes med en Telegrafists. Det fortjener
ogsaa at erindres, at en Kateket har 3 Maane-
ders Ferie foruden Jule- og Paaskeferien, og han
har allerede derved en Fordel fremfor en Tele-
grafist. Endvidere har Provsten udtalt, at en
Kateket der har 6 Aars Skoleuddannelse faar
samme Løn som en Telegrafist der har 3 Aars
Skoleuddannelse. Dertil vil jeg sige, at vi ikke
har en etaarig Telegrafistskole, og at næsten
alle Telegrafister har 6 Aars Skoleuddannelse, idet
vi næsten alle har været 4 Aar paa Seminariet
og 2 Aar paa Radiostationen som Elever. Der
kræves en grundig Uddannelse for at kunne være
ansat som Telegrafist, og Uddannelsen kan ikke
siges at staa tilbage for en Katekets. Endvidere
er Telegrafistens Arbejde mere nerveanspændende
end Kateketens, idet en Telegrafist under hele
sit Arbejde maa koncentrere sig om dette. En
Kateket har flere Fordele fremfor en Telegrafist,
se Lønningsregulativet, hvorfor det rent ud kan
siges at en Kateket er bedre lønnet.
Hendrik Kristoffer sen.
Ung kvindelig Bibliotekar
ønsker Arbejde paa Grønland som Lærerinde, Hus-
hjælp eller lignende fra Sommeren 1948 til Som-
meren 1949. Løn underordnet.
Inger Vestergaard,
Bibliotekar, Vordingborg.
Danske viser
for lidt Interesse for Sporten
i Grønland.
Vi synes, at de Danske, der kommer her til
Landet, interesserer sig for lidt for Sportsudøvelsen
i Grønland, hvor de ellers kunde gøre en Indsats ved
at hjælpe os til Rette. Af allede Danske, der i Aare-
nes Løb er kommet herop, er der kun faa — ja,
maaske højst een eller to der har gjort noget
for Sporten. Mon de da slet intet Blik har for
Sportens Betydning? Jo, der er adskillige af dem
der ellers selv er Udøvere af Sporten, — men
blande sig og indlade sig med Grønlænderne har
de slet ingen Lyst til. Alligevel er det dem,
Grønlænderne sætter Lid til i Erkendelse af, at
der er mangt og meget, de kan lære af de Danske.
Grønlænderne venter, at Moder Danmark vil faa
dem i Tale, lære dem noget og opdrage dem.
Danske, der kommer til Grønland, skulde
gerne gøre deres Evner og deres Viden frugtbrin-
gende blandt Landets Befolkning og gennem op-
lysende Foredrag fortælle den grønlandske Be-
folkning hvor langt man har naaet hos andre
Folkeslag. Men dette Arbejde lader de ligge.
Derfor har vi selv maattet tage fat, ogsaa inden-
for Sportsomraadet, og vi har da ogsaa vist, at
vi evner at opøve os i europæisk Sport.
Ulrik Len nert ,
Holsteinsborg.
Reno vationsv æsen
og direkte Kommuneskat.
Af Lærer Nik. Rosing.
Paa Grund af, at Tilsynet med Renovationen
saa mange Steder er utilstrækkelig det er endog
værre visse Steder end tidligere — synes det
nu paalcrævet, at man antager faste Renovations-
mænd i de større Kolonier. Man kan ikke længere
undvære Mænd, der udelukkende tager sig af dette
Arbejde. Arbejdskraftens Størrelse maa man
kunne bestemme efter Stedets Størrelse, saadan
at Arbejdet kan overkommes paa tilfredsstillende
Maade. Disse Mænd bør have en dygtig Formand
og de maa have saa stor en Løn, at de kan leve
af den.
Disse Renovationsmænd maa i alle Tilfælde
arbejde under Kommuneraadets Tilsyn og Beskyt-