Grønlandsposten - 01.02.1949, Blaðsíða 3

Nr.
O
O
GRØNLANDSPOSTEN
27
jer det sig heller ikke om dybhavsrejen, idet de
store hvaler for en væsenlig del ernærer sig af
de smaa rejelignende lyskrebs, der findes i havet
i meget store mængder i forskellige vandlag.
Naar der derimod tales om, at der er fundet re-
jer i maven paa torsk, hellefisk, uvak eller andre
fisk, kan der være sandsynlighed for, at det er
dybhavsrejer, særlig naar fiskene er fangede paa
stor dybde, idet dybhavsrejerne er et betydnings-
fuldt næringsmiddel for mange af de fiskearter,
der kan leve paa de større dybder.
Allerede ved »Tjalfe«s undersøgelser i 1908—
09, »Dana«s i 1925 og »Godthaab«s i 1928 vistes
det, at rejer fandtes langs kystbankernes kant i
Davisstrædet. At de tillige fandtes i visse fjorde
kendte man fra, at de var fundet ofte i store
mængder i fiskemaver i disse fjorde som f. eks. i
Lichtenaufjorden, hvor meget store rejer var fun-
det i maverne af uvaK og hellefisk. I 1934 fandt
fiskemester Martin Hansen ved sine prøvetrawlin-
ger dybhavsrejer i store mængder i AmerdloK ved
Holsteinsborg, hvilket gav anledning til at reje-
fiskeriet kom igang ved dette sted. Der er grund
til at antage, at dybhavsrejen forekommer overalt
langs hele Grønland saavel i kystfarvande som i
fjorde, naar blot dybden er passende. Problemet
med at fiske den bestaar blot i at finde tilstrække-
ligt jævne bundforhold, hvor trawlen kan trækkes.
Udenfor grønlandske farvande har dybhavs-
rejen en meget vid udbredelse. Det sydligste
felt, hvor den fiskes, ligger i Skagerrak. Nord
herfor er den kendt fra hele norgeskysten, fra
Island, Spitsbergen og tillige fra Beringshavet. Der
er grund til at antage, at den findes overalt i de
nordlige have ogsaa i selve Polhavet. Størst fiske-
rimæssig betydning har den i norske farvande, og
det er da ogsaa fra norsk side, at de vigtigste
undersøgelser har været foretaget over dens livs-
forhold, herunder vækst og forplantningsforhold,
der frembyder adskilligt af interesse. Der skal
i det følgende gives en ganske kortfattet over-
sigt over, hvad disse undersøgelser fra norsk og
anden side hvor bragt klarhed over.
Rejernes vækst og kønsskifte.
Hunrejen bærer æggene i ca. 5 maaneder
paa halefødderne, og naar de om foraaret udklæk-
kes kommer der smaa larver frem, der i udse-
ende er meget forskellige fra de voksne dyr.
Larverne opholder sig i de øvre vandlag og gen-
nemgaar forskellige udviklingsstadier ialt seks,
indtil de om efteraaret søger ned i nærheden af
bunden, og de har da de voksnes udseende, men
er kun ca. 2 cm lange. Rejen er omgivet af en
fast skal og vækst kan kun finde sted ved at den
gamle skal afkastes. Rejen er saa i nogen tid
ganske blød, indtil den nye skal er hærdnet. Saa-
danne skalskifter finder sted flere gange i som-
merens løb.
Hos fisk kan man i mange tilfælde bestemme
alderen ved undersøgelser af øresten og skæl.
Saadanne organer findes ikke hos rejerne, men det
har vist sig, at man ved hjælp af maalinger af
skjoldets længde kan faa en forestilling om rejens
alder. Det har da vist sig, at rejerne de første
to aar ikke er udviklede, saa at de kan formere
sig. Først i en alder af tre aar bliver de modne.
De er da hanner, og de fungerer som hanner i to
aar. Derpaa sker det forunderlige, at det skifter
køn og gaar over til at blive hunner, og de ved-
bliver med at være hunner resten af deres liv.
Hannerne er derfor altid mindre end hunnerne.
Rejerne er altsaa fem aar gamle, naar de faar
æg første gang. Hvor gamle de i det hele taget
kan blive vides ikke, men de større eksemplarer
maa i det mindste være seks aar, og muligvis
bliver en del helt op til syv eller otte aar. Hun-
nerne kendes meget let fra hannerne ved rognen,
der om sommeren findes under skjoldet og kan
ses igennem dette som et par legemer af stærk
blaagrøn farve. Senere paa sommeren, naar rog-
nen er gydt, sidder æggene som omtalt fast paa
halefødderne.
Hvad der her er meddelt om rejens livsfor-
hold gælder for bestanden ved Grønland og ved
Spitsbergen, hvor er norsk videnskabsmand har
foretaget undersøgelser. Ved undersøgelser over
rejerne ved sydnorge, hvor temperaturerne i ha-
vet er væsentligt højere, er fundet afvigende for-
hold. I dette farvand bliver rejen moden hun ved
en alder af halvandet aar. Den fungerer kun som
han i eet aar og bliver moden hun, naar den er
to aar. Væksten foregaar betydeligt hurtigere i de
sydligere omraader end i de nordlige saa størrel-
sen er ens, naar modenheden indtræder, og naar
kønsskiftet finder sted af rejerne for de to om-
raader. Endvidere er det fundet, at æggene er
meget længere om udviklingens ved Spitsbergen
og Grønland end i f. eks. Oslofjorden. Forskel-
len er ca. 4 mdr.
Dette er i ganske korte træk, hvad der hid-
til er oplyst om dybhavsrejens livsforhold. Endnu
er der mange enkeltheder som fremtidige under-
søgelser maa bringe klarhed over.