Grønlandsposten - 01.02.1949, Blaðsíða 8

32
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 3
nalistisk Løgn«, du har anvendt til Grundlag for din Kritik.
Men Sandheden var, at vi straks efter Statsministerens
Tale efter modent Overlæg affattede vort Svar. De Men-
nesker, som ikke kun søger deres eget Bedste kan ikke an-
det end anerkende det, vi har gjort. Frederik Lynge klar-
lægger helt, at han betragter os som uvidende. Han kan ikke
forstaa, at vi netop kender Udviklingen indenfor Monopol-
styret og at vi nu bestræber os paa at udnytte Chancen for
en yderligere Udvikling. Vi ønsker at faa et fuldt Ansvar,
saa vi kan blive ligestillet med de Danske i Grønland, vi
vil vinde Tillid fra alle Kanter og vi vil gøre det gennem
Selvhjælp. Vi har taget Mod til os til at rydde Hindringerne
af Vejen, skønt vi ved, at det er forbundet med et meget
stort Ansvar. Kun de kommende Aar kan vise, hvilke Føl-
ger dette Skridt kan medføre.
Endelig vender Gerhard Egede sig mod Frederik Lynge
og skriver: Jeg har til Slut noget at sige i Selvforsvar.
Jeg er ked af at have gjort dig skamfuld, men desværre
er det den »journalistiske Løgn«, der er Skyld i det. Jeg
ved, hvilket Grundlag du har brugt for din Kritik. Det er
Radioavisens og Berlingske Tidendes (7. Aug.) Referater, som
er givet af een og samme Person. Udtalelsen om, at der ikke
havde fundet Drøftelser Sted, var derfor ikke min, men alene
Journalistens. Han alene kan have Samvittighedsnag.
Da vi i 1946 skulde underskrive Betænkningen gik du
imod Landsraadet, som vi repræsenterede ved at gaa imod
Tanken om en Centralisering. Vi var nødt til at gaa med
til et Kompromis paa Grund af din og andres Mening om
Sagen. Derfor er der ingen Grund til at beskylde os for,
at vi blev tvunget til at skrive under trods det, at vi ikke
kunde akceptere hele Betænkningen. Vi blev uenige, fordi
det viste sig, at du netop i det mest kritiske Øjeblik under
Udvalgsmøderne fik Direktøren og de fleste danske Medlem-
mer over paa din Side. De fleste blev de stærkeste og Re-
sultatet var et Kompromis. Da vi underskrev viste vi os
altsaa som erfarne Politikere. Denne Forklaring vil blive
godkendt af mine Delegationskammerater og ogsaa af dig
selv, hvis du vil følge din Samvittighed.
Gerhard Egede slutter Artiklen med at understrege, at
det ikke er vigtigst hvem der er blevet valgt til Kommis-
sionen, men at Kommissionsmedlemmerne arbejder for Grøn-
lændernes Sag, og at man nærer fuld Tillid til dem.
Th.
Gerhard Egede fremsætter frimodigt et Par Paastande
om den pressemæssige Behandling af Sagen. Ganske uaf-
hængigt af hinanden har tre Mennesker refereret hans Ud-
talelse om Kompromiset paa samme Maade. Hvis Tvivl end-
nu skulde opstaa hos Egede, saa findes der en Lakplade,
hvor man paa Grønlandsk kan høre Gerhard Egede udtale det
refererede og Frederik Nielsen som Tolk korrekt oversætte
det, der er refereret. Grønlands Radioavis bragte et Referat
paa Dansk. Manuskriptet havde jeg ganske rigtigt skrevet.
Men Udsendelsen paa Grønlandsk stod Kristoffer Lynge for,
og han havde selv fremstillet sit Manuskript, der fuldkom-
ment svarede til mit, skønt der overhovedet ingen Forbin-
delse var mellem de to Manuskripter. Referatet i Berlingske
Tidende skrev jeg umiddelbart efter Egedes Tale samtidig
med Peter Freuchen, der skrev sit omtrent enslydende til
Politiken. Desuden har Gam i Social-Demokraten anført
samme Kendsgerninger, som gaar igen overalt. En Sammen-
ligning mellem Lakpladen, der blev optaget af Statsradio-
fonien paa Mødet og af Berlingske Tidendes Referat vil
borttage enhver Tvivl hos Egede om den fuldkomme Nøg-
ternhed i Bladets Referat.
Det kan synes nemt at krybe i Skjul bag Pressen. Men
det gaar ikke her. Gerhard Egede viste sig som en Mand,
da han paa Landsraadsmødet erkendte, at man var blevet
»kørt i Skoven«. Det vakte Glæde at høre det, men Glæden
bliver mindre, naar man ser Gerhard Egede gemme sig
igen paa Grund af Kritikken fra Frederik Lynge.
Kjeld R. Therkilsen.
Nyt fra Kommissionen.
Det første Kommissionsmøde.
Den 20. Januar blev det første Møde holdt i den store
Grønlandskommission. Det var et rent formelt Møde, hvor
man sagde Goddag til hinanden og hvor de grønlandske
Kommissions- og Udvalgsmedlemmer hilste paa de danske
Medlemmer af Kommissionen. Formanden, Departements-
chef H. H. Koch, bød Velkommen, og Direktør Eske Brun
omtalte Grønlands Stilling i Dag. Peter Nielsen fra God-
havn opridsede derefter Grønlændernes specielle Interesser.
Der herskede paa det første Møde en ualmindelig god Tone
og en god Forstaaelse, som menes at varsle godt for de
kommende Møder. Paa det første Møde blev Arbejdsom-
raaderne opdelt, saadan at Kommissionerne hver har faaet
et Omraade at behandle. Det ventes, at der skal nedsættes
ti Underkommissioner. De skal behandle Sagerne paa føl-
gende Maade.
1. Politiske og forvaltningsmæssige Forhold, derunder
Grønlands Stilling i det danske Rige og de grønlandske po-
litiske Organer og offentlige Kasser.
2. Retssystemet og Befolkningens Retsstilling baade i
Forhold til den danske Ret i Grønland og til den almindelige
danske Retspleje.
3. Sundhedsvæsenet og de almene sociale Spørgsmaal.
4. Produktionen i Grønland, derunder den mineralogiske
Produktion, Behandlingen af Materialerne og Afsætningen.
Desuden de økonomiske Former for Afsætningen, d. v. s.
de statslige eller private Interessers Fremgangsmaader.
Derudover skal denne Underkommission beskæftige sig med
Forsyningstjenesten og Monopolet.
6. De mineralogiske Undersøgelser af primær og sekun-
dær Karakter.
6. Befolkningens Erhverv og det almindelige Fremme-
af Grønlændernes Erhvervskilder.
7. Kulturelle Anliggender, Kirke, Skole, Radio, Film og
Presse.
8. Den tekniske Organisation, derunder ogsaa Kommu-
nikationsvæsenet, Besejlingen og Beflyvningen, Post og-
Telegraf.
9. Lønningssystemet og Personalepolitiken.
10. Forholdene i Scoresbysund, Angmagssalik og Thule.
Aabningsmødet.
Den 20. Januar holdt den store Grønlandskommission sit
Aabningsmøde. Formanden, Departementschef Koch, bød
Velkommen og udtalte, at sikkert alle følte Tyngden af det
Ansvar, der er forbundet med de Overvejelser og Beslut-
ninger, der nu tages af saa indgribende Karakter, som der