Grønlandsposten - 01.02.1949, Síða 8

Grønlandsposten - 01.02.1949, Síða 8
32 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 3 nalistisk Løgn«, du har anvendt til Grundlag for din Kritik. Men Sandheden var, at vi straks efter Statsministerens Tale efter modent Overlæg affattede vort Svar. De Men- nesker, som ikke kun søger deres eget Bedste kan ikke an- det end anerkende det, vi har gjort. Frederik Lynge klar- lægger helt, at han betragter os som uvidende. Han kan ikke forstaa, at vi netop kender Udviklingen indenfor Monopol- styret og at vi nu bestræber os paa at udnytte Chancen for en yderligere Udvikling. Vi ønsker at faa et fuldt Ansvar, saa vi kan blive ligestillet med de Danske i Grønland, vi vil vinde Tillid fra alle Kanter og vi vil gøre det gennem Selvhjælp. Vi har taget Mod til os til at rydde Hindringerne af Vejen, skønt vi ved, at det er forbundet med et meget stort Ansvar. Kun de kommende Aar kan vise, hvilke Føl- ger dette Skridt kan medføre. Endelig vender Gerhard Egede sig mod Frederik Lynge og skriver: Jeg har til Slut noget at sige i Selvforsvar. Jeg er ked af at have gjort dig skamfuld, men desværre er det den »journalistiske Løgn«, der er Skyld i det. Jeg ved, hvilket Grundlag du har brugt for din Kritik. Det er Radioavisens og Berlingske Tidendes (7. Aug.) Referater, som er givet af een og samme Person. Udtalelsen om, at der ikke havde fundet Drøftelser Sted, var derfor ikke min, men alene Journalistens. Han alene kan have Samvittighedsnag. Da vi i 1946 skulde underskrive Betænkningen gik du imod Landsraadet, som vi repræsenterede ved at gaa imod Tanken om en Centralisering. Vi var nødt til at gaa med til et Kompromis paa Grund af din og andres Mening om Sagen. Derfor er der ingen Grund til at beskylde os for, at vi blev tvunget til at skrive under trods det, at vi ikke kunde akceptere hele Betænkningen. Vi blev uenige, fordi det viste sig, at du netop i det mest kritiske Øjeblik under Udvalgsmøderne fik Direktøren og de fleste danske Medlem- mer over paa din Side. De fleste blev de stærkeste og Re- sultatet var et Kompromis. Da vi underskrev viste vi os altsaa som erfarne Politikere. Denne Forklaring vil blive godkendt af mine Delegationskammerater og ogsaa af dig selv, hvis du vil følge din Samvittighed. Gerhard Egede slutter Artiklen med at understrege, at det ikke er vigtigst hvem der er blevet valgt til Kommis- sionen, men at Kommissionsmedlemmerne arbejder for Grøn- lændernes Sag, og at man nærer fuld Tillid til dem. Th. Gerhard Egede fremsætter frimodigt et Par Paastande om den pressemæssige Behandling af Sagen. Ganske uaf- hængigt af hinanden har tre Mennesker refereret hans Ud- talelse om Kompromiset paa samme Maade. Hvis Tvivl end- nu skulde opstaa hos Egede, saa findes der en Lakplade, hvor man paa Grønlandsk kan høre Gerhard Egede udtale det refererede og Frederik Nielsen som Tolk korrekt oversætte det, der er refereret. Grønlands Radioavis bragte et Referat paa Dansk. Manuskriptet havde jeg ganske rigtigt skrevet. Men Udsendelsen paa Grønlandsk stod Kristoffer Lynge for, og han havde selv fremstillet sit Manuskript, der fuldkom- ment svarede til mit, skønt der overhovedet ingen Forbin- delse var mellem de to Manuskripter. Referatet i Berlingske Tidende skrev jeg umiddelbart efter Egedes Tale samtidig med Peter Freuchen, der skrev sit omtrent enslydende til Politiken. Desuden har Gam i Social-Demokraten anført samme Kendsgerninger, som gaar igen overalt. En Sammen- ligning mellem Lakpladen, der blev optaget af Statsradio- fonien paa Mødet og af Berlingske Tidendes Referat vil borttage enhver Tvivl hos Egede om den fuldkomme Nøg- ternhed i Bladets Referat. Det kan synes nemt at krybe i Skjul bag Pressen. Men det gaar ikke her. Gerhard Egede viste sig som en Mand, da han paa Landsraadsmødet erkendte, at man var blevet »kørt i Skoven«. Det vakte Glæde at høre det, men Glæden bliver mindre, naar man ser Gerhard Egede gemme sig igen paa Grund af Kritikken fra Frederik Lynge. Kjeld R. Therkilsen. Nyt fra Kommissionen. Det første Kommissionsmøde. Den 20. Januar blev det første Møde holdt i den store Grønlandskommission. Det var et rent formelt Møde, hvor man sagde Goddag til hinanden og hvor de grønlandske Kommissions- og Udvalgsmedlemmer hilste paa de danske Medlemmer af Kommissionen. Formanden, Departements- chef H. H. Koch, bød Velkommen, og Direktør Eske Brun omtalte Grønlands Stilling i Dag. Peter Nielsen fra God- havn opridsede derefter Grønlændernes specielle Interesser. Der herskede paa det første Møde en ualmindelig god Tone og en god Forstaaelse, som menes at varsle godt for de kommende Møder. Paa det første Møde blev Arbejdsom- raaderne opdelt, saadan at Kommissionerne hver har faaet et Omraade at behandle. Det ventes, at der skal nedsættes ti Underkommissioner. De skal behandle Sagerne paa føl- gende Maade. 1. Politiske og forvaltningsmæssige Forhold, derunder Grønlands Stilling i det danske Rige og de grønlandske po- litiske Organer og offentlige Kasser. 2. Retssystemet og Befolkningens Retsstilling baade i Forhold til den danske Ret i Grønland og til den almindelige danske Retspleje. 3. Sundhedsvæsenet og de almene sociale Spørgsmaal. 4. Produktionen i Grønland, derunder den mineralogiske Produktion, Behandlingen af Materialerne og Afsætningen. Desuden de økonomiske Former for Afsætningen, d. v. s. de statslige eller private Interessers Fremgangsmaader. Derudover skal denne Underkommission beskæftige sig med Forsyningstjenesten og Monopolet. 6. De mineralogiske Undersøgelser af primær og sekun- dær Karakter. 6. Befolkningens Erhverv og det almindelige Fremme- af Grønlændernes Erhvervskilder. 7. Kulturelle Anliggender, Kirke, Skole, Radio, Film og Presse. 8. Den tekniske Organisation, derunder ogsaa Kommu- nikationsvæsenet, Besejlingen og Beflyvningen, Post og- Telegraf. 9. Lønningssystemet og Personalepolitiken. 10. Forholdene i Scoresbysund, Angmagssalik og Thule. Aabningsmødet. Den 20. Januar holdt den store Grønlandskommission sit Aabningsmøde. Formanden, Departementschef Koch, bød Velkommen og udtalte, at sikkert alle følte Tyngden af det Ansvar, der er forbundet med de Overvejelser og Beslut- ninger, der nu tages af saa indgribende Karakter, som der

x

Grønlandsposten

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.