Grønlandsposten - 15.04.1949, Blaðsíða 4

80
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 7
Planteforsøgene i Grønland er ikke af ny Dato. Dette Bil-
lede er fra Resenvinges »Plantage« Tunugdliarfikfjorden.
Det er et 50 Aar gammelt Planteforsøg med Skovfyr og
Rødgran.
sammen som Grundlag for en senere detailleret
Plan for Skovtræplantningens Udførelse og Om-
fang. Ved dette blev vi paa fortrinlig Vis støt-
tet af Faareavlsbestyrer K. N. Christensen.
Omend vi endnu ikke har afsluttet Bearbej-
delsen af Rejsens Erfaringer, kan det dog allerede
nu siges, at Klima- og Terræn forhold i Juliane-
haab Distrikt efter vor Mening stiller sig saa
gunstigt, at en Naaleplantning i stor Stil snarest
bør sættes i Gang. Den kan formentlig bedst
organiseres saaledes, at der oprettes en Plante-
skole i NarssaK, hvor Klimaet er gunstigt og hvor
velegnede Arealer findes. Her bør tillige være
en forstlig uddannet, fastboende Mand til at lede
Planteskolens Drift og forestaa Udplantningen af
Træplanterne i Terrænet. Planteskolen bør være
saa stor, at der ogsaa kan tiltrækkes Hegns- og
Læbuske i den, til Brug ved Koloniernes Haver.
Endvidere vil der kunne udføres Dyrkningsforsøg
med Prydplanter og Køkkenurter deri. Have-
brugskonsulent Mosegaard har nemlig ved sin
Rejse i Sommer fundet, at der paa dette Omraade
er meget at udrette, idet der sikkert fra Skan-
dinavien og Nordamerika vil kunne fremskaffes
Sorter af Blomster- og Nytteplanter, der kan sup-
plere de nu anvendte. Ogsaa Reguleringen af
Brændehugsten i Birkekrattene, der sine Steder
nok kan tiltrænges, vil den eventuelle Plantør
kunne tage sig af. Derimod maa det komme til
at paahvile de forstlige Institutioner i København
at fremskaffe de rette Racer af de Træer (hoved-
sagelig Arter af Gran, Fyr og Lærk), der skal
anvendes, en Sag, der er af den største Betyd-
ning for hele Arbejdets heldige Udfald.
Det siger sig selv, at et Plantningsarbejde
som det her foreslaaede betyder en Kapitalinve-
stering paa langt Sigt. Der vil gaa et Tiaar ef-
ter dets Begyndelse, før der kan hugges Juletræer,
og adskellige Tiaar, før Produktionen af Brænde
og Gavntræ naar et større Omfang. Men dette
bør ikke afholde os fra at tage fat. Thi ligesom
Tilplantningen af Hederne i forrige Aarhund-
redes sidste Halvdel har bidraget væsenligt til
Jyllands Opdyrkning, saaledes vil en Skovplant-
ning i Sydgrønland foruden at tilføre Landet Vær-
dier gøre det smukkere og mere tiltrækkende at
leve i.
Paa en Rejse i Grønland faar man mange
uforglemmelige Naturindtryk, og det kan være
svært at give det ene Sted Prisen fremfor det
andet. Alligevel, K’ingua Dalen i Tasermiut Fjor-
den! Dette Sted er enestaaende skønt ved de
indrammende Fjeldes monumentale Karakter, ved
de frodige Birkelunde og ved Dalbundens rigt va-
rierede Plantevækst. Som Følge af sin Beliggen-
hed (og støttet af Fredningsbestemmelser fra 1930)
er Stedet endnu den Dag i Dag urørt af Menneske-
haand. Det vilde være Blasfemi at plante frem-
mede Naaletræer her. Denne Dal, i hvilken den
sydgrønlandske Natur udfolder sig i sin rigeste
Skikkelse, bør snarest muligt totalfredes som Na-
turmindesmærke og gøres til Genstand for en grun-
dig naturhistorisk Undersøgelse.
Fra TasiussaK N. Sermilikfjords frodige Omraader. Træerne
er fritstaaende bred Birk, og vidt til alle Sider breder
Lyng- og Græsbevoksningen sig.