Grønlandsposten - 01.09.1949, Blaðsíða 11

Grønlandsposten - 01.09.1949, Blaðsíða 11
Nr. 14 GRØNLANDSPOSTEN 175 9. september. Han begravedes paa Godthaab kirkegaard den 13., og et stort følge af kolleger og ungdomskammerater fulgte ham til graven. Han havde gaaet paa radioskolen siden 19. oktober i fjor, og var en flik og lovende elev. Canadisk fregat i Godthaab. Den canadiske fregat »Swansee« aflagde den 12. september en kort visit i Godthaab kolonihavn. Hele dagen var der livlig trafik rundt i kolonien af de fremmede marinere, og mange benyttede lej- ligheden til at filme og fotografere grønlænder- børn, som var mødt op ved havnen i stort tal. Om eftermiddagen stod »Swansee« igen tilsøs. 1 million tons bly paa Østkysten. Efter at Lauge Kock var vendt hjem til Kø- benhavn fra sin store Østgrønlands-rejse, udtalte han til pressen: Vi har udrettet slet ikke saa lidt og vi har ogsaa lugtet til andet end bly, men hvad det er kan jeg ikke udtalte mig om før rapporten er, aflagt til regeringen. Det er imid- lertid hverken guld, sølv eller uran. Hovedsagen var blyforekomsterne, der i hvert fald er paa en million tons, saaledes som anslaaet i fjor. Blyet kan nemt udvindes, men det bliver sværere at faa det transporteret bort, da man kun kan regne med, at kysten ved Mesters vig kan besejles en til to maaneder om aaret. Bryllup. Landsfogden i Sydgrønland, C. F. Simony, er i landsfogedgaarden i Godthaab blevet viet til fru Birthe Høy, København. Venø foretrækker grønlændere for færinger. Esbjerg-fiskeren Chr. Venø, hvis to fiskekut- tere »Skarreklit« og »Dora Venø« i sommer har fisket paa Godthaab-fjorden, rejste sammen med sin hustru hjem med »Umanak«. Efter sin ankomst til København udtalte Venø til pressen, at der er meget store chancer i Grønland for danske fiskere, og han kunne kun tilraade danske fiskere at tage herop. Til bladet »Sydvestjylland« i Esbjerg ud- talte han, at samarbejdet mellem grønlændere og danske gaar udmærket. Derimod tror han ikke paa noget samarbejde med færingerne. Hvorfor han har denne opfattelse, definerede han ikke. Moderne by i rævedalen. Det store byggeri i Rævedalen i Godthaab be- gynder at tage form. Forlængst er elværket under tag og lukket, saa de omfattende monteringsar- bejder kan foregaa inden døre. Der opstilles to dieselmotorer, som skal elektrificere hele byen, og ved siden af værket skal bygges nyt moderne tryk- keri med Grønlands første sættemaskine. Endvi- dere bygges 6 villaer og Grønlands første rækkehus med 6 lejligheder, alle udstyret med elektriske køkkener, centralvarme og baderum, og selv en grønlandsk utrolighed som »træk og slip« vil ikke mangle! Bygherren, Grønlands styrelse, er ved de store arbejder repræsenteret af ingeniør Axel Mikkelsen (en søn af grønlands-fareren Einer Mikkelsen). Arbejdet skrider stærkt fremad og der har været holdt et festligt rejsegilde paa række- huset, hvor der taltes af ingeniør Axel Mikkelsen, ingeniør Jacobsen, fra firmaet Skærbæk Jensen, Aalborg, som opfører beboelseshusene, og paa ar- bejdernes vegne af tømrerformand Højberg. Dansk skib stødt paa isbjerg Det danske motorskib »Marie Boye« er under sin fart i grønlandsk farvand stødt paa et isbjerg, og fik beskadiget skruen. Ejeren, skibsreder Kro- mann, Marstal, gav et af sine andre skibe, der laa ved Færøerne, ordne til at gaa til assistance. »Marie Boye var paa rejse fra Ivigtut til Esbjerg. Jeep i Sukkertoppen. Den 5. september kørtes for første gang i Sukkertoppens historie med jeep en last kul paa 1/2 ton fra koloniens kulhus ad den ældgamle, ujævne vej til sygehuset. Transporten gav en ikke ringe arbejdskraftbesparelse, anfører kor- respondenten. Landsfogden for Sydgrønland har i et cirkulære indskærpet, at fyr Og fun- damenter til disse samt baaker under bygning ikke maa udsættes for overlast, ligesom adgang til arbejdspladserne for uvedkommende er forbudt. Stor kryoliteksport fra Ivigtut. Den danske kryoliteksport tegner i aar til at blive den største i løbet af det sidste tiaar. I fjor laa eksporten paa knap 19,000 tons, men di- rektør Tuxen, Kryolitselskabet Øresund, udtaler, at eksporten i aar inden nytaar vil naa et stykke op over 20,000 tons og vil hjembringe til Danmark op imod en snes millioner kroner. Kryoliten ud- føres til 30 lande og det er lykkedes Danmark at generobre de hidtil afspærrede kryolitmarkeder i Tyskland og Japan. Canada er den største impor- tør af kryolit.

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.