Grønlandsposten - 16.09.1949, Side 5

Nr. 15
GRØNLANDSPOSTEN
181
ville være et skridt tilbage i fortiden til den tid, da Spa-
nien, Portugal, England og andre stater krævede suve-
rænitet over udstrakte omraader af verdenshavene.
Princippet om suveræn kontrol over havene virkede
iiclce dengang og vil heller ikke gøre det nu. Det modar-
bejder altfor mange maritime staters alt for mange ma-
ritime interesser og er simpelthen uakceptabelt for dem.
Og dog øver denne thesis stor tiltrækning for fiskere
overalt. For kort tid siden sagde en industrimand for spøg,
at det eneste, som den amerikanske fiskeriindustri ønskede,
var tilladelse for sine skibe til at sejle overalt i verden og
for alle andre staters fiskefartøjer til at blive i havn. Mindst
10 lande ville gerne se nøjagtigt det modsatte heraf gen-
nemført — at skibe i denne mands selskab kunne forblive
udenfor deres kystfarvande, og at deres fartøjer skulle
kunne sejle overalt.
Fiskernes ønske og landenes nøgterne politik.
Dette naturlige egoistiske ønske hos alle fiskere maa for-
liges med landenes nøgterne internationale politik. For øje-
blikket kan enhver stats undersaatter sejle, hvorhen de øn-
sker og fiske paa havenes vidtstrakte internationale fælles-
omraade. Det kan ikke paavises, at det er til almen nytte
for menneskeheden af egoistiske nationale grunde at ind-
skrænke en enkelt stats fiskerivirksomhed paa noget særligt
afsnit i dette fællesomraade.
Men det kan paavises, at det er til almindelig lykke for
hele menneskeheden at beskytte havenes rigdomme mod
overfiskning, for at havet fortsat kan frembringe den størst
mulige mængde føde.
Det er netop dette maal, som de Forenede Stater stiler
mod — at skabe mulighed for ordning af fiskeriet paa det
aabne hav i hele verden, for at fiskebestanden, hvorpaa
fiskeriet arbejder, kan holdes paa det niveau, hvor det høj-
este udbytte kan høstes aar efter aar.
Verdens stater ville næppe paa nærværende tidspunkt
kunne enes om, hvem der skal have hvilken del af dette ud-
bytte.
Denne del af problemet maa for nærværende overlades
til fri foretagsomhed og konkurrence. Der er et udbytte
at faa paa det internationale fællesomraade. Enhver tager
efter sin evne. Naar det sikre udbytte er taget, standser
alle fangsten.
Inden nytaar straaler det hvide lys ud over 4 grøn-
landske kolonier.
Til næste aar skal yderligere 5 kolonier elektrificeres. Alle steder anlægges moderne
vejbelysning.
Den 9. maj i aar bragte Grønlands radio et
plade-interview med civilingeniør K. V. Haar,
København, der udtalte sig om de store elektrifi-
cerings-projekter, som han paa styrelsens vegne
forestaar i Grønland. Civilingeniøren oplyste, at
man i første omgang ville gaa igang med anlæg
i Godthaab, Egedesminde, Julianehaab og Hol-
stiensborg, hvor der skulle anlægges værker til
ca. 400,000 kr. stykket eller til en samlet sum af
1,6 million kroner. Hvorhvidt denne overslagssum
kan holde, er det paa nuværende tidspunkt ikke
muligt at udtale sig om, men nu er sommeren
gaaet, og Grønlands radio har haft et nyt inter-
view med hr. Haar, der denne gang personligt
var i studiet, for at faa optrukket en slags status
over, hvor meget der blev naaet i de 4 kolonier.
I denne radiosamtale fremkom der mange inter-
essante enkeltheder, og Grønlandsposten bringer
her et fyldigt uddrag af disse.
3 steder langt fremme — det 4 er smertensbarnet.
Vi spørger ingeniør Haar:
Hvordan er saa sommeren gaaet i aplægs-
mæssig betyning?
— Efter at jeg har været rundt de 4 steder i
sommerens løb kan jeg opgøre stillingen saaledes:
Godthaab er længst fremme, og formentlig kan
vi her sætte elværket i drift omkring den 1. no-
vember, hvis der da ikke tilstøder noget uheld og
paa betingelse af, at alt, hvad der endnu mangler
af materiel, kommer frem som forudsat.
Egedesminde er omtrent lige saa langt frem-
me som Godthaab. Installationer og ledningsnet
er udført, og monteringen af maskiner og tavle-
anlæg er her, som i Godthaab, i fuld gang. Jeg
regner med igangsætning af værket omkring 15.
november.
Julianehaab er ogsaa langt fremme, og installa-
tioner og ledningsnet er i al væsentligt færdig. Her
sker igangsætningen formentlig senest 1. december.
Holsteinsborg er smertensbarnet. Udbygnin-
gen er her blevet en del forsinket som følge af,
at man er kommet bagefter med udsprængning
af grunden og støbning af fundamenterne til byg-
ning og maskiner. Forsinkelsen skyldes andre
store byggeforetagender i denne koloni, bl. a. den
store baadehal ved skibsværftet og forskellige
tjenesteboliger. Som følge af disse ting har man