Grønlandsposten - 16.09.1949, Qupperneq 7

Nr. 15
GRØNLANDSPOSTEN
183
antaget ingeniør Fr. Liebmann fra Gudenaacen-
tralen, til Egedesminde installatør Helge Knudsen,
København, til Julianehaab elektricitetsværks-
bestyrer Olsen fra Vejleby paa Lolland, og til
Holsteinsborg intallatør Axel Poulsen, København.
Poulsen har forøvrigt i sommer været beskæftiget
ved installationsarbejder paa det store nye syge-
hus i Upernavik.
Moderne vejbelysning i kolonierne.
Faar de 4 kolonier nu vejbelysning?
Ja, det gør de rigtignok. I Godthaab op-
sættes ca. 90 vej lamper, nemlig paa forskellige
af sidevejene og paa hver mast fra kolonihavnen
til kirkegaarden, og derefter paa hver anden mast
ud til skibshavnen. I de øvrige 3 kolonier opsæt-
tes hvert sted ca. 50 vejlamper. Der er ingen
tvivl om, at beboerne bliver vældig glade for det-
te. I mørke vinteraftener, hvor jeg forstaar, at
det kan være vanskeligt at orientere sig ude, vil
disse lamper virke i høj grad vejledende.
— Hvordan bedømmer De sommerens præsta-
tioner?
- Jeg maa sige, at der er udført et smukt
og solidt stykke arbejde af de udførende firmaer,
specielt af E. Rasmussens store arbejdsstab, som
jo ifølge sagens natur er kommet mest i berøring
med befolkningen. Inden de 4 værker kan star-
tes, skal der endnu tages »et bette nøk«, men
alle, der arbejder med paa værkerne, er besjælede
af den rette arbejdsiver og vilje til at naa et godt
resultat.
— Naar De selv at se, at lysene tændes første
gang?
— Nej, desværre, jeg rejser hjem med 4.
»Disko«. Men jeg er glad over, at vi er naaet
saa langt som vi er, og glæder mig til at komme
herop næste sommer for at arbejde videre med
denne store, interessante opgave. Det siger sig
selv, at det er af allerstørste betydning for det
kommende Grønland og for dets enkelte kolonier,
at elektrificeringen skrider godt og jævnt frem,
for et moderne samfundsliv uden at elektrisk lys
og kraft er for haanden, er jo utænkeligt. Jeg
ønsker Grønland og det grønlandske folk tillykke
med den tid, der skal komme, og de fremskridt,
der skal ske!
o-
Hvor bliver torsken af?
Kummerlige resultater ved Holsteinsborg.
I bladet »Dansk Andelsfisk« har biologen, dr. phil. Poul
Hansen skrevet en interessant artikel om fiskerisituationen
ved Grønland. Vi tillader os her at gøre et par uddrag.
Doktoren indleder saadan:
Holsteinsborg har altid været en af de vig-
tigste fiskepladser paa Grønland. Fra denne ko-
loni blev der indtil midten af trediverne drevej;
et betydningsfuldt helleflynderfiskeri med langliner
fra mindre motorbaade langt ude tilsøs paa Store
Hellefiskebanke i Davisstrædet. Helleflynderen
blev ilandbragt ved kolonien og henkogt i daaser
paa Grønlands eneste hermetikfabrik, der blev
bygget i 1924. Helleflynderfiskeriet er nu forlængst
ophørt takket være de store norsk-engelske fiske-
riekspeditioner, der fra slutningen af tyverne til
midt i trediverne ødelagde den grønlandske helle-
flynderbestand ved et hensynsløst rovfiskeri.
Trods ihærdige anstrengelser kunne der ikke
fiskes helleflyndere nok til at sikre fabrikken i
Holsteinsborg en passende produktion, og man gik
istedet over til rejefiskeri paa AmerdloK og Ikor-
tok, et par fjorde sønden for kolonien, og lagde
fabrikkens produktion om til tilvirkning af reje-
hermetik.
Med helleflynderfiskeriets ophør mistede grøn-
lænderne en chance til at udvikles til søgaaende
fiskere, men fiskeriet havde dog været drevet i
tilstrækkelig lang tid til, at Holsteinsborgerne var
blevet fortrolige med langlinefiskeri og var blevet
de mest duelige fiskere paa kysten.
Ligesom holsteinsborgerne først blandt de grøn-
landske fiskere gik igang med langlinefiskeri efter
torsk, var de ogsaa de første, der anskaffede sig
mindre motorfartøjer til dette fiskeri, og det var
en fornøjelse at se dem gaa langt ud fra kysten
med deres smaa baade selv i haardt vejr og bringe
gode laster af torsk hjem til fiskeristationen, hvor
torsken blev tilvirket til saltfisk.
Fiskerne hænger med næbbet.
Om torskefiskeriet i aar ved Holsteinsboi'g
skriver doktoren:
Holsteinsborg distrikt har været nummer fire
med hensyn til indhandlet mængde af torsk efter
Julianehaab, Sukkertoppen og Egedesminde di-
strikter. I 1948 var den indhandlede vægt af
torsk lidt over 1800 tons. Der er ca. 280 fiskere
i distriktet.