Grønlandsposten - 16.12.1949, Blaðsíða 3

Nr. 20
GRØN LANDSPOSTEN
239
Oprettelse af landbrug- ved Godthaab-fjorden.
Avgo Lynge foreslaar at indkalde til Grønland et begrænset antal danske eller
færøske landbrugere.
Seminarielærer Avgo Lynge, Godthaab, skriver
til os:
Faareavlen er i god fremgang i Julianehaab-
distrikt, men det samme kan man vist ikke sige
om andre sider af landbruget: havebrug, hønseri,
kohold o. s. v. til trods for, at der er ganske go-
de betingelser paa visse steder i Grønland.
Forbruget af grønsager og æg er meget lille,
og Grønland maa indføre hele sit forbrug fra
Danmark. Men paa grund af de store afstande
er det vanskeligt at indføre og opbevare den
slags letfordærvelige varer regelmæssigt. Samti-
dig med at befolkningerne paa de store kolonier
er i hastig stigning, forringes ernæringstilstanden,
hvad frisk proviant angaar. Grønlænderne spiser
saa godt som ikke kartofler, grønsager og æg, fordi
de endnu ikke har lært at dyrke og bruge disse.
Et land skal heller ikke være henvist til at
importere hele sit forbrug af disse vigtige varer.
Det maa selv fremstille den slags, saafremt det er
muligt. Og dette er muligt i store dele af Vestgrøn-
land. Navnlig i fjordene egner klimaet sig til roe-
grønsags- og kartoffeldyrkning og til hønseavl.
Grønlænderne har imidlertid ingen forudsæt-
ninger for at være pionerer i den henseende. Skal
vi vente, at initiativet skal komme fra grønlæn-
derne, kommer vi til at vente længe. Der er ingen
tradition i landbrugserhvervet, derfor er der kun
lidt interesse for sagen. Man bør overveje, om
man ikke skal søge nyt blod og nyt initiativ ude-
fra og tillade, at danske (eller færøske) landbrugs-
familier faar lov til at bosætte sig heroppe, saa-
ledes at de kan blive foregangsmænd og pionerer
til udviklingen af landbruget.
Saadanne landbrug skal helst placeres i nær-
heden af markederne, nemlig omkring fiskericen-
tralerne, saaledes at befolkningen af disse byer
efterhaanden kan forsynes med grønsager, æg, og
muligt senere med kartofler, mælk og kød. Og
som forsøg vil jeg foreslaa, at danske landbrugere
placeres i Godthaabsfjorden.
Spørgsmaalet var allerede genstand for drøf-
telse i 1939, da landsraadsdelegationen fremlagde
forslaget i Rigsdagens Grønlandsudvalg og det var
vedtaget i den aldrig offentliggjorte betænkning
fra 1939. Men senere blev forslaget lagt paa hyl-
den. Men nu synes jeg, at det er paa tide, at
man genoptager Sagen til drøftelse og eventuelt
forsøge at realisere den.
Det, der gælder for et land, er, at erhvervene
ikke udvikler sig eensidigt. Et land skal ikke
have eet, men flere erhverv, saaledes at det kan
falde tilbage paa det andet, saafremt det ene skal
svigte. Dette gælder endnu mere Grønland. Og
i Midtgrønland udvikler erhvervene sig temmeligt
eensidigt, idet det kun er fiskeriet, man lægger
vægt paa, mens der ikke bliver gjort saa meget
for at udvikle landbruget, til trods for at der er
gode muligheder — næst efter Julianehaab-di-
strikt — her i det gamle Vesterbygden.
Jeg har ikke haft megen tid til at drøfte sa-
gen med mine vælgere og befolkningen, fordi jeg
blev valgt som suppleant kun nogle faa dage før
landsraadsmødet. Men jeg vil gerne anbefale sa-
gen paa det varmeste.
A. Lynge.
Skal marinestationen i Godt-
haab flyttes?
Underkommission 1 har drøftet betænkningsudkastet fra
underudvalget vedrørende marinens fiskeriinspektions- og
bevogtningstjeneste i de grønlandske farvande. Udkastet
gaar ind for nødvendigheden af at opretholde og effektivi-
sere fiskeriinspektionstjenesten, og det anses for ønskeligt, at
marinekommandoen bliver i stand til at varetage en vis
hjælpetjeneste, herunder mulighed for at yde fornøden bi-
stand, eksempelvis ved tilvejebringelse af lægehjælp i til-
fælde af pludselig opstaaet sygdoms- eller ulykkestilfælde.
Endvidere mener man, at marinemyndighederne bør have mu-
lighed for at yde bistand til færøske og danske fiskere, for
eks. forsyne fartøjerne med olie eller foretage mindre re-
parationer, mens fartøjerne er paa søen. Man foreslaar
udbygning af fiskeriinspektionen gennem anskaffelse af flere
og bedre fartøjer. Marinestationen i Godthaab anses ikke
for at opfylde de krav, der maa stilles for, at den kan paa-
tage sig fremtidige mere teknisk prægede opgaver. Bl. a.
anses det for uheldigt, at stationens befalingsmænd ikke
har mulighed for at faa deres familie med til Grønland. Man
ønsker forbedringer, eventuelt flytning af marinestationen.
Det anbefales at undersøge muligheden for, at grønlænderne
selv deltager i frivillig tjeneste paa marinens skibe, navn-
lig med henblik paa at supplere deres kendskab til sømands-
skab og navigation. Paa underkommissionsmødet drøftedes
bl. a. hvorvidt man burde fremsætte konkrete forslag ved-
rørende udbygning af fiskeriinspektionen. Dette spørgsmaal
vil blive behandlet af hovedkommissionen,