Grønlandsposten - 16.12.1949, Side 4

240
GRØN LANDSPOSTEN
Nr. 20
En konjunkturudligningsfond til
sikring af det grønlandske erhvervsliv.
Claus Sørenen hævder, at det vil blive vanskeligt at faa danske og færøske fiskere til
at yde bidrag til fonden — men det kommer de ikke udenom, fastslaar Eske Brun.
Det grønlandske erhvervslivs fremtidige organi-
sering er et af de vigtigste problemer, som
Grønlands-kommissionen har at tumle med.
I dette fremtræder det jo særdeles tydeligt, at
det Grønland, der var, ikke er identisk med det
Grønland, som skal komme. Men landets økono-
miske muligheder har ikke mange strenge at spil-
le paa — i hvert fald ikke ud fra den status, der
i dag er kendt. Grønland raader faktisk kun over
én betydende erhvervsmulighed: fiskeriet. Svigter
dette, vil folket komme ud for trange tider og nø-
den banke paa hos de fleste. Alt dette kunne
man naturligvis komme uden om, hvis det danske
samfund uden videre garanterer den grønlandske
befolkning et vist leveniveau, hvad enten tiderne
gaar op eller ned — hvad enten fiskestimerne træn-
ges om de grønlandske kyster, eller de pludselig
bliver borte, hvilket jo er set andet sted. Men en
saadan dansk blanco-veksel paa ondt og godt øn-
sker det grønlandske folk slet ikke. Det gør sig
ganske vist ingen falske forestillinger om, at det
kan staa »paa egne ben« i økonomisk henseende,
men det ønsker, at der fremover lægges en er-
hvervs-politisk linje, der udnytter befolkningens
egne gode kræfter og landets naturgivne vilkaar
i stærkest mulig grad, saa det saa kraftigt, som
det kan gøres, bidrager til sin egen husholdning.
Grønlands-kommissionens underkommission IV
har i opdrag at drøfte alle disse problemer
og søge at naa frem til en form, der viderefører
Danmarks historiske indsats i dette land, ogsaa
hvad angaar udbygningen af erhvervslivet, men
tillige pege paa økonomiske foranstaltninger, som
giver raaderum for et vist udbytte i gode tider
til stabilisering og videreførelse af erhvervslivet,
naar tiderne bliver daarlige — det vil sige, naar
markeder og priser svigter, naar der skal ydes
ofre for at holde beskæftigelsen oppe og dermed
sikre landets borgere et udkomme, som ikke gaar
under grænsen for det rimelige. Underkommis-
sion IV er under sine drøftelser naaet frem til en
forsikringsform, der omfatter en udligning af kon-
junkturernes udsving, saa der i opgangstider af alle,
der driver fiskeri ved Grønland som erhverv, betales
bidrag til en fond, som i nedgangstider træder
hjælpende til ved at udfylde de svigtende indtje-
ningsmuligheder, som det grønlandske folk kan kom-
me ud for paa lige fod med alle andre folk i verden.
Underkommission IV har givet det store prob-
lem, der naturligt rummer mange udløbere, en
saglig og grundig behandling, der fremtræder af
nedenstaaende referat fra november-mødet.
Skal der føres en konjunkturudlignende
politik eller ej?
Underkommissionens møde aabnedes med at formanden
departementchef H. H. Koch, mindede om, at det afgøren-
de spørgsmaal er, hvorvidt man ønsker af føre en konjunk-
turudlignende politik eller ej. I sidste tilfælde henviste for-
manden til et dokument, hvoraf fremgik, at det danske
samfund faktisk vil forpligte sig til i lavkonjunkturer at
yde millionbeløb til Grønland udover de beløb, der allerede
er foreslaaet til forbedring af sundhedsvæsen, skolevæsen
og til erhvervspolitiske foranstaltninger. Underkommissio-
nen maatte derfor nu tage stilling til spørgsmaalet om kon-
junkturudligning eller ej.
Direktør Claus Sarensen fremdrog følgende 4 punkter:
Nationalitetsspørgsmaalet.
Han fandt, at det maatte være rigtigst, som tidligere
foreslaaet af handelschef Lyngbæk, at kun rene danske sel-
skaber, firmaer og enkeltpersoner fik adgang til at drive
erhvervsvirksomhed i Grønland. Det blev nævnt, at der alle-
rede nu var en del udenlandsk kapital investeret i erhvervs-
virksomheder i Grønland.
Financieringen.
Han mente, at den bestyrelse paa 3 medlemmer, som
skulle udgøre erhvervslaanefondens ledelse, burde udvides
til at omfatte en repræsentant fra fiskerierhvervet, en re-
præsentant ,der kunne udpeges af fiskeriministeriet. End-
videre mente Claus Sørensen, at det i vedtægterne for er-
hvervslaanefonden burde fastslaas, at kapitalindskud til sunde
foretagender som hovedregel skulle kunne udgøre 50 pct.
Claus Sørensen henviste i denne forbindelse til erfaringer fra
fiskeribanken, der har en laanegrænse op til 2/3, men som
faktisk kun udlaaner fra 331/3 50 pct.
Konjunkturudligning.
Efter forslaget skal konjunkturudligningsfonden ogsaa
omfatte danske og færøske fiskere, men Claus Sørensen men-
te, at det ville blive ugørligt at faa disse fiskere til at bi*