Grønlandsposten - 16.12.1949, Qupperneq 5

!
Nr. 20
GRØN LANDSPOSTEN
241
drage til konjunkturudligningsfonden, idet de vil forlange
markedsprisen for deres fisk.
For de grønlandske fiskeres vedkommende mente
Claus Sørensen derimod, at det ville være rimeligt, at
der skete en henlæggelse til imødegaaelse af daarlige
tider. En saadan henlæggelse kunne lettest og retfær-
digst ske paa den maade, at der for hver fisker blev op-
rettet en opsparingskonto.
Salgsorganisationen.
Claus Sørensen mente, at salgsorganisationen maatte
bestaa af repræsentanter fra de producerende virksomheder.
Til oprettelse af en saadan salgsorganisation kræves ingen
nævneværdig kapital. Salgsorganisationen skulle sælge for
producenternes regning og risiko; en saadan ordning ville
svare til den færøske, hvor der dog skete afregning efter
en middelpris.
Rimelig bestemmelse, men vanskelig at
kontrollere.
Direktør Eske Brun erklærede sig enig med Claus Søren-
sen i, at de virksomheder, som skal drive erhverv i Grøn-
land, skal være danske, men han paapegede, at dette i prak-
sis ville være vanskeligt at kontrollere. Man kunne godt
forlange, at alle aktieejerne skulle t sre danske statsborgere,
men omgaaelse af en saadan bestemmelse ville ikke kunne
kontrolleres. Eske Brun henviste i denne forbindelse til, at
der i Færinger havnen findes et selskab, som udelukkende
arbejder med dansk kapital, men som bygger sin økonomi-
ske eksistens paa kontrakter med Norge. Jo nærmere man
paa dette omraade kunne komme de danske regler, desto bed-
re ville det være.
Eske Brun udtalte, at det rent praktisk ikke kunne la-
de sig gøre at tillade de danske og færøske fiskere at staa
uden for konjunkturudligningsfonden, idet det jo netop var
tanken, at de danske, herunder færøske, fiskere og de grøn-
landske fiskere skulle arbejde intimt sammen. For det andet
ville man ikke ved en ordning, hvorefter hver enkelt fisker
havde sin opsparingskonto, naa til det, som var konjunktur-
udligningsfondens formaal, nemlig at holde de enkelte er-
hvervsvirksomheder i gang under lavkonjunkturer. Endelig
bemærkede Eske Brun, at det var rigtigt, at salgsorganisa-
tionen skulle bestaa af repræsentanter fra salgsorganisatio-
nens leverandører. Den kgl. grønlandske handel skulle kun fun-
gere som salgsorgan, indtil der fra privat side maatte blive
rejst krav om oprettelse af en selvstændig salgsorganisation.
Breche i statsmonopolet, men ikke til ska-
de for grønlænderne.
Handelschef S. Lyngbæk udtalte at formaalet med dis-
kussionen maatte være at bryde en breche i statsmonopolet,
en breche, som dog ikke maatte blive til skade for den grøn-
landske befolkning. Lyngbæk mente, at hans forslag tog
hensyn til begge disse forhold. Formandsskabets forslag om
en salgsorganisation mente Lyngbæk kun var at flytte mo-
nopolet fra staten til noget andet. Naar den grønlandske
handel blev organiseret som foreslaaet i forsyningsbetænk-
ningen, mente Lyngbæk, at den ville blive lige saa levende
som private virksomheder. Endvidere udtalte Lyngbæk, at
det af ham fremsatte forslag ikke ville være uforeneligt
med oprettelsen af en konjunkturudligningsfond.
Kontorchef Magnus Jensen foreslog, at man fritog de
danske fiskere for at betale skat, og at man i stedet for
lod et tilsvarende beløb indgaa i konjunkturudligningsfonden.
Tilskud til indhandlingspriserne under en
lavkonjunktur.
Handelsinspektør Malmquist forespurte, om den i udkas-
tet nævnte statsstøtte paa op til 50 pct. ogsaa skulle om-
fatte virksomheder, oprettet af entet enkelte grønlændere
eller grønlændere, som sluttede sig sammen i kooperative
erhvervsvirksomheder.
Angaaende konjunkturudligningsfonden mente Malm-
quist, at man ikke kunne undvære en saadan i det grøn-
landske erhvervsliv, idet man ikke maatte glemme, at
en konjunkturudligningsfond ikke alene vil komme er-
hververne til gode gennem tilskud til indhandlingspriser-
ne under en lavkonjunktur, men virksomhederne ville
ogsaa kunne holdes oppe ved hjælp af fondens midler,
og dette ville selvsagt være til gavn for begge parter.
Malmquist forespurte endvidere, om der ikke kunne lem-
pes noget i starten, saaledes at bidraget til konjunkturfonden
blev mindre i de første aar, den enkelte eller selskaberne
var i gang. Han forespurte ligeledes, om det ikke ville væ-
re muligt, at udligningsfonden kunne faa andre indtægter
end netop fra fiskeriet, f. eks. skat fra danske fiskere eller
bidrag fra andre erhvervsvirksomheder i Grønland, f. eks.
fra virksomheder, der havde minedrift som formaal. Malm-
quist sluttede med at udtale, at det i alle tilfælde ville væ-
re uholdbart, om man undlod at oprette en udglatningsfond
og lod statskassen betale i daarlige tider.
Claus Sørensen udtalte paany, at det ville være vanske-
ligt at faa danske og færøske fiskere med til at bidrage til
konjunkturudligningsfonden. Han fandt, at Malmquist’s for-
slag om andre indtægter til fonden burde overvejes nøje.
Danske og færøske fiskere maa bære de-
res part af udjævningens byrde.
Eske Brun udtalte, at den af Malmquist stillede fore-
spørgsel, om der kunne ydes kapitalindskud i grønlandske
enkeltmandsvirksomheder og i grønlandske kooperative virk-
somheder, selvfølgelig maatte besvares bekræftende. Til
Claus Sørensen udtalte Brun, at udbetaling af underpriser
til danske og færøske fiskere i høj konjunktur perioder natur-
ligvis ville give anledning til misfornøjelse, men at de reel-
le grunde, som talte for, at damke og færøske fiskere skulle
bidrage til fonden i perioder med højkonjunkturer, var stær-
kere.
Hvis man gaar ind for, at der i Grønland skal føres
en konjunkturudjævnende politik, kommer man ikke
uden om, at ogsaa danske og færøske fiskere maa være
med. Det afgørende for en konjunkturudjævnende po-
litik er at holde de enkelte virksomheder i gang under
lavkonjunkturer, og dette vil virksomhederne ogsaa selv
være interesseret i.
Claus Sørensen mente, at det var vanskeligt at fastslaa,
hvornaar man er inde i en højkonjunktur, og hvornaar man
er inde i en lavkonjunktur. Hvis danske og færøske fiske-
re skal gøre en indsats i Grønland, maa vilkaarene for disse
fiskeres deltagelse i det grønlandske erhvervsliv ikke være
for stramme. Claus Sørensen mente ikke, at der ville kom-
me store prissvingninger paa fiskeriprodukter,