Grønlandsposten - 16.12.1949, Blaðsíða 6

242
GRØN LANDSPOSTEN
Nr. 20
Lyngbæk imødegik Claus Sørensens sidste udtalelse, idet
han sagde, at prisen for saltfisk siden august maaned var
steget 30—35 øre pr. kg., hvilket skyldtes, at udbudet af
saltfisk var gaaet ned i forhold til efterspørgslen.
Kryolit-indtægterne til grønlandske
fiskere.
Kontorchef V. Petersen udtalte at det for ham var gi-
vet, at der maatte ydes grønlænderne en beskyttelse mod
ulemperne ved nedgangstider. Personlig var han tilhænger
af en konjunkturudligningsfond; men saa gerne, at den kun
kom til at omfatte de grønlandske fiskere. V. Petersen
spurgte, om man ikke kunne lade statens indtægter fra
kyolitselskabets virksomhed indgaa i konjunkturudlignings-
fonden, som altsaa kun skulle komme de grønlandske fiske-
re til gode. De danske fiskere, som havde haft det fulde
udbytte under højkonjunkturer, maatte selv tage kløene i de
daarlige tider. V. Petersen mente endvidere, at det i og for
sig var unødvendigt at stille forslag om en salgsorganisation;
hvis en saadan var nødvendig, ville den alligevel blive oprettet.
Kryolit-pengene kan ikke dække Grøn-
lands underskud.
Folketingsmand Victor Gram erklærede sig enig i op-
rettelsen af en konjunkturudligningsfcnd, men maatte protes-
tere imod at anvende statens indtægter fra kryolitselskabet
til denne fond. Gram paapegede, at kryolitpengene ikke
engang er tilstrækkelige til at dække Grønlands underskud,
og at en ordning, hvorefter man overførte disse kryolitpen-
ge til konjunkturudligningsfonden, paa ingen maade ville
løse problemet, men blot betyde, at man flyttede pengene
fra en lomme til en anden. Hvis det var tanken, at dan-
ske og færøske fiskele ikke maa oprette landstationære an-
læg i Grønland, kunne man foretage en adskillelse mellem
grønlandske og danske fiskere med hensyn til deres pligt til
at yde bidrag til konjunkturudligningsfonden. Hvis danske
og færøske fiskere fik adgang til at oprette landstationære
anlæg og til at anvende grønlandsk arbejdskraft, ville det
danske samfund komme til at overtage disse anlæg, naar de
private trak sig tilbage i lavkonjunkturer og samtidig maat-
te det danske samfund forsørge de grønlændere, som her-
ved blev arbejdsløse. Hvis man derfor ville give danske og
færøske fiskere adgang til at oprette anlæg i Grønland,
maatte man ogsaa forlange, at disse i højkonjunkturer skul-
le yde bidrag til konjunkturudligningsfonden.
V. Petersen mente, at man kunne udvide skattefritagel-
sen til ogsaa at omfatte de selskaber, som maatte blive op-
rettet i Grønland.
Gram erklærede, at hvis en del grønlandske erhvervs-
virksomheder skal have tilskud for at kunne arbejde under
lavkonjunkturer, maa det være klart, at de virksomheder,
som ikke faar saadant tilskud, maa indstille produktionen, og
derved bliver de grønlændere, som har haft arbejde i dis-
se sidstnævnte virksomheder, arbejdsløse, og da arbejderne
næppe i lavkonjunkturer vil kunne finde beskæftigelse i de
øvrige grønlandske virksomheder, maa det danske samfund
nødvendigvis komme til at bekoste deres underhold.
En pris, der maa betales.
Folketingsmand Steen udtalte, at det efter hans bedste
overbevisning var nødvendigt med en konjunkturudlignings-
fond, og at en saadan maatte skaffes til veje ved at lægge
en afgift paa de produkter, der blev eksporteret. Steen var
klar over, at dette kunne skabe misfornøjelse blandt danske
og færøske fiskere, men udtalte, at ydelsen af bidrag til
konjunktur udligningsfonden maa være den pris, der skal be-
tales for at faa lov til at drive erhvervsvirksomhed i Grøn-
land. Afgørende for spørgsmaalet om, hvornaar en lavkon-
junktur indtraf, maatte være, hvornaar private erhvervs-
drivende begyndte at trække sig tilbage. Steen understrege-
de det af Brun tidligere omtalte, at det afgørende maatte
være, at det grønlandske erhvervsliv blev holdt i gang un-
der en lavkonjunktur. Resultatet af kommissionens arbejde
maatte blive at fremsætte at saadant forslag, der paa een
gang tager sigte paa at faa et erhvervsliv i gang i Grøn-
land, men som ogsaa sikrer, at dette erhvervsliv holdes oppe
i daarlige tider.
Afdelingschef Fr. Griinfeld udtalte, at skattepr°blemet
ville blive behandlet i underkommission I, men ønskede dog
allerede nu at udtale, at det efter hans mening ikke kunne
lade sig gøre at fritage danske fiskere, der driver fiskeri ved
Grønland, for at betale indkomstskat til staten. Forholdet
er jo bl. a., at disse fiskere en del af aaret driver fiskeri i
danske farvande.
Claus Sørensen erklærede sig principielt enig i en kon-
junkturudligningsfond, men spørgsmaalet var for ham blot,
om man kunne finde en farbar vej, der ville skabe tilstræk-
kelig interesse blandt private for oprettelse af erhvervsvirk-
somheder i Grønland.
Fiskerne kan ikke faa den fulde mar-
kedspris.
Formanden fastslog som konklusion af forhandlingerne
at der stort set kunne siges at være opnaaet enighed af det
saavel ønskelige som nødvendige i at føre en konjunkturud-
lignende politik, hvis ikke det danske samfund vil paatage
sig at udstede en blanco veksel, hvis størrelse, man ikke
kender.
Formanden understregede, at maalet maatte være at holde
alle virksomheder i Grønland i gang ogsaa i daarlige tider, og
heri maatte de enkelte virksomheder ogsaa være interesse-
ret. Formanden udtalte, at enhver fornuftig forretnings-
virksomhed vil søge at gardere sig mod lavkonjunkturer en-
ten ved at foretage meget store afskrivninger eller ved at
opspare en reservefond, og i begge tilfælde maatte det nød-
vendigvis afspejle sig i de priser, virksomheden vil give le-
verandøren. Hvis derfor de erhvervsvirksomheder, som
maatte blive oprettet i Grønland, bærer sig forretningsmæs-
sigt rigtigt ad, vil fiskerne altsaa ikke faa den fulde mar-
kedspris for deres fisk. Ved det fremsatte forslag har man
i og for sig blot garanteret, at ehrvervsvirksomhederne
bliver ledet paa forretningsmæssig forsvarlig basis.
Smuk kalender.
Hans Reitzels forlag, der fornylig, sendte den muntre
Storm P.—kalender paa markedet, har ogsaa udgivet en
Knnst-kalender. Det er første gang, en kalender med far-
vereproduktioner af danske maleres arbejder er udsendt, go
Egmont H. Petersens kgl. hof bogtrykkeri har løst den tek-
niske side af sagen paa fremragende maade,