AvangnâmioK - 01.10.1955, Blaðsíða 5

nr. 1
AVANGNÅMIOK’
221
tember Kasuvdlui'narsimavdlutik taKuaerusimavdlu-
tigdlo, tåssanile KimatoKarmat atortugssamingnik per-
Kigsimåput, agdlagtaivitigdle Skjærfjordimltut ainia-
raluaramikik taimaitlnartariaKarsimavåt nukigdlånga-
vatdlårnertik patsisigalugo, aitsåtdlo novemberip 5-
åne kujåmut ingerdlaricigsinaulersimavdlutik.
novemberip 25-åne Alabamap umiarssualivianut
apigsisimåput, tåssane umiarssuaK kivisimassoK a-
ngalaKatitigdlo peKångitsut, kisiåne igdlortik aseror-
terSimångikait nerissagssarpagssuitdle avdlatdlo ator-
tugssarpagssuit pissariaKartut tåssunga Kimagsima-
gait takuvdlugit; igdlup Kilåva anorerssup aserutag-
dlagsimavå igdlo aptissuarmik ulivkårdlugo, aputdlo
nivåkamiko nalunaerut Laubip Kimatarisimasså niv-
fagiutdlugo tåmarsimagunardlugo; taimaingmat a-
ngalaKatigissarigaluamik KanoK pisimåssusiånik na-
luvdluinarsimåput, aitsåtdlo ukioK anigorérsoK ku-
jasingnerussume taKiissanik navssåramik tåukua na-
lunaerutigisimassait navssårisimavdlugit.
angutit tåuko mardluk igdlume orKuvigfigssiåi-
naussume uklput, aprilivdlo 24-anit julip 6-anut 1911-
me sule atausiardlutik pisuinardlutik tåvungarssuaK
SkjærfjordimukarKigput tåvane Kimatatik aivdlugit.
aussaugaluatdlarmat taimak umiarssuarmik tåkuto-
KångilaK, novemberimilo 1911-me Amerikamiut Ki-
matuinut Kanganitsanut Bass Rockimitunut kujåmut
nuput tåssanilo sule ukigatdlardlutik, kisamilo julip
19-åne 1912-me umigtormiut umiarssuånit pujortu-
lingmit „Sjøblomsten“-imit nanineKardlutik den kgl.
grl. handelip umiarssuåta pujortugdlip „Godthaab“ip
ujariartordlugit najugkamut tåssunga pinigsså uvdlu-
nik 7-nik sujomutdlugo. „Sjøblomsten“ip Aale-
sundimut ingerdlåsimavai, tåssungalo pisimåput ju-
lip 28-åne ukiut pingasut Grønlandimérérsimalersut
ajorssartaKalutik någdliugtaKalutigdlo, akerrortoKalu-
tigdle KasusueKalutigdlo akiussuatårtarsimåput ki-
kunut tamanut tupingnartumik.
angutit tåuko mardluk angalasimanerat Ejnar
Mikkelsenip nangmineK ersserKarigdluinartumik ala-
gagssåungitsumigdlo oKalugpalårå atuagkiamine
1913-me naKitigaussume „Lost in the Arctic" taine-
Kartume danskisutdlo atuagkiamine „Tre år på Grøn-
lands østkyst".
1921-me ukiåkut Ejnar Mikkelsenip Karelen ti-
kerårfigisimavå inuiaKatigit Finlandimiut bolshevik-
kerinut (rusinut) KanoK akiunerat Kanimut misig-
ssorumavdlugo, 1932-milo Argentinamut angalasi-
tog de endnu engang og til fods den lange rejse
op til Skjærfjorden for at hente de her efterladte
ting. Sommeren gik, men der kom ikke noget skib,
og i november 1911 flyttede de ned til et ældre
amerikansk depot på Bass Rock, hvor de endnu
engang overvintrede, og endelig den 19. juli 1912
blev de opdaget af den norske damper „Sjøblomsten"
7 dage før den grønlandske handels damper „Godt-
haab“ anløb pladsen for at bringe dem undsætning.
„Sjøblomsten" tog dem med til Aalesund, hvortil
de ankom den 28. juli efter et treårigt ophold i
Grønland under utrolige savn og lidelser, under
hvilke de havde vist en udholdenhed og modstands-
kraft, som alle måtte beundre.
De to mænds færd har Ejnar Mikkelsen selv
skildret livfuldt og fængslende i sin i 1913 udkom-
ne bog „Lost in the Arctie" og på dansk i „Tre
år på Grønlands østkyat".
I efteråret 1921 besøgte Ejnar Mikkelsen Ka-
relen for på nært hold at følge det finske folks
kamp mod bolchevikerne, og i 1932 foretog hanen
rejse til Argentina for at studere de danske nybyg-
geres levevis.
Under forhandlingerne i 1924 mellem Danmark
og Norge om højhedsretten over Østgrønland tog
Ejnar Mikkelsen initiativet til anlæggelse af en ko-
loni ved Scoresbysund for at sikre denne egn for
Danmark og grønlænderne, og efter at de til sta-
tionens oprettelse fornødne midler var tilvejebragte
ved en indsamling, afgik han straks efter, at trak-
taten var afsluttet, med en ekspedition til Scoresby-
sund og oprettede stationen, der blev overdraget
Grønlands Styrelse, som året efter befolkede den
med omkring hundrede grønlændere fra Angmag-
ssalik. Ejnar Mikkelsen tog derefter initiativet til
indsamling af midler til en kirke med skolestue og
præstebolig deroppe.
1 1925 var han leder af nogle fiskeriforsøg ved
Grønlands vestkyst, og året efter var han med
franskmanden Charcot i Scoresbysund.
Efter i årene 1927—31 at have direktør for ak-
tieselskabet Det færøske Hvalfanger-Selskab, blev
han det sidstnævnte år formånd i Scoresbysund-
komiteen og leder året efter komiteens anden Øst-
grønlands-ekspedition. Samme år blev han medlem
af den danske Østgrønlands-delegation i Haag og
ansattes året derpå som inspektør for Østgrønland.
1 årene 1937—38 var han konstitueret som bestyrer