AvangnâmioK - 01.12.1958, Síða 4

AvangnâmioK - 01.12.1958, Síða 4
268 AVANGNÅMIOK’ nr. 1 Avangnå tamatumflna inorssarnerusimångilaK åma Ilulissane iliniarfigssuaKarsimangmat kultureKautau- ssumik, åmalo avdlanut ilångutdlune Knud Rasmus- senip atåtå palase Chr. Rasmussen tåssane najuga- KarsimavoK Kavsérpagssuartigutdlo inuit sujumukar- nerdlo suniuteKarfigisimavdlugit. åmåtaoK palase Ostermann Ilulissane suligame agsorssuaK suniute- KarsimavoK. nunaKarfft tåuko mardluk nunap avgor- nerine tåukunane mardlungne iluaKutauvdluarsimåput. atortugssaKarneruvdlo tungåtigut taimane 1908-p erKåne naKiteriveKalernigssamik erKarsaut pingormat Avangnå avatiminit sunfvigineKarnerssausimavoK. Avangnå Kujatånit imap umassuinik piniagag- ssaKarneruvoK, ukiunilo halvtredsine imap umassue Avangnåne pissausimassut 100 pct. migssiliordlugit Kujatåne pissanit amerdlaneruput, Avangnånilume pissat amerdliartornerat inuit amerdliartornerånit su- kanerusimavoK. tamatumalo kingunerå måna tåssa Avangnåne niuvertoruseKarfit suliagssautait agdle- Kingmata Kavdlunånik niuvertorusilersornigssait pi- ssariaKalerdlutik. niuvertorutsit tamåko Inuit arnar- tåinik nuliarajugkamik, tåssalume erKardleringnik i- luaKUtaussartunik kinguåKartardlutik, suliamik sania- tigut akisunik piniusersordlutik piniartarput -- Kag- ssussualersordlutik amerdlasorssuarnigdlo sikusiuti- nik Kagssusersordlutik, tamåkualo Inungnut akiling- mik pårititardlugit. taimailiordlutik avangnåmiut ili- karpåt aningaussat piniutigssarsiutigalugit iluanår- nartussoK, nauk tamåkua tåmarnigssait Kularnarpat- dlårtångikaluartoK. tamånåtaoK piniutinik avdlat tu- ngåtigut åma iliniutigåt. ukiune sorssungnerssuit nalåne atortorissat nautsorssutåinik misigssuinertigut tamåna malung- narpoK. avangnåmio KingmeKarnerme, KamuteKar- nerme KagssuteKarnermilo saniatigut kujatåmiunit KagssussuaKarneruvdlunilo korortoKarneruvoK, ilame agdlåt KajaKarneruvdlunilo umiaKarneruvdlune, nauk imaK ukiup agfåne sikusimassaraluartoK. aningaussau- tit akisumik piniutigssarsiutigissardlugit pitsåussusia- nik påsisimassaKarnerup avangnåmio agdlåt 1930- unerane sule malungnartipå, tåssa umiatsiånik kujå- lingnik Danmarkimit pisiniartarmat måssa kujatå- miup urniaussåinait kisfsa aulisautigissardlugit sivi- sumik nåmagigaluarai, nauk tarKavane sivisuneru- ssumik aulisarfiussaraluartoK agdlåtdlo aulisarneK tarKavane inutigssarsiutaunerugaluartoK. og gavn. Men Nordgrønland stod dog ikke helt til- bage herfor, idet denne landsdel i seminariet i Ja- kobshavn også havde sit kulturelle centrum, og hvor bl. a. Knud Rasmussens fader, pastor Chr. Rasmus- sen, hørte hjemme og på mange måder prægede befolkningen og udviklingen. Også pastor Oster- mann gjorde en stor indsats under sit virke i Ja- kobshavn. Begge disse kulturcentre kom dog vel i deres arbejde begge landsdele til gode. Men materielt kan det derimod siges, at Nord- grønland på den tid — omkring 1908— da tanken om oprettelse af et bogtrykkeri opstod, var mest præget af påvirkning udefra. Sødyrbestanden var større nordpå end sydpå, og1 sødyrfangsten havde i et halvt hundrede år ligget meget over fangsten sydpå — omkring c. 100% — og fangsten nordpå viste endog en hurtigere stig- ning end folketallet. Dette medførte dengang, at ud- stedernes arbejde var så stort, at det krævede for- holdsvis flere danske til at bestride dem. Disse dan- ske udliggere, der ofte var grønlandsk gift, og fra hvem mange af de førende slægter nedstammer, drev ved siden af deres gerning fangst ved relativt kostbare redskaber store åbenvandsgarn og mæng- der af isgarn. Udliggerne bekostede garnene, og grønlænderne røgtede dem med part i fortjenesten. Derved lærte nordgrønlænderen, at det betalte sig at sætte penge i redskaber, selvom faren for deres forlis var ret stor. Og de tog ved lære deraf også for de øvrige redskabers vedkommende. De statistiske undersøgelser, der udførtes i krigsårene, viser tydeligt dette. Foruden at nord- grønlænderen holdt slæde, hunde og isgarn, havde han relativt flere åbentvandsgarn og rifler, ja selv kajakker og konebåde end sydgrønlænderen, skønt havet var isbundet det halve af året. Denne for- ståelse af fordelen ved at sætte penge i kostbare redskaber prægede så sent som i trediverne endnu nordgrønlænderen, idet denne anskaffede relativ flere kølbyggede både fra Danmark, medens man sydpå en tid lang mest nøjede sig med fladbundede små pramme til fiskeri, skønt fiskerisæsonen var langt længere sydpå og fiskeri tilmed deres hovederhverv. (fortsættes.) (nangitagssaK.)

x

AvangnâmioK

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: AvangnâmioK
https://timarit.is/publication/5

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.