Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 07.05.1952, Qupperneq 6

Atuagagdliutit - 07.05.1952, Qupperneq 6
178 ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN nr. 10 TORSKEFISKERIET i Grønland i 1951 Efter en rapport fra handelsdirektør A. W. Nielsen, var fiskeriet i Grønland i fjor i 1951 en skuffelse. Til trods for et forøget antal fisker- både, flere nye fiskehuse og befolkningstilvækst, blev fangsten mindre end foregående år. I de sidste 5 år var udbyttet følgende (i kg): Æ7 1948 1949 1950 1951 10,6 mill. 11,3 mili. 10,0 mili. 12,3 miil. 10,0 miil. Dog skal man med hensyn til sidste års ud- bytte buske, at de private, danske fiskeriselska- ber i Grønland har indhandlet knap 600,000 kg torsk fra grønlandske fiskere. I de sidste 5 år deltog følgende antal grøn- landske fiskere i G.: 1947 1948 1949 1950 1951 2,310 2,300 2,368 2,325 2,176 Antallet af robåde udgjorde 1,728 1,648 1,888 1,956 1,727 Og motorbåde: 140 204 290 364 395 Fiskehusenes gulvarealer i m2: 11,600 14,200 15,800 16,400 Fangsten pr. fisker udgjorde i kg: I Sydgrønland: 1948 1949 1950 1951 5,480 4,622 5,757 5,047 I Nordgrønland: 1,839 2,191 2,777 2,280 nipigingneruvoK i I lise ringn eru dok en smukkere form en skønnere tone Fra disse tal kan man se, at færre antal fi- skere deltog i fiskeriet i fjor. Skønt antallet af motorbåde i løbet af 5 år er steget fra 140 til næsten 400 og fiskehusenes : gulvar eal er steget med ca. 50%, er udbyttet pr . delta igende fisker mindre i 1951 end i 1948. Indhandlingen af flækket torsk var følgende i de sidste 3 år (i tons): 1949 1950 1951 Julianehaab 1,813 2,469 1,799 Frederiksliaab 1,412 1,293 1,237 Godthaab 1,067 1,234 1,397 Sukkertoppen 2,180 2,259 1,910 Holsteinsborg 903 2,266 1,232 Egedesminde 1,835 2,667 1,956 Christianshaab 260 330 313 Jakobshavn 367 473 309 K’utdligssat 33 50 46 Godhavn 74 78 27 Umanak 49 40 30 Som årsager til tilbagegangen af fangsten påpeges først og fremmest det urolige og regn- fulde vejr og mæslingeepidemien ved Juliane- haab distrikt. På grund af det dårlige vejr var fiskeriet i de forskellige indhandlingspladser ind- stillet i 1342 dage, men kun 779 dage i 1951. Ind- handlingen i Julianehaab distrikt var kun 2,1 mill. kg — heri iberegnet indhandling til private opkøbere — imod 2,6 mill. kg i 1950. Det samme skete ved Egedesminde, hvor fiskerne i en del af sæsonen havde adgang til indkøb af dansk agn- Udbyttet er betydelig mindre end i fjor. (Med hensyn til årsagerne af tilbagegangen, kan man efter min mening tilføje, at ikke alene var det yderst dårligt fiskevejr i fjor, men det var også småt med fisk mange steder, måske alle- vegne. Hvad årsagen hertil kan være, ved ingen, men efter oplysninger fra dr. Poul M. Hansen var årgange af torsk af passende størrelse ikke mere tilstede i tilstrækkeligt antal. Derimod var der mængder af små torsk, der endnu var for små til indhandling. A. L.) Som indre årsager til tilbagegangen nævnes standsninger af indhandlingen af andre grunde end vejret. Der var indhandlet torsk på 81 (79) steder, og indhandlingsdagene udgjorde 9233 (9400). I 18 (23) indhandlingspladser var indhandlingen stoppet i 127 (221) dage. Årsagen hertil var man- gel på salt i 22 (26) dage og 105 (195) stands- ninger af andre årsager, særlig losning og last- ning af skibe. Antallet af sådanne stop var ned-

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.