Atuagagdliutit - 07.05.1952, Síða 9

181
nr. 10 ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
der kan frembringe de bedste kvaliteter, sælger
niest og får størst indtægt. Desuden er det en ære
for et land, når dets eksportvarer er gode og godt
behandlede.
Landsrådet og hermed befolkningen og de-
partementet (handelen) må hjælpes ad med at
forbedre forholdene vedrørende udvikling af
liskeriet.
A. Li/nge.
Tælling af moskusokser
og dansk henvendelse lil UNESCO
om fredning af hvalrossen
Den kendte naturvidenskabsmand og frem-
trædende repræsentant for Dansk Jagtforening,
professor Øj vind Winge, har til dagbladet „Jyl-
landsposten" udtalt, at der fra den danske natur-
videnskabs side må ventes en henvendelse til
UNPiSCO med den hensigt at udvirke, at den in-
ternationale komite, der varetager bevarelsen af
visse dyrearter, deriblandt hvalrosser, vil fatte
interesse for fredningsbestemmelserne i Grøn-
land, som er utilstrækkelige. Professor Winge ud-
taler endvidere, at en tælling af moskusokser er
på trapperne, og at det er hensigten, at denne
tælling skal udføres af fangstfolkene under kon-
trol af andre, f. eks. unge danske zoologer. Tæl-
lingen må ske ved Grønlandsdepartementets for-
anstaltning, men beslutning herom er endnu ikke
truffet. Der vil således næppe ske noget før næste
år, hvor der da eventuelt vil blive anvendt 8000
kr. af jagtfondens midler til den ikke synderligt
bekostelige optælling. Der bør, udtaler professor
''Vinge, komme en virkelig jagtlovgivning for
bele Grønland. Nogle mener, at fangstselskabet
Nanok bør ophøre, men så skulle også norske
fangstfolk standse deres virksomhed, hvilket de
rimeligvis ikke vil gå med til. En objektiv under-
søgelse af alt vildt bør gennemføres, hvorefter
hian bør sætte ind med en effektiv lovgivning.
Formanden for rigsdagens grønlandsudvalg,
Halfdan Hendriksen, erklærer i denne forbin-
delse, at han har materiale herom til forelæggelse
Pa udvalgsmøder, når sagen bliver aktuel.
umingmait erKigsisimatitaunerat danskitdlo
UNESCO-mut Ki'nutåt
aorfit erKigsisimatitaunerat pivdlugo
ilisimatoK tusåmassaussoK, danskit autdlai-
niaKatigit ninigåt nuimassoK professor Øj vind
Winge avisimut „Jyllandsposten“imut oaause-
KarsimavoK ilimagissariaKartoK danskit ilisima-
tut tunganit UNESCO-mut KinuteKarnigssaK, tåu-
ko komitivinut nunanik tamåkisimassunut uma-
ssut ilaisa sordlo aorfit erKigsisimatitaunerånik
isumagingnigtunut kalåtdlit nunåne umassut er-
Kigsisimatitaunigssånik aulaj angersagkat nåma-
ginångitsut misigssoi’KUvdlugit. professor Winge
nangipoK oKardlune umingmait kisineKarnigssåt
Kanigtukut pisassoa, sujunertarineKartordlo ki-
sitsineK tamåna piniarianit suliarinenåsassoK
danskit umassunik ilisimatuinit nåkutigineKar-
dlune. kisitsinigssaK grønlandsdepartementip
perKussineragut pissariaiearpoK, tamånale piv-
dlugo sule aulajangineKangilaK. åipågo imaKa
aitsåt tamåna suliarineKarsinaujumårpoK, kisit-
sinermilo atorneKarumårtut 8.0(K) kr. autdlainia-
Katigit aningaussautåinit akilerneKasåput. aut-
dlainiarnikut inatsisit kalåtdlit nunånut tamar-
mut tungassut pilersitariaKarput, taimatut profes-
sor Winge OKarpoK. inuit ilait isumaKarput pinia-
Katigit NanoK atorungnaertariaKartut, taimåisag-
patdle norgemiut piniariat piniarnertik unigtita-
riaKarpåt; tamatumungale peKataujumanigssåt
ilimanångilaK. piniagagssat perKigsårutdlugo mi-
sigssorneKarnigssåt nåmagsineKartariaKarpoK,
tamatumalo kingorna iluamérsunik inatsisilior-
tariaKardlune.
soruname pavfingmiortasautit
latigisinaussangnik
Naturligvis skal De have et arm-
baandsulir, De kan stole pna
nalunaeKutaraK nikiuitsoK
Præcisionsuhret
OMEGA
takoriaruk ateK låuna kinau-
ssåne agdlagsimanersoK
Se efter, at dette navn staar pna
uhrskiven