Atuagagdliutit - 07.05.1952, Side 10

182
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
Spiritusordningen - en fare
Under påvirkning af spiritus viser der sig en
masse mindre tiltalende sider hos mennesket.
Hæmningerne lægges på hylden, man praler af
hjertens lyst og fremkommer med en række kri-
tiske bemærkninger. Sådanne individer sammen-
ligner jeg med en flok hylende hunde, og jeg
siger dem min mening, at jeg ikke vil snakke
med dem; de kan komme i morgen, hvis de har
noget på hjerte, men de kommer aldrig.
Dette betragter jeg som noget skammeligt,
det er måske årsag til, at de danske aviser netop
i disse år beskæftiger sig med spiritusmisbrug
blandt grønlænderne. Hvilket andet primitivt
folk har reageret anderledes overfor indførelsen
af stærke drikke?
Alle steder, hvor rationering praktiseres, er
der mange, som passer godt på, at de ikke går
glip af deres ration, og noget sådant vil også gøre
sig gældende heroppe. Således „forlanger" man,
at en simpel fanger og fisker skal betale imod
850 kr. om året til spiritus. Man kan hurtigt regne
ud, hvor mange penge, der vil blive ofret alene
til spiritus, hvis der bor to eller tre valgbare
mænd sammen i et hus. Rationering, som tilsig-
Leverondør til det kgl. danske Hof.
ENGELSK" DANSK
BISCUITS FABRIK
nr. 10
ter formindskelse af risiko, rummer således en
øget fare.
I Grønland findes mange mennesker, man
kan have tillid til, og som har lært, hvordan man
bruger pengene på fornuftig måde. Vi må derfor
håbe på, at man vil komme over fristelsen, idet
indførelsen af spiritus bygger på tillid til grøn-
lænderne. Lars Møller,
Akunait.
imigagssarsissarnigssap årKigssunera
navianauteKarpoK
imigagssame pissusigssåungitsorpagssuit
inup uvdluinarne iliuserineK ajugai takussåinar-
pavut, ersserKigtarpordlo inup imersimårtitdlune
OKausé amerdlanertigut ajorumånginiutaussar-
tut, imaKalo nunarsatime ilainut agssuardliutig-
ssamautitorKane imersimålerångame aitsåt ania-
tinialersardlugit. inuit taimåitut uvanga Kingmi-
nut miaggortunut åssersutarpåka, OKarfigissar-
dlugitdlo taimaititdlugit uvanga oKaloKatigisi-
nåungikika, aKagule ornerKuvdlunga; tåkutingi-
såinarputdle.
tamåna agsut kångunartutut issigåra, imaKa
pissuteKarsimanerpoK ulciune måkunane danskit
avisisigut kalåtdlit imigagssaK pivdlugo issornar-
torsiorneKarpatdlårtarnerat. inuiaitdle avdlat ki-
kut imigagssamik erKussivigineKarsimassut
issornauteKångitsumik atorsimavåt ?
sumilunit kigdlilersuineK atorneKarångat,
amerdlassaKaut agdlagartamingnik atuivdluar-
niartartut. nunaKarfit ilåine imigagssap kigdli-
lersugaunerane tamåna åma malungniutingitsu-
sångilaK. taimailivdlunilo piniartupalånguaK au-
lisartupalånguardlo piumavfigineKarput ukiu-
mut 850 krunit inornagit akilérKuvdlugo. eritar-
sautigineKarsinauvoK igdlume ainersisinaussut
mardlugunik pingasugunigdlunit Kanoa akig-
ssaiartariaKarumårtut. kigdliligkamik pissagssa-
lissarnéK naviasungnermut igdlersutauniaraluar-
toK ajortumik igdluatungeKaratarsinaussarpoK.
nunavtinile inugpagssuaKarmat tatigineicai’-
dluarsinaussunik aningaussavdlo pårinigssånik
påsingnerérsimassunik, neriutigisavarput taima
ussigauneK anigordluarneKarumårtoK, imigagssa-
mingme pissagssaKartitaulerneK kalåtdlinik tati-
gingningnermik tungaveKardlune aulaj angerne-
Karsimangmat. Lars MolIer>
AkunåK.