Atuagagdliutit - 24.09.1952, Blaðsíða 7

nr. 20
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
ARSUK OG OMEGN
BETRAGTNINGER OVER STEDNAVNE AF
Abel Kristiansen.
Arsuk, der nu har over 300 indbyggere, hø-
rer til de største udsteder i Grønland, og kryolit-
brudet i Ivigtut samt marinestationen Grønne-
dal får som en slags forstæder Arsuk til at virke
større end det faktisk er. Disse tre steder ligger
så nær hinanden og kan heller ikke undvære
hinanden, og derfor er der mellem dem en for-
bindelse, som dog ganske vist er begrænset på
visse områder af forskellige grunde.
Arsuk er omgivet af en række høje og smuk-
ke fjelde, nemlig KungnåK, Arsutå, UmånaK og
K’erertarssuaK. At beboerne i Arsuk er stolte
over disse omgivelser, fremgår hl. a. af deres .
sange. KungnåK er et af de højeste punkter på
vestkysten. Fjeldet ligger tæt bag ved Arsuk, og
det har gennem tiderne været genstand for stor
beundring ikke mindst blandt de rejsende, der
sejler forbi. Beundringen fremgår bl. a. af det
typiske gamle grønlandske sagn „Nivfigfårssung-
mik Nivingasilernåmigdlo", der handler om to
ældre ungkarle af samme navne, som var blevet
betalt af storfangere omkring KungnåK-fjeldet
for at flytte K’erertarssuaK", som i høj grad ge-
nerede KungnaKs værdighed. De to ungkarle var
tryllekunstnere, de tryllede og lavede et hul tværs
igennem den høje og store ø, og så bugserede de
den bort ved hjælp af deres kajakker, mens de
sang. Som bugserline brugte de et fortryllet hår
af et spædbarn. De anbragte øen i den nuværen-
de Diskobugt ud for kolonien Jalcobshavn, hvor
den er identisk med K’erertarssuaK (Diskoøen),
på hvis nordside der findes en stor og tilsyne-
ladende bundløs grotte. Da „K’erertarssuaK" blev
fjernet, sang KungnåK-fjeldet ifølge sagnet: „Nu
er jeg det højeste punkt i hele den sydlige del
af landet".
Grønlandske erhvervsdrivende på havet har
haft megen nytte af de høje fjelde. Kajakman-
dens blik har søgt op mod fjeldtoppene, når han
var ude på fangst. Blikket rettedes mod disse
fjelde af flere grunde, for det første, fordi kajak-
manden elskede sit land og beundrede dets fjel-
de, for det andet fordi han ved hjælp af fjeldene
kunne afmærke det sted, hvor der var flest
fangstdyr. Fjeldene flyttede sig ikke, og derfor
343
var det en sikker afmærkning. For det tredie
kunne han se, når stormen nærmede sig, for så
begyndte de sneklædte fjeldtoppe altid at fyge.
KungnåK tog aldrig fejl, og derfor var det ikke
underligt, at rejsende altid var glade for, at fjel-
det kunne advare mod en kommende storm, mens
det endnu var tidsnok.
Råde fra dansk og fra grønlandsk side er
det almindeligt at høre spørgsmålet om, hvor
navnet „KungnåK" stammer fra, og hvad det
egentlig betyder. Mange danske er af den opfat-
telse, at fjeldets navn stammer fra ordet Cognac
og kalder det simpelthen Cognac-fjeldet, men
denne opfattelse er forkert.
Ordet KungnåK er ægte gi’ønlandsk. Se blot
på fjeldet med de stejle fjeldsider, på de mange
små elve og bække, der løber nedad fjeldet, og
som stammer Ira den evige sne på toppen. Næ-
sten ustandseligt ti'iller sand og grus nedad fjel-
det, og det er netop dette, der har inspireret grøn-
lænderne til at kalde det for KungnåK, et ord,
der betyder: fjeldet, hvor elve, bække og grus
ustandseligt løber ned.
Også stednavnet Ai’suk har væi’et genstand
for misforståelse. Den l'øi-ste tid, jeg boede i Ai’-
suk, vidste jeg heller ikke, hvad navnet betød,
men senere fandt jeg ud af, at det stammer fra
„Arsutå", en ret stor ø, som ligger lidt øst for
udstedet. Øen består af et højt og stejlt fjeld.
Dette høje og smukke fjeld er også blandt
dem, man ikke kan lade være med at holde af.
Uvilkårligt søger ens blik mod fjeldet, især sent
på eftermiddagen, når den synkende sols stråler
rammer fjeldsiderne og danner et fantastisk
farvespil. Enhver, der ser dette, gribes at stem-
ningen, en betagende følelse sniger sig ind i alle
hjerter og som får en til at elske det høje fjeld,
man kan simpelthen ikke lade være. Herfra
stammer udstedets navn Arsuk, der betyder ynd-
lingssted, stedet, hvor man holder af at bo.
For mange år siden kaldtes udstedet „Putu-
goK", det betyder storetåen, men senere fik det
navnet Arsuk, et navn, som beboerne med rette
kan være stolte af.
Omkring otte kilometer nord for Arsuk lig-
ger en lille fjord, som hedder Arf arfik. Mange
har den opfattelse, at fjordens virkelige navn
skulle være Arfagfik, der betyder et sted, hvor
man har fanget hvaler. På de kort, der benyttes
af Søfarende, anvendes betegnelsen Arpagfik,