Atuagagdliutit - 08.10.1952, Blaðsíða 7

nr. 21
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
359
Indenfor familien i Igaliko havde det altid
været skik, at en af de dygtigste erhvervcre blev
udpeget som stedets øverste myndighed. Denne
skik har sin rod i de gamle dages Grønland, den
var en uskreven regel blandt fangerne og et led i
deres bestræbelser på at opretholde livet, gavne
deres erhverv og fremme fælleskabet. Den, der
blev tildelt denne myndighed indenfor familien
i Igaliko følte sig virkelig som den øverste, og
han brugte på forskellig måde sin myndighed,
når han selv syntes, der var grund dertil.
Titlen „Konge" stammer dog vistnok fra
dansk side. Alligevel er Amos konge i Igaliko,
men sandsynligheden taler for, at han bliver den
sidste i rækken, fordi „Kongens magt" gradvis og
tilsyneladende umærkeligt er overgået til nuti-
dens myndigheder på bopladsen.
Amos er selv klar over denne kendsgerning,
og det hør fremhæves til hans a*re, at han til
fulde forstår det. Det skyldes utvivlsomt den om-
stændighed, at han altid har holdt af at læse, og
al han derved har kunnet følge med i tidens ud-
vikling.
Historien om Amos:
Amos blev opdraget med henblik på al skulle
kunne ernære sig som fanger, fordi det simpelt-
hen var blevet umuligt, at alle indenfor familien
kunne leve af udelukkende at drive husdyrbrug.
Anders Olsens fårebestand var forlængst uddød,
kun få køer var blevet tilbage, men Amos var
til gengæld en foretagsom og heldig fanger i sine
unge dage. Dengang var det jo skik og brug at
samle et stort kødforråd til vinteren, og derfor
drog fangerne afsted i sommerens løb, vestpå til
den yderste skærgård, hvor de drev sælfangst i
den store stil. Amos var altid med på disse fangst-
togter, og resultaterne fremgik tydeligt af hans
velforsynede køddepoter. Om vinteren drev de
fleste fangere sælfangst på isen, men Amos hav-
de i højere grad lyst til rævejagten på denne lid
af året, og det medførte, al han aldrig led af
pengemangel. I hans velmagtsdage fandtes del-
ingen, der kunne måle sig med ham, hvad angår
rævejagt med fælder.
Han var dog kun storfanger, indtil han blev
mellem 40 og 50 år, da han slog sig på husdyr-
bruget, og netop på den tid gjorde den nu afdøde
pastor Jens Chenmitz sine fåreavlstorsøg. Amos
fik to moderfår og en vædder af pastor Chenmitz
i håb om, at disse får og deres afkom måtte dan-
ne basis for hans fremtidige levevej, og så var
det hans hensigt engang at kunne overlade en
fårebestand til sine efterkommere.
Amos var ikke kortsynet, og det viste sig,
at han havde ræsonneret rigtigt, da han i sin tid
kom til det resultat, at han ikke i det lange løb
ville kunne leve udelukkende af sælfangst. Amos
blev fårehyrde med liv og sjæl og med en ukue-
lig vilje til at holde ud, hvad der end måtte
komme. Han passede sine dyr, som om deres be-
findende var vigtigere end hans eget, men hen-
sigten var, at bestanden skulle vokse i antal, og
det gjorde den. Når den tid kom, hvor dyrene
skulle føde, vogtede han dem både dag og nat,
om aftenen sørgede han for, at der var belysning
i stalden og hertil brugte han almindelige blik-
dåser som lamper. Tidligt om aftenen skiftedes
hans hørn til at passe fårene, men om natten af-
løste han selv. På denne måde reddede han
mange små lam fra at dø og samtidig hjalp han
moderfårene under fødslen. Amos fik en stor få-
uvdlut
tam aisa..
nerissat tapertagsSSnik ovotut
pilsautigissoKéngilaK. tassani-
put hnigagssat, imuk månigdlo,
tåssame mérKap ineriartortup
tiraåta ajorssautigissai. uvdlu-
me Ovo sujugdliusavat!
Stærkt koncentreret næringsmiddel fremstillet af frisk mælk,
friske æg og malt. Giver organismen alle noclvendige og livs-
vigtige stoffer.
OVOMÆLTINE
nukit puilavfiat
A/S Dr. Wander, Frederiksundvej 378, Brønshøj