Atuagagdliutit - 08.10.1952, Blaðsíða 11

nr. 21 ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN 363
Hovedlinier for sygdomsbekæmpelse i Grønland
Af landslæge Mogens Fog-Poulsen.
Sygdomsbekæmpelsen i Grønland falder na-
turligt i 3 hovedgrupper, nemlig bekæmpelsen
af de akute, smitsomme sygdomme som mæslin-
ger, skarlagensfeber, kighoste, influenza o. 1., be-
kæmpelsen af de kroniske, smitsomme sygdom-
me, og det vil i denne forbindelse i væsentlig
grad sige bekæmpelse af tuberkulosen og bekæm-
pelsen af de øvrige sygdomme.
Da det står klart for enhver, at det alt over-
skyggende sygdomsproblem i Grønland er tuber-
kulosen, vil jeg især koncentrere mig om pla-
nerne for denne sygdoms bekæmpelse.
Der henvises til en artikel i GRØNLANDS-
POSTEN nr, 11 i 1952, hvor tuberkulosen i Grøn-
land og dens bekæmpelse er ridset op — dels
del statistiske grundlag og dels planer til be-
kæmpelse af sygdommen i hovedlinier. Efter at
denne artikel er skrevet, er der, som vi alle ved,
sket meget nemlig kongebesøg og journalist-
erKåne mérKanut angerdlarsimavfilior-
nigssaK. kisalo Agdluitsume mérKanut
angerdlarsimavfinguaKarpoK.
1) Danmarkime atugagssarititaussut sinig-
fit 200 migssinge.
o) perKigsarfingme sananeKartugssame si-
nigfit 220 migssinge.
6) kisalo utorKarnut angerdlarsimavl’ilior-
nikut sinigfigssarpåluit.
taimailivdluta månåkut ingerdlavdluarpugut,
isumaKarpunga tuberkulosimut sorssungneK ator-
sinaussat tamaisa atordlugit autdlarteriarpat nu-
paut ukiut 10—15 ingerdlaneråne uteriangåtsia-
lerlsassoK.
ilångussaK tåuna issigissariaKarpoK månåkut
pissusmssumut pilerssårumut navsuiautitut, ki-
siåne landsråde Kinuvigisavara suliagssame ma-
tumane erKarsautit sujunertardlo soKutigingning-
nermik påsingningnermigdlo takutitsivigerKiiv-
dlugit, Kinuvigalutitdlo peKataoi’Kuvdlutit suliag-
ssaie påsingningncrmik inuitaoK tungånit takutit-
sivigineKåsassoK, angussaKarnaviånginavta ka-
låtdlit nunåta inuisa suliagssame pissugssauvtitik
påsingigpatigik, tåssa påsisavdlugo KanoK pingå-
ruteKartigissoK suliaritisavdlune amalo sujuner-
sulit oKauligineKartut malisavdlugit.
nakorsauncK Mogens Fog-Poulsen.
rejsen og herigennem skabte en videre forståelse
for tuberkulosebekæmpelsen i Grønland og nød-
vendigheden heraf.
Jeg henviser her til de oplysninger, vi i øje-
blikket råder over, gennem Grønlands radio,
og i GRØNLANDSPOSTENs nr. 10 i 1952 som
bringer en samlet fremstilling af, hvad der er
foregået i Danmark i denne sag.
Det, vi har brug for nu, vil først og frem-
mest være sengepladser til behandling af de tu-
berkuløse patienter, som vi kender, dernæst en
røntgenbåd til at opspore de tuberkulosetilfælde,
vi endnu ikke kender, hvilket vil sige de patien-
ter, der lever ude på udstederne og bopladserne,
og endelig en tuberkulosespecialist til at lede be-
kæmpelsen af tuberkulosen, som nu om dage er
blevet en ganske speciel opgave.
Trækkes linierne op for en sådan tuberku-
losebekæmpelse, vil den naturligt falde i følgende
punkter:
1) Forebyggelse af sygdommen ved at give
beskyttelsesstoffer imod sygdommen. Dette gøres
ved den kendte tuberkulosevaccination, calmette-
vaccinationen, som siden 1948 er gennemført
systematisk i Grønland. Endvidere kommer her-
under forbedringen af levevilkårene, gode boli-
ger, god ernæring og god beklædning,
2) Diagnostisering, altså at opspore de pa-
tienter, der lider af sygdommen. Hertil skal bru-
ges læger og røntgenapparater dels på sygehu-
sene og dels i en røntgenbåd,
3) Behandling af sygdommen, herunder
er det af den største vigtighed at få sygdommen
konstateret i dens allerførste begyndelse, hvilket
sker som nævnt under punkt 2. Dernæst er del
vigtigt at få ledet bekæmpelsen efter de aller-
nyeste principer, hvilket kun er muligt for en
tuberkulosesecialist, der ikke giver sig af med
andet,
1) Isolation at de syge, hvad enten det drejer
sig om patienter, der kan behandles, eller alle-
rede er så syge at de ikke kan behandles.
Her er betingelsen den, at vi har tilstrække-
lige sengepladser både på sanatorier og syge-
huse, børnesanatorier, børnehjem og til alder-
domsforsorgen alderdomshjem.
5) Tuberkuloseforsorgen, hvorved forstås en