Atuagagdliutit - 10.09.1953, Síða 2

334
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 19
Han kommer skri-
dende ind gennem do-
ren til konferencesalen.
For Eske Brun går ik-
ke, han „skrider" nem-
lig. Der er værdighed
over hans holdning,
hans skikkelse vækker
opmærksomhed, hans ansigt er tillid. Hos ham selv,
og derfor skaher det tillid om sig.
Det er i De Forenede Nationer i New York.
Pludselig træder departementschefen for Grøn-
landsdepartementet ind for at tage del i forhand-
lingerne om de „ikke selvstyrende lande". Danmark
står jo i overgangen .— eller det er allerede sket
med Danmark som koloniland. Grønland er et fast
led i vort monarki; men derom skal gives meddelelse
til FN.
I følge Charteret av 1945 var det vor opgave —
som andre koloniejende stater - at opdrage og ud-
danne befolkningerne til selv at tage del i deres
lands ledelse. Indtil da skulle der hvert år indgives
beretning til den bestemte kommission i FN. Det
er sket hidtil, men den 5tc juni ændrede vi vor
grundlov, og nu siger Danmark fra. Vi ophører
med at regne Grønland for en koloni.
Derom skal gives meddelelse — officielt altså
- til De Forenede Nationer. Og denne meddelelse
skal ganske vist gives av ambassadør Borberg —
altså udenrigsministeriet men departementsche-
fen har været med at udarbejde den. Og det er en
av grundene til, at han er i Amerika.
Men Eske Brun er jo ikke en mand, der kun
har eet ærinde ad gangen. Da han dog hører til de
mennesker, der aldrig har travlt, ses det ikke på
ham, at han, som kom i søndags for en uge siden
og flyver igen næste søndag, allerede har udrettet
en masse på turen.
— Det var „MAT" (Military Air Transport),
der venligst fløj mig herned. Jeg kommer fra Grøn-
land og jeg flyver tilbage igen dertil, væsentligt for
at være til rådighed for landsrådet i Godthåb, dér
existerer jo stadig de samme opgaver som før, så
der er nok at se efter.
Nå, men jeg begyndte i Canada, hvor jeg i
Montreal forhandlede med ICAO, den verdensom-
spændende organisation, hvor vi jo har meget bety-
delige opgaver som led i den internationale vejr-
tjeneste. Derefter hade jeg en del at tale om med
det Arktiske Institut dér. Vi har jo mange fælles
problemer. Og i Ottawa drøftede jeg med den cana-
diske regering forskelligt samarbejde, som er av
største interesse. Et
område man først har
taget op i de senere år.
Nå, men derfra fløj
jeg til Washington og
forhandlede med rege-
ringen; der sker jo ik-
ke så lidt for ameri-
kansk regning og ansvar i Grønland. — Så var jeg
i Philadelphia og snakkede med kryolitfolkene dér
i min egenskab av formand for bestyrelsen for
Ivigtutselskabet.
Og nu er jeg her i FN.
— Er der for Danmark forpligtelse til at an-
mode FN om at måtte indlemme den tidligere koloni
i Danmarks almindelige husholdning?
— Vor opgave var at udvikle grønlænderne til
at kunne være med at bestemme over deres eget
land. Og det er sket nu. Vores grundlov er ændret,
og dette er vores private sag. Nu har vi opfyldt vor
forpligtelse. Om det så skal ske gennem en avtale
med FN, eller om det skal være en eensidig med-
delelse til De Forenede Nationer, er ikke min sag
at avgøre. Vi kunae godt i 1945 have undladt at til-
melde Grønland som medlem af „de ikke selvsty-
rede" lande. Men vi gjorde det. Nu er Grønland ikke
længere en koloni. Grønland var ikke et mandat,
som sagen drejer sig om i Sydafrika, hvor regerin-
gen fik overdraget at tage sig av den tidligere tyske
koloni under FN’s ansvar. Vi har avsluttet vor fri-
villige avhængighed av De Forenede Nationer med
en udførlig meddelelse, den har jeg været med til
al udarbejde. Den er ikke avleveret endnu, og det
er ikke mig, der skal avleveré den. Min opgave er
at arbejde for Grønland, og det optager mig fuldt ud.
- De hade besøg av statsministeren og fiskeri-
ministeren i sommer. Var det i anledning av for-
holdet til FN?
- - Nej. Statsministeren er jo minister for Grøn-
land og ønskede, som naturligt er, ved selvsyn at
sætte sig nøjere ind i forholdene på stedet. Fiskeri-
ministeren var ret selvfølgelig interesseret, da fiske-
riet er hovederhvervet i Grønland, og begge ministre
har vistnok haft godt udbytte av deres rejse.
Har De, hr. departementschef, noet imod at
udtale Dem i al almindelighed om forholdene i dag
i Grønland?
— Det var rart at se, at der kom gang i sa-
gerne. Særligt var jeg glad ved at se, hvor godt det
går med det nye tuberkulose-sanatorium i Godt-
haab. Der hiir plads til 211 senge, og det kommer til
at koste mellem 8 og 9 millioner kroner. Det er
EN HELSTØBT
REPRÆSENTANT
Af Peter Freuclien