Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 10.09.1953, Blaðsíða 15

Atuagagdliutit - 10.09.1953, Blaðsíða 15
nr. 19 ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN 347 mark i en længere periode. Som nævnt i indled- ningen kan det ikke være hensynet til gernings- mandens farlighed, der har motiveret landsretten, thi den pågældende kunne ikke anses for farlig for sine omgivelser i almindelighed. Skulle landsrettens dom hlive indledning til en almindelig praksis, hvorefter dansk fængsels- straf vil blive anvendt som foranstaltning overfor lovovertrædere i Grønland, må det imødeses, at de personer, som vender tilbage fra fængselsop- hold, vil have store vanskeligheder med at finde sig til rette i det normale samfundsliv — ligesom det må befrygtes, at de under fængselsopholdet vil blive påvirket i uheldig retning af deres danske medfanger. Det må derfor håbes, at landsrettens dom må forblive et enestående tilfælde i grønlandsk ret, og at det for fremtiden må blive muligt for dom- stolene og politiet at finde frem til foranstaltninger, der tilsigter at bringe lovovertræderne på „ret køl'1 igen, således at disse påny kan udfylde deres plad- ser i samfundet i stedet for at sende dem til de danske fængsler, hvorfra de intet godt kan bringe til Grønland. Grønland og Danmark knyttes nærmere hin- anden for hver dag, der går, men dette skulle ikke gerne betyde, at grønlandsk særpræg og selvstæn- dighed i tanke og opfattelse tilsidesættes til fordel for de danske tilvante begreber, særlig ikke i til- fælde, hvor den grønlandske opfattelse af tingene synes mere fremskreden end den danske, og i synet på lovovertrædere må den grønlandske opfattelse siges at være mere i pagt med de moderne ideer og tanker end den danske. Jak. Karup Petersen. landsretime erKartussineK puiunaitsoK JAKOB KARUP PETERS li N I M I T Tugssåme niuvertorusiusimassoK Karl Egede kalåtdlit nunåta landsretiane 31. juli 1953 pitdlar- neKarpoK, taimalo kalåtdlit nunåne emartussissar- nerme kalåtdlimik aitsåt danskit parnaerussiviå- nitoKalisavdlune. suliaK nuånitsoK tamåna måne sukumerdlugo erKartorneitåsångilaK. sarKumiuneKåinåsaoK ernar- tuneKarnerane KulåssutigineKalersimangmat uner- dlutigissaussoK pissusigssamisortunersoK, avdlatut oKautigalugo: suliane nåmagsigamiuk sianivdluar- simanersoK. nakorsat ernartussissutdlo tungånit KularneK tamåna pigineKarsimavoK. 1952-imilo ukiåkut landsrete aulajangivoK unerdlutigissaussoK DanmarkiliartineKåsassoK nakorsanit sianiutimigut misigssorneKåsavdlune. misigssorneKarnerane påsi- neKarpoK niaKulårtunerarneKarsinaunanilunit ami- gartunerarneKarsinåungitsoK, sulianilo nåmagsiga- miuk nåpautigissutut amigartumik sianissuseKar- simassutut oKautiginéKarsinausimanane. kisiåne misigssuinerup tamatuma, ernartussissunut tiinga- vigssiåinaussup, pissusigssamisårsimanermik pissu- sigssamisorsimånginermigdlunit aperimt taimailiv- dlune ineriiekartisimångilå, imåisinaussarmåme inuk niaKulårtunanilunit amigartungitsoK suliapi- lunilo nåmagsigamiuk nåpautigalugo sianivdluarsi- mångitsutut oKautigineKarsinausimångitsoK KanoK iliornerminik sianigissaKarsimångisinaungmat. tamåna danskit erKartussissarnerine atautsiå- kåtigut atorncKartarsimavoK, inuit aulakordlutik KanoK iliuseKarsimassut, nåpautigalugo sianivdluå- ngitsutut OKautigissariaKaratik, pinerdlugtuliaming- nit pingitsutineicartarsimavdlutik. landsretip unerdlutigissaK suliamine pissussu- tut issigissariakarsorå, kisiåne Kanon iliornerminik sianigissaKardluarsimånginera pitdlainerminut så- kukitdlissutigititdlugo. tamatumunåkut ersserKigsarniarneitarpoK unerdlutigissaK tåssåungitsoK pinerdlugtoK navia- nartoK pinerdlugkumavdluinartoK. tamåna unerdlu- ssissutitap erKartussenataussutdlo åma isumaKati- gåt. pitdlautisiarititaK danskit pinerdlugtulianut taimacKatainut erKartussissarnerånut nalentiutisa-

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.