Atuagagdliutit - 10.09.1953, Blaðsíða 15

nr. 19
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
347
mark i en længere periode. Som nævnt i indled-
ningen kan det ikke være hensynet til gernings-
mandens farlighed, der har motiveret landsretten,
thi den pågældende kunne ikke anses for farlig
for sine omgivelser i almindelighed.
Skulle landsrettens dom hlive indledning til
en almindelig praksis, hvorefter dansk fængsels-
straf vil blive anvendt som foranstaltning overfor
lovovertrædere i Grønland, må det imødeses, at
de personer, som vender tilbage fra fængselsop-
hold, vil have store vanskeligheder med at finde sig
til rette i det normale samfundsliv — ligesom det
må befrygtes, at de under fængselsopholdet vil
blive påvirket i uheldig retning af deres danske
medfanger.
Det må derfor håbes, at landsrettens dom må
forblive et enestående tilfælde i grønlandsk ret,
og at det for fremtiden må blive muligt for dom-
stolene og politiet at finde frem til foranstaltninger,
der tilsigter at bringe lovovertræderne på „ret køl'1
igen, således at disse påny kan udfylde deres plad-
ser i samfundet i stedet for at sende dem til de
danske fængsler, hvorfra de intet godt kan bringe
til Grønland.
Grønland og Danmark knyttes nærmere hin-
anden for hver dag, der går, men dette skulle ikke
gerne betyde, at grønlandsk særpræg og selvstæn-
dighed i tanke og opfattelse tilsidesættes til fordel
for de danske tilvante begreber, særlig ikke i til-
fælde, hvor den grønlandske opfattelse af tingene
synes mere fremskreden end den danske, og i synet
på lovovertrædere må den grønlandske opfattelse
siges at være mere i pagt med de moderne ideer og
tanker end den danske.
Jak. Karup Petersen.
landsretime
erKartussineK
puiunaitsoK
JAKOB KARUP PETERS li N I M I T
Tugssåme niuvertorusiusimassoK Karl Egede
kalåtdlit nunåta landsretiane 31. juli 1953 pitdlar-
neKarpoK, taimalo kalåtdlit nunåne emartussissar-
nerme kalåtdlimik aitsåt danskit parnaerussiviå-
nitoKalisavdlune.
suliaK nuånitsoK tamåna måne sukumerdlugo
erKartorneitåsångilaK. sarKumiuneKåinåsaoK ernar-
tuneKarnerane KulåssutigineKalersimangmat uner-
dlutigissaussoK pissusigssamisortunersoK, avdlatut
oKautigalugo: suliane nåmagsigamiuk sianivdluar-
simanersoK. nakorsat ernartussissutdlo tungånit
KularneK tamåna pigineKarsimavoK. 1952-imilo
ukiåkut landsrete aulajangivoK unerdlutigissaussoK
DanmarkiliartineKåsassoK nakorsanit sianiutimigut
misigssorneKåsavdlune. misigssorneKarnerane påsi-
neKarpoK niaKulårtunerarneKarsinaunanilunit ami-
gartunerarneKarsinåungitsoK, sulianilo nåmagsiga-
miuk nåpautigissutut amigartumik sianissuseKar-
simassutut oKautiginéKarsinausimanane. kisiåne
misigssuinerup tamatuma, ernartussissunut tiinga-
vigssiåinaussup, pissusigssamisårsimanermik pissu-
sigssamisorsimånginermigdlunit aperimt taimailiv-
dlune ineriiekartisimångilå, imåisinaussarmåme
inuk niaKulårtunanilunit amigartungitsoK suliapi-
lunilo nåmagsigamiuk nåpautigalugo sianivdluarsi-
mångitsutut oKautigineKarsinausimångitsoK KanoK
iliornerminik sianigissaKarsimångisinaungmat.
tamåna danskit erKartussissarnerine atautsiå-
kåtigut atorncKartarsimavoK, inuit aulakordlutik
KanoK iliuseKarsimassut, nåpautigalugo sianivdluå-
ngitsutut OKautigissariaKaratik, pinerdlugtuliaming-
nit pingitsutineicartarsimavdlutik.
landsretip unerdlutigissaK suliamine pissussu-
tut issigissariakarsorå, kisiåne Kanon iliornerminik
sianigissaKardluarsimånginera pitdlainerminut så-
kukitdlissutigititdlugo.
tamatumunåkut ersserKigsarniarneitarpoK
unerdlutigissaK tåssåungitsoK pinerdlugtoK navia-
nartoK pinerdlugkumavdluinartoK. tamåna unerdlu-
ssissutitap erKartussenataussutdlo åma isumaKati-
gåt.
pitdlautisiarititaK danskit pinerdlugtulianut
taimacKatainut erKartussissarnerånut nalentiutisa-