Atuagagdliutit - 10.09.1953, Side 3

nr. 19
ATUAGAGDLIUTIT
GRØNLANDSPOSTEN
smukt beliggende, og det biir glimrende indrettet.
Det biir færdigt til næste år.
— Vil De så ikke længere være nødt til at flyve
tuberkulosepatienterne hjem til Danmark for frem-
tiden?
— Jeg tror dog, at vi gerne vil blive ved med
det i noen tid endnu. Det gælder jo om at få den
frygtelige svøbe, tuberkulosen, slået helt ned.
Der var i fjor en læge, som sae til mig oppe
i Grønland, at han mente, at man i løbet av 25 år
kunne „udrydde" tuberkulosen i Grønland.
— Skal vi ikke hellere sige, at vi til den tid
kan få tuberkulosen til at være nede på samme
standpunkt som i det øvrige Danmark. Det vil alle-
rede være et stort, stort fremskridt.
— De har været i Thule i år?
— Ja, jeg regner med at komme dertil igen.
Nu bar vi jo hjulpet befolkningen til at flytte fra
selve Thule nordpå. De bad selv om det, fordi ame-
rikanernes aktivitet fordrev fangstdyrene i nærhe-
den. Vi har bygget nye huse til dem, der ønskede
det og alle er glade derfor.
—- Mens vi taler om flytninger, så er der i år
flyttet 15 familier av dem, der klarede sig dårligst
fra Uperniviks norddistrikt, ned til forskellige ste-
der i Diskobugten. Noet lignende er sket helt nede
syd på fra Augpilagtok ved Kap Farvel. Derfra er
folk taet op til Narssak. I det bele er de mange tid-
ligere suitepladser nu nedlagte.
Og dette har vi kunnet gøre nu, fordi folk er
oplyste og ved mere om, hvordan de har det, og
hvor godt andre kan få det. De kan tro, at jeg har
haft mange samtaler med folk, vi tidligere ville
flytte. Dengang kunne vi ikke få dem til det. De
sae altid, at de var født på dette sted. De kendte,
hvordan vejret ville blive, når der lae sig skyer om
dette fjeld osv., osv. Og så blev de og sultede vi-
dere. Men man kunne heller ikke anstændigtvis til-
byde dem at rive deres elendige hytter ned og flytte
dem. For de tørverønner kunne ikke flyttes. De var
for usselt byggede. Nu derimod siger vi til folkene,
at der står et hus og venter på dem, et hus, som de
kan få på yderst læmpelige vilkår, og hvor de kan
have det godt. Nu kan vi sige det, dels fordi lovgiv-
ningen tillader os at bygge sådanne huse, og dels
fordi oplysningen er sådan, at folk forstår det og
derfor kan vælge det rette. Dette er, hvad der giver
glæde ved at se udviklingen.
Ideen med at bygge 4—5 større byer er næppe
gennemførlig. Grønlænderne må selv træffe avgø-
relsen og de vil næppe gå så radikalt til værks. Men
alle de forfærdelige forhold, hvor hele bopladser le-
vede av fattigunderstøttelse, forsvinder nu.
335
— Er monopolet ophævet i Grønland?
Ja, det existerer ikke mere! Men der findes
jo overalt i Danmark exporlbeslemmelser, som skal
overholdes. Også i Grønland.
Nu i år har Færingernes fangster på Grønland
ikke været store, det skyldes, at de tog tidligt hjem.
Der er jo opstået et sildeæventyr hjemme hos dem,
så kan det ikke betale sig at ligge og fange torsk
i Davisstrædet.
Om selve torskebestanden i Davisstrædet bør
fredes ved internationale bestemmelser, skal en
kommission, der er nedsat av experter fra de inter-
esserede lande, udtale sig. Personligt må jeg sige,
at jeg ikke er altfor optimistisk over for dette. Men
jeg er ikke biolog, det kan jeg ikke avgøre. Men da
jeg rejste fra Grønland for knap tre uger siden,
hade de fisket betydeligt bedre end på samme tid
i fjor. Fiskeri er dog altid et usikkert erhverv!
Hr. departementschef, vil De ikke udtale
Dem om det nye forsøg med tamrener, som begynd-
te i fjor i Godthaabsfjorden?
—- De norske veterinærer, som er specialister
på dette område, har udtalt sig meget tilfredse med
TIL FESTDAG OG HVERDAG
QxjlsUertj
- den
ftev/endc
%
'uld $'xjlCiVl
-den ejae
tjatnie
•en