Atuagagdliutit - 10.09.1953, Side 4

336
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
nr. 19
dyrene i år. Vi har fået 50—60 kalve, hvilket var
det, vi ventede. Det var jo ganske unge dyr, der
kom op, og flytningen har vel spillet nocn rolle.
Men de nyfødte kalve er så store og kraftige, at man
mener, at de vil komme i brunst allerede i år. Om
så grønlænderne vil kunne vænne sig til at blive
renshyrder hiir noet, tiden vil vise. Nu har der i 50
år været talt om tamrener. Nu har de fået dem, vi
har jo lov at håbe, at det vil slå an. Foreløbigt er
vi meget tilfredse, som det går, og de to lapper, som
er deroppe, er glade og tilfredse med at være i Grøn-
land.
— Moskusokser til Vestgrønland?
Ja, selvfølgelig skal vi også forsøge med
moskusokser. Men der skal jo en masse penge til.
Husk på, at der er tre gange så langt fra Scoresby-
sund, hvor vi skulle fange disse moskusokser, og
til Svartenhuk, hvor de skulle sættes ud, som fra
Scoresbysund og til København. Det skal nok kom-
me, men det bliver dyrt!
Departementschef Eske Brun taler med ro og
saglighed. Der var tider, da den øverste ledelse i
C AP E L L A
er toneangivende
LL Capellap misigissuseKalersistnauvåtit sor-
dlume nipilerssortarfigssuarmut plnakasitdlartu-
tit. nipilerssut ilaminit alimasingnerpauvdlune
inigssisimassoK kussarnardluinarKigsårtumik rå-
diume tåssane tusåneiiarsinauvoK.
kalfitdlit nunune nålaortarnermut rådio tåuna
pitsauvdluinartuvQK — ilisimangnigtutdlo pisia-
riumanerpaussaråt. niuvertarfingme takuniardlu-
gulo tusarnårniarniaruk, imalunit pisiniarfigssa-
mik katalogimik piniardlutit agdlangniarit uvånga
LL Capella giver Dem fornemmelsen af at hjemmet er
ligesom flyttet ind i koncertsalen. Selv det fjerneste instru-
ment i orkestret gengives nuancefint med denne radio.
Modellen er ideel for grønlandske modtagerforhold — mær-
ket er det mest foretrukne blandt kendere. Se og hør den i
hutiken, eller skriv efter katalog fra

RADIO - KØ BEN IIA VN - VALBY
Grønland anså presse og offentlighed som avgjorte
fjender. Den tid er avløst av medvirken av grøn-
lændere og „rigsdanske" i forening for at nå til det
mål at gøre befolkningen lykkeligere og bedre eg-
nede til at tage kampen op for bedre existensvilkår.
Den stærke eskimoiske arv, der hor i menneskene
deroppe, er slået stærkt igennem.
Departementschefen ser grøde for sig. Han var
den, der i krigens bitre år tog et stort ansvar på sig
og fik gang i sagerne i Grønland. Almindelig mis-
tillid fødtes strax i Styrelsen hjemme-i København.
Så viste det sig, at Grønland blev den del av Dan-
mark, der bedst kom gennem krigen. Derefter hørte
man mange vegne, at „jo ganske vist hade Eske
Brun gjort det godt i Grønland under krigens tid,
men magtede han nu også at klare det, når fredens
dagligliv kom?"
Fredens dagligliv kom ikke. For det blev frem-
skridt, som ingen hade drømt om i sine vildeste
fantasier.
Jeg husker en grønlandsk roman „En grønlæn-
ders drøm" fra før krigen. Den kaldtes dengang
dristig og utopisk. Ak, hvor var forfatterens syner
små og fattige ved siden av virkelighedens av 1953.
Jeg sidder og ser på Eske Brun med det stærke
ansigt og det venlige smil. Hemmeligheden er må-
ske den, at det i virkeligheden er en digter, jeg sid-
der foran. En digter, der drømte om nye og sunde
huse, om moderne fiskefryserier. Om fine store fi-
skekuttere og om oplysning med hensyn til erhverv
og boglig lærdom tillige. Eske Brun digtede ikke
på papir, han orkede at få sine forhåbninger med-
delt til vor rigsdag og regering. Han sejlede og fløj
hundreder av håndværkere op, han byggede fiske-
fartøjer og engagerede gode mænd til sin hjælp.
Den slags mænd opstår for sjældent, men nu
har I en i ham, og alle vi kritiske sjæle forstummer.
I mange år gik man ud fra, at kontoriusserne sad
så fast i Grønlands Styrelse, at de aldrig kunne ud-
ryddcs.
Så ser jeg Eske Brun rejse sig og gå ind i for-
handlingssalen i De Forenede Nationer lige så uim-
poneret som overalt, hvor han kommer. Engang, da
jeg var sømand, hade vi et udtryk om en av de helt
rigtige, når vi mødte ham. Han er „En mand i et
skiv", sac vi. Her har vi en; og han styrer det dej-
lige, kære Grønland. Peter Freuchen.
Vil De være rig?
så spil med fra 1. kl. i Landbrugslotteriet. Gevin-
ster i serien 80.000, 40,000, 30,000, 25.000, 15.000,
o.s.v. ialt 38.000 gode gevinster. Bestil straks lod-
der. Pris for 2 trækninger % kr. 9,70, V-i kr. 0,50.
Opkrævning kan sendes. Trækningsliste sendes
efter hver trækning. C. Johansen, Købmagergade
07, København K.