Atuagagdliutit - 10.09.1953, Side 11

ATUAGAGDLIUTIT GRØNLANDSPOSTEN
343
migssiliorpå, Kinersivingmilo kujatdlerme 70 pro-
cent migssiliordlugo.
1951-ime landsrådimut KinersincKarmat taissi-
sinaussut 72,8 procentisa KinerseKataunerat migssi-
ngersutigalugo imaKa månåkut taississut amerdla-
nerunigssåt kigsautigineKardlunilo ilimaginiarne-
KarsinaugaluarpoK.
isumaKångilangale taisseKataussut amerdlåssu-
siåne månåkut Kinersinermut inuit soKutigingning-
nerat soKutigingnerKalårneratdlunit aulajanger-
niarneKarsinaussoK. Kularutigssåungilarme nuna-
Karfit ilåine avdlatut ajornartumik ajornartorsiutit
pissutausimåsassut. taissinerup uvdlua imaKa åma
pitsauvatdlårsimångisinauvoK inutigssarsiornikut
pissutsit, autdlainiardlune piniarniardlunilo anga-
lanerit, atorfiligtut angalanerit erKarsautigisagåine.
pissutsit tamåkua issigisagåine isumaKarpunga
taisseKataussut amerdlåssusiat nåmaginartunerar-
lariaKartoK.
isumaKarpungåtaoK kalåtdlit nunåne Kinersi-
neK Danmarkerpiame pissutsinut migssingersutdlu-
go Kinersinigssamut takorKusårinerine pissutsit
ajornakusornerånit sunerneKangåtsiarsimassok,
nauk åssigTngitsutigut nunaKarfingne avisitigut
Atuagagdliutitigut radiukutdlo Kinigagssat tamar-
mik ingmikut sulissutigiumassait siåmarniarneKar-
simagaluit, naugdlo Kinigagssat ikiortaisalo tungå-
nit nangminerssortumik sulineKardluarsimagaluar-
toK tamåna Kanigtutut misigineKangårsimagunå-
ngilaK. ataKatigingneK angnerussoK s. i. Danmar-
kerpiame Kinigagssat itincrsissugssatdlo akornåne
pigineKartoK måne pigineKarsimångilaK. tamatumu-
nåkut sujumukarnigssaK taimalo folketingimut Ki-
nersinerup pingåssusianik soKutigingningnerup på-
singningneruvdlo angnerulernigssåt nautsorssutigi-
niartariaKarpavut.
kisiåne tåssa KinersineKarérépoK, Kularutigi-
ngilaralo kalåtdlit nunåmiut tamarmik peicatauju-
måsassut folketingimut ilaussortartåt mardluk kig-
såukumåsavdlugit iluanårKuvdlugit kalåtdlit nunå-
ta Danmarkivdlo tamarmiussup sujunigssåt piv-
dlugo sulinigssamingne.
pisungorusugpit ?
tauva Landbrugslotteriet erKorniagagssautainik pi-
si vdlutit iluanårniaraluariåsassutit. eriiugagssåu-
put: 80.000, 40.000, 30.000, 25.000, 15.000. il. il. ka-
titdlugit ericugagssat pitsaussut 38.000-uput. piår-
tumik erKuiniutinik pisiniarniarit. erKuiniarner-
nut mardlungnut akia imåipoii: Vi (eriuiiniut ili-
vitsoic) 9,70, Vi (erKuiniut agfaiv) 0,50 kr. erKui-
niutit tigunerine akiligagssångordlugit nagsiune-
Karsinåiipuf. taimatutdlo erKuissut agdlagartait
sarKumérsoKarnere tatnaisa nagsiiineKartåsåput.
C. Johansen, Købmagergade 07, København K.
En historisk
landsretsdom
1 sagen mod fhv. udstedsbestyrer Karl Egede,
TugssaK, afsagde Grønlands landsret den 31. juli
1953 en dom, hvorefter man for første gang i grøn-
landsk retspleje idømte en person dansk fængsels-
straf.
Den uhyggelige sag skal ikke i enkeltheder gen-
nemgås her, blot fremhæves den tvivl, der under
sagen opstod om spørgsmålet angående tiltaltes til-
regnelighed, med andre ord om tiltalte i gernings-
øjeblikket kunne antages at have været ved fuld
bevidsthed. Både fra lægelig og juridisk side rejstes
der tvivl herom, og landsretten afsagde i efteråret
1952 en kendelse, hvorefter tiltalte sendtes til læge-
undersøgelse (mentalobservation) i Danmark. Re-
sultatet af undersøgelsen blev, at tiltalte ikke kunne
anses for sindssyg eller åndsvag, lige så lidt som
det kunne antages, at han i gerningsøjehlikket skul-
le have lidt af den sygeligt betingede patologiske
rus. Undersøgelsen hvis resultat kun er af vejleden-
de karakter for domstolen, havde ikke endelig gjort
op med spørgsmålet om tilregneligheden, idet en
person, som hverken er sindssyg, åndssvag eller i
gerningsøjeblikket befinder sig i en patologisk rus,
dog kan have været i en sådan tilstand, at han må
siges at have handlet uden bevidsthed.
Dette synspunkt er da også anerkendt i enkelte
danske retsafgørelser, hvor personer, som har hand-
let i fuldskab, uden al der var tale om patologisk
rus, er blevet frifundet for de begående kriminelle
handlinger.
Landsretten kom til det resultat, at tiltalte måt-
te anses for skyldig i de begående handlinger, men
tillagde den delvis manglende bevidsthed betydning
som formildende omstændighed til nedsættelse af
straffen.
Når dette punkt i sagen fremhæves, er det for
al fastslå, at der ikke var tale om en farlig forbry-
der med stærk forbryderisk vilje eller forsæt. Her-
om var der da også enighed fra såvel anklagemyn-
dighedens som fra bisidderens side.
Vurderes den afsagte dom i forhold til de
danske domstoles praksis i lignende sager, må dom-
men anses for at være mild, idet straffen for hand-
linger af lignende art, begået under omstændighe-
der, hvor gerningsmanden har handlet i ophidselse
(Fortsættes side 34G)