Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 10.09.1953, Síða 14

Atuagagdliutit - 10.09.1953, Síða 14
346 ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN nr. 19 En historisk landsretsdom (Fortsat fra side 343) enten på grund af beruselse eller øjeblikkelig sinds- forvirring, gennemsnitlig ligger på 8—10 års fæng- sel. Var målet for den grønlandske retspleje såle- des at bringe de kriminelle domsafgørelser i overens- stemmelse med dansk retspraksis, må resultatet siges at være nået, blot at den grønlandske dom- stol har været noget mildere i selve strafudmålin- gen. Spørgsmålet er imidlertid, om den kriminalpo- litiske linie, som den blandt andet bar givet sig til udtryk i forslaget til den grønlandske kriminallov, bar tilsigtet et resultat som det, landsretten i denne dom er nået til. Skønt kriminallovsforslaget omhandler en ræk- ke forskelligartede reaktionsformer overfor lovover- træderne, nævner den intet sted fængselsstraffen, hvilket er en naturlig følge af de principper og ideer, der ligger til grund for forslagets udformning, og som må siges at være uforenelig med mange af de ellers kendte strafformer, herunder især fæng- selsstraffen. Forslaget til kriminalloven er udar- bejdet under hensyntagen til grønlandsk retsop- fattelse, således som denne blandt andet har givet sig til kende i en række afgørelser, truffet af de grønlandske sysselretter. Iøjnefaldende for disse afgørelser er, at der i langt højere grad end det er tilfældet i Danmark og de øvrige europæiske lande, er blevet lagt vægt på gerningsmandens særlige per- sonlige forhold, hvilket må begrundes med, at dom- merne har haft langt bedre muligheder for at træn- ge til bunds i de omstændigheder, der har ført til, at personen har begået den lovstridige handling. Det grønlandske samfund har således været langt heldigere stillet i kampen mod kriminaliteten end de moderne samfund, og det er da således også lykkedes hidtil at holde den grønlandske kriminali- tet forholdsvis langt nede, ligesom den hårdkogte forbrydertype må siges at være så godt som ukendt i Grønland. I Danmark og i andre større samfund ser man sig fortsat nødsaget til ved behandlingen af lovovertræderne i første række at fastsætte reak- tionerne ud fra generalpræventive synspunkter, som først og fremmest lægger vægt på straffens afskrækkende virkning overfor ligesindede i håbet om derved at få disse til at afholde sig fra den kri- minelle handling. De reaktionsformer, der hidtil er blevet an- vendt overfor de grønlandske lovovertrædere, har så godt som aldrig ført til fuldstændig isolation af gerningsmanden, hvilket har været af betydning, idet man derved i Grønland har undgået mange af de vanskeligheder, der ellers opstår med hensyn ti! straffede personers tilbagevenden til samfundet. Den hidtidige grønlandske praksis og retsop- fattelse brydes nu ved den afsagte landsretsdom, hvorved en grønlænder for første gang føres til Danmark til udståelse af fængselsstraf. Tilstås må det, at landsretten i sin dom udtaler ønsket om, at fængselsstraffen så vidt muligt udstås i en åben eller halvåben fængselsafdeling;-men om landsret- tens ønske kan opfyldes, uden at den pågældende forinden må gennemgå en kortere eller længere tid i almindelig lukket fængselsafdeling, må anses for tvivlsomt. Hvad er da landsrettens begrundelse for at foretage en så afgørende ændring af hidtidig prak- sis og af den linie, som fra anden side er angivet som den ønskede i Grønland? Formentlig at man i Grønland i dag mangler steder til anbringelse eller isolering af personer, som har begået lovovertrædelser af så grov en art, som i denne sag. Endvidere har landsretten vel også lagt vægt på, at tiltalte har opholdt sig i Dan-

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.