Atuagagdliutit - 10.09.1953, Qupperneq 17

nr. 19
ATUAGAGDLIUTIT — GRØNLANDSPOSTEN
349
EN NY STOR TORSKE-ARGANG? T
dr. brik Snildt
Gennem en årrække har fiskeribiologer hver
eneste sommer besøgt Grønland og foretaget under-
søgelser af fiskeforekomsterne på bankerne, langs
kysten og i fjordene. Ingen er i tvivl om betydningen
af denne indsats, for enhver ved, at Grønlands frem-
tid afhænger af fiskeriet.
I år har tre skibe været til disposition, så hav-
biologerne har kunnet arbejde i tre hold. Dr. Erik
Smidt, som for nogle dage siden besøgte Godthåb,
har i NarssaK i juni sammen med stud. mag. Svend
Aage Horsted foretaget undersøgelser af rejefel-
terne i Julianehåb distrikt.
Svend Aage Horsted skal, siger dr. Smidt, i
det kommende år foretage undersøgelser af disse
felter, dels skal han studere rejeforekomsterne og
dels rejernes biologi. Han skal lave en bredere an-
lagt undersøgelse, som omfatter hydrografi, plank-
ton og stofproduktion - altså undersøge nærings-
grundlaget for rejeforekomsterne og tillige skal han
kortlægge rejefelterne.
— „Dana“ har jo også været heroppe med dr.
Paul Hansen, hvilke undersøgelser foretog dette
skib?
„Dana“ gik til bankerne, men dr. Paul Han-
sen har desuden været på togt i 3 uger med „Adolf
Jensen", og på denne tur var en portugisisk biolog
gaulisångitsoK, danskime parnaerussivé kalåtdlit
nunånut ajungitsunik tuniussagssaKångitdlat.
kalåtdlit nunål Danmarkilo uvdlut tamaisa
ingmingnut Kaningneruleriartorput. kisiåne tamå-
na imåinginiåsagaluarpoK kalåtdlit ingmikoruti-
migtut nangminérsumigdlo entarsariausiat påsing-
ningneratdlo danskit ilerKuliutlnarsimassåinit ina-
ngerneivåsavdlutik susupagineiralerdlutik, pingårtu-
mik sune kalåtdlit påsingningnerata danskit på-
singningnerånit sagdliunerussutut pissuseKarfine.
pinerdlugtuliortutdlume issigalugit kalåtdlit påsing-
ningnerat danskit tamatumunåkut påsingningnerå-
nit isumagssarsianut moderniussunut Kaningneru-
ssulut oKautigissariaitarunarpoK.
med ombord.. Han ønskede at sætte sig ind i vore
arbejdsmetoder. Magister Jørgen Nielsen har været
syd på for at studere sild og fjeldørreder, men da
„Dana" kom, skiltes vore veje og jeg sejlede til
Diskobugten og Umanakfjorden.
'— Hvad har De så undersøgt i Diskobugten?
I Diskobugten har vi arbejdet på rejefelterne
med trawling, hydrografi og planktonindsamling
d.v.s. indsamling af fødedyr og rejeyngel, og ved
Godhavn har vi sat langliner og fanget torsk som
iøvrigt var væsentlig større end torskene vi fangede
sydligere. Det er hovedsagelig årgangene 1934—36,
som præger bestanden deroppe.
— Foreligger der ikke nogen interessante re-
sultater vedrørende havtemperaturerne?
- „Dana" har konstateret, at det polare vand
d.v.s. det kolde vand i ca. 50 til 100 meters dybde
viste positiv temperatur i stedet for negativ som de
to foregående år. Altså vandet var varmere, ja man
kan sige der var meget varmt og kun lidt koldt
vand eller med andre ord at det atlantiske vand hav-
de overtaget.
— Og hvad betyder så det?
— Det betyder en meget stor chance for at der
i år i lighed med 1947 fødes en stor torskeårgang,
som i løbet af 7—8 år vil blive af økonomisk betyd-
ning for Grønland. Allerede næste år, vil vi kunne
konstatere, om dette vil komme til at holde stik.
Langs hele sydvestkysten nyder man godt af år-
gang 1947, men endnu har den ikke vokset sig stor.
Der vil gå et par år, før denne årgang er tilfredsstil-
lende stor, og så må man håbe på en årrække med
gode fangster.
— Hvordan med rejeforekomsterne?
— Godhavn-feltet giver fine fangster. Vort stør-
ste trawltræk var 260 kilo i løbet af fem kvarter,
dette er meget fint. Godhavn-feltet er det største
af samtlige felter i Diskobugten,, og Diskobugten er
rejemæssigt så godt stillet, at en betydelig udvidet
produktion hvad angår rejehermetik vil være mulig.
— Mener De hermed ud over hvad der præste-
res i Christianshaab?