Atuagagdliutit - 10.09.1953, Síða 22

354
ATUAGAGDLIUTIT - GRØNLANDSPOSTEN
nr. 19
respekt for det grønlandske særpræg og var banebry-
dende kræfter for grønlandsk indflydelse på landets
styre og udvikling.
Lad så de kyndige bestemme, hvilken dag i forbin-
delse med forstanderskabets oprindelse, der skal tages
som nationaldag. Al placere nationaldagen i forbindelse
med Pårssissut (sådan kaldtes forstanderskabet på ori-
ginalsproget) stemmer nøje med andre nationers pla-
cering af deres nationaldage.
3. julidagen kan godt markeres ved flagning for der-
ved at mindes den dag, da vort smukke flag første gang
gik til tops i Grønland, men dagen egner sig ikke til
nationaldag.
Jeg har hermed motiveret min opfattelse, ganske
vist lidt forsinket, men jeg tvivler ikke på, at jeg finder
støtte og tilhængere hos dem, der virkelig føler og værd-
sætter det grønlandske særpræg.
Deres grønlandske landsmand,
Otto Rosind.
Udstedsbestyrer Nathan Jakobsen, Avigait, skriver
om samme emne:
— Diskussionen om en grønlandsk nationaldag har
nu varet i flere år, men man har savnet tilstrækkeligt
AKTIESELSKABET
DAN I SCO
8.KRI5TIANIAGADE, KØBENHAVN
grundlag for at kunne bestemme dagen, måske fordi
ingen ved, hvornår vore forfædre kom til landet udover
at de kom før Erik den Rode.
Nogle anser den 3. juli, dagen på hvilken vor apostel
Hans Egede kom til Grønland for at være den rette na-
tionaldag og denne opfattelse kan ikke afvises, skønt
jeg synes, at det vil virke lidt ensidigt, hvis man vælger
denne dag. Man må erkende, at kristendommens indfø-
relse i Grønland førte til den udvikling, som har resulte-
ret i, at vi er blevet placeret blandt andre civiliserede
folk.
Landsrådet kom til enighed om, at en anden fri-
dag i så fald skulle falde bort f. eks. Hellig Trekongers
dag, men man blev tillige enige om, at rådets medlem-
mer skulle drøfte sagen i hver sin kreds. Hvad disse
drøftelser har ført til, ved jeg endnu ikke, men i Frede-
rikshåb, hvor man gennem den lokale avis opfordrede
til at fremkomme med udtalelser, havde ikke en eneste
noget forslag, og derfor har kommunalbestyrelsen drøf-
tet sagen. Man opnåede ikke enighed, men det fremgik
tydeligt, at man i hvert fald ikke syntes om at miste
Hellig Trekongersdag. Mit forslag er følgende: Det er nu
en del år siden vi begyndte at fejre Danmarks grund-
lovsdag den 5. juni, som halv fridag. Vi har hermed
understreget hvem vi tilhører og dagens betydning har
vi også selv fået lejlighed til at føle. Man satte sig som
mål at indlemme Grønland i det danske rige, at gøre
landet til et amt med samme ret som andre danske
amter. Med andre ord, man vil give Grønland en anden
behandling end den mange af verdens kolonimagter har
givet deres kolonier.
Og så indtraf i år den store betydningsfulde begi-
venhed, at Grønland ved kongens underskrift den 5.
juni blev gjort til et dansk amt med ret til at have repræ-
sentanter i Danmarks nye folketing. Det var et skridt,
der har al mulig grund til at blive misundt og også rost
fra andre folkeslags side. 5. juni 1953 var en betydnings-
fuld dag for os grønlændere. Den 3. juni bekendtgjorde
statsministeriet gennem radioavisen, at den 5. juni i år,
hvor kongen stadfæstede den nye grundlov, skulle mar-
keres i Grønland ved, at man havde fri hele dagen, af
dette ser vi, at regeringen var klar over, hvor betyd-
ningsfuld den nye grundlov var for os grønlændere.
Lad mig så spørge, landsmænd, synes I ikke, at den 5.
juni er vor rette nationaldag, synes I ikke, som jeg, at vi
skal anmode det ærede landsråd om, al denne dag må
blive vor nationaldag og gjort til hel fridag?
NåUiran.