Atuagagdliutit - 14.07.1955, Qupperneq 5

Børnelammelse os vaccination

besBSel?mmelse ble%;.førstc/ang Af landslæge M. Foo Poulsen
i«..revet som en særlig sygdom i J
1840
p og senere mere fyldigt i 1887.
ter de to læger, som således
Ørst beskrev sygdommen, har
ari senere kaldt børnelammelse
p ^ den Heine-Medinske sygdom,
^kendelsen af børnelammelse
0ln en smitsom og epidemisk
,ygdom er således af temmelig ny
ato. Sygdommen viser sig både
^°rn spredte tilfælde og i enkelte
r som store epidemier med stor
sygelighed og dødelighed, således
avde Danmark en udbredt epide-
.' *1952, og som udløber af denne
I bert den største epidemi i Grøn-
and 1952-53. Det er først i de al-
^ersidste år, at man har fået ine-
e indgående kendskab til syg-
OQimens årsag. Det er nu bevist,
v- '^'dommen skyldes et såkaldt
r.irus, et smitstof, som er af meget
,lage størrelse, meget mindre end
akterier, og som kun kan trives
j.c ganske speciel måde, nem-
A * levende celler i modsætning
de egentlige bakterier, der kan
yrkes i laboratorier *
idelige næringsvædsker.
lrUs findes både
ytelget samt
°s de fleste mennesKer i
htider. Det er således ikke alene
® syge, der har smitstoffet i sig,
j.Uju det trives også hos de så-
aldte raske smittebærere, uden at
et behøver at udvikle
t..en hos disse. Dette er
fi at
QI1de smittevejen for sygdommen,
F grunden til, at epidemien kan
jdkke op i områder, der ligger
adgt fra hinanden, uden at det er
.udigt at finde en smitteforbin-
p6lse imellem de ramte områder.
de;
mere al-
Dette
i næsen og i
i hele tarmkanalen
mennesker i epide-
sygdom-
grunden
er så vanskeligt at ud-
er fortrinsvis yngre personer,
ner angribes, men slet ikke, som
sbulle tro ifølge navnet, ale-
^ hørn. Mange voksne kan angri-
,es> °g navnlig synes gravide kvin-
er at være udsatte,
begyndelsen af sygdommen er
o ® ret ukarakteristisk med feber
forkølelse. Efterhånden vil der
komme tegn på hjernehinde-
vi Ydelse og til slut lammes i et
efte
af
antal tilfælde flere eller færre
. femmernes
5nkler- »en
'^tsoffet
»Gnsvis de nerveceller i ryg-
eller kroppens
betændelse, som
fremkalder, ødelægger
hiar
Ven, hvorfra musklerne be-
Vaeges.
børnelammelse
sygd
Isen
er en frygtet
hiel °m °8 ikke uden grund. Lam-
Jeini
lammelse kender man desværre
ikke endnu. Når sygdommen viser
sig på en egn, vil man så vidt mu-
ligt søge at isolere de syge, ligesom
man lukker skoler og i det hele
taget nedlægger forsamlingsfor-
bud.
Tidligere epidemier i Grønland
Børnelammelse er i de sidste
100 år gentagne gange forekom-
met i Grønland som udprægede
epidemier. Den første meddelelse
om denne sygdom i Grønland fin-
des i lægeindberetning for 1858
fra Julianehåb lægedistrikt. Fra
indeværende århundrede kendes
i det mindste 4 epidemier, hvor-
imod spredte tilfælde af børne-
lammelse næppe er iagttaget i
Grønland. Den største af disse epi-
demier begyndte i september må-
ned 1913 ved Kryolitbrudet Ivig-
tut og bredte sig i den følgende
sommer nordover til Godthåb og
Sukertoppen lægedistrikter, hvor
mange blev syge og alene i Suk-
kertoppen distrikt døde mere end
40 mennesker, hvorimod epidemi-
en forløb mere mildt i Godthåb
lægedistrikt.
I sommermånederne 1920 fore-
kom adskillige tilfælde af børne-
lammelse i Egedesminde distrikt
og nordpå i Diskobugtområdet,
men alle tilfælde var lette, og epi-
demien var uden dødsfald. I mod-
sætning hertil var børnelammel-
sesepidemien i Angmagssalik di-
strikt i 1925 betydelig mere alvor-
lig. De første tilfælde kom midt i
august måned, og næsten alle
grønlændere blev angrebet, og der
døde 26—27 af sygdommen. Ende-
lig forekom en stor epidemi i tiden
juni 1932 til november 1933 i di-
strikterne Sukkertoppen, Hol-
steinsborg, Godthåb og Egedes-
minde.
Epidemien begyndte i Sukker-
toppen i juni måned 1932 og
bredte sig hurtigt til hele det om-
liggende område. På mindre end
2 måneder blev ialt 55 mennesker
syge med lammelser, og heraf dø-
de 13 blandt distriktets 538 ind-
byggere.
Kort efter bredte epidemien sig
til Holsteinsborg distrikt med en
lignende sygelighed og dødelighed.
I januar måned 1933 viste epide-
mien sig i Godthåb by, hvortil
smitten sikkert var ført fra Suk-
kertoppen. Nogle måneder senere
viste sygdommen sig ved udste-
derne i Godthåb distrikt, og ende-
lig mod slutningen af året 1933
forplantede sygdommen sig til
den sydlige del af Egedesminde
distrikt og standsede her.
Børnelammelsesepidemien
1952-53.
Omkring midten af november
måned 1952 blev der indlagt tre
patienter med lammelser på Godt-
håb sygehus. I dagene herefter og
aftagende jævnt i løbet af 3 uger,
fandtes, overvejende blandt børn,
et meget betydeligt antal tilfælde
af en sygdom med følgende symp-
tomer: Hovedpine, smerter i nak-
ke og ryg samt ofte tillige i arme
og ben, stivhed i ryggen, let feber
et par dage, undertiden kvalme,
diarre eller forstoppelse og evt.
forkølelsessymptomer. Dette syg-
domsbillede var almindeligt ikke
alene i Godthåb, men de fleste ste-
der, i epidemiens begyndelse, og
skyldes sikkert smitte med børne-
lammelsesvirus. Som tidligere
nævnt er der kun enkelte af disse
patienter, der udvikler et alvorli-
gere sygdomsbillede med lammel-
ser, og dette var da også tilfældet
for Godthåbs vedkommende, idet
8 patienter fik lammelser, hvoraf
en senere døde.
Omtrent på samme tid anmeld-
tes forskellige steder i Grønland
flere sygdomstilfælde, der minde-
de om børnelammelse, men ingen
af disse tilfælde gav på dette tids-
punkt anledning til udvikling af
epidemi.
Omstående skematiske oversigt
viser tidspunktet for epidemiens
begyndelse, dens varighed i de po-
lioramte områder, befolkningstal,
antal tilfælde med lammelser samt
døde. Det er således geografisk set
et meget stort område, der blev
ramt af epidemien, kun Grønlands
allernordligste beboede pladser og
hele østkysten gik fri. Sygelighed
og dødelighed har varieret stærkt
fra distrikt til distrikt. Med en
enkelt undtagelse har epidemien
kun ramt den indfødte grønland-
ske befolkning.
I Sukkertoppen var der i slut-
ningen af november og hele de-
cember måned 1952 en del lettere
influenzalignende tilfælde, lige-
som beskrevet under epidemien i
Godthåb, og i løbet af december
og første halvdel af januar må-
(j kan brede sig til ånde-
^ ^musklerne og medføre dø-
(j0 ’ °8 selvom patienten står syg-
kUi .|Ucn igennem, lammes hans
ge ^ er ikke sjældent af betydeli-
Hv ?*a(ter, der mærker ham for
S0le - »elt så håbløs en sygdom,
la.lr*an ofte tror, er børnelam-
e,sen
dog ikke. Under hver epi-
at , angribes mange i så let grad
latller overhovedet ikke opstår
ibet.11?e^ser’ °g selv om der kom-
elig. ainmelser, har de stor tilbøj-
år eff^ »i at bedres. Indtil et par
te j .Ucr sygdommen kan man ven-
te 0 ',Cm8ang, selvom den sker me-
åbcld rfler_e langsomt. Noget sikkert
ei til behandling af børne-
Irving Berlin atarniniarål. —• eriniortoit amerikamio
tusftmassaK Irving Berlin Kalåtdlil-nunavtinisaoK tusåmavarput eriniaisa ilar-
pålugssue radiokut atorneaartarmata araa tusakulassarovtigo. inuiait amerikamiut Kujaniutigssatut præsident Eisenhowerip ig-
dlorssuarmine nålagkersuissutaoK igdlorssuarissiinc medaljemik guldiussuinik tunlsimavå. uvane lakuvavut eriniortoK tåuna,
tåussuma nulia præsident Eisenliowerilo. amerikamiut inuiåussutsimingne erinarssfitait ardlaligssuit eriniorsimavai, ilåtigut „God
bless America". .
Irving Berlin hædres. — Den genstand, som bliver beundret af den berømte amerikanske komponist Irving Berlin, dennes kone
og præsident Eisenhower i Det hvide hus, er en guldmedalje, som præsidenten skænkede Berlin. P& den ene sido af medaljen er
der et billede af Berlin og på den anden side står der: „Givet til Irving Berlin af præsident Eisenhower på grund af den taknem-
melighedsgæld, nationen står i til ham for de mange fædrelandssange, han har komponeret, deriblandt „God bless America."
5