Atuagagdliutit - 14.07.1955, Blaðsíða 6

ned 1953 blev ialt 8 patienter syge
med lammelser, hvor 2 døde alle-
rede på sygdommens første dag.
Kun 2 af patienterne var fra selve
Sukkertoppen by, resten fra op-
landet, hvor også de 2 dødsfald
skete.
I Holsteinsborg var der en lig-
nende sygelighed af lette tilfælde,
hvorimod kun 2 patienter blev
syge med lammelser og 1 døde,
ligeledes i distriktet udenfor sel-
ve Holsteinsborg by. I slutningen
af januar var epidemien dukket
op i Umanak distrikt, hvor man
konstaterede 3 tilfælde i selve
Umanak by, alle med lammelser
i benene. Dagen før de første til-
fælde blev konstateret, havde der
været to mænd på besøg fra en
nærliggende boplads. Der havde
ikke været anden forbindelse ste-
derne imellem siden slutningen
af november måned. Halvanden
måned senere kom det første til-
fælde af børnelammelse på denne
boplads. Trods gentagne advarsler
havde der været ret livlig forbin-
delse med slædetransport imellem
udsteder og bopladser indbyrdes
i det øvrige opland. Epidemien
bredte sig da også i løbet af de
følgende måneder til det øvrige
distrikt. Epidemien kulminerede
i området omkring Diskobugten,
hvor alle fire lægedistrikter, Ege-
desminde, Jakobshavn, Godhavn
og K’utdligssat blev ramt i løbet
af et halvt års tid. De første til-
fælde kom samtidig i Egedesmin-
de by og KangåtsiaK. I den følgen-
de uge blev indlagt 9 patienter,
hvoraf 4 døde med symptomer på
åndredrætslammelse allerede in-
denfor de tre første dage af epi-
demiens forløb.
På et enkelt udsted med en be-
folkning på 128 indbyggere, boen-
de i små og overbefolkede huse,
havde epidemien et eksplosions-
agtigt forløb, der blev herfra i lø-
bet af fire dage indlagt 14 patien-
ter, heraf 9 med lammelser, hvor-
af 2 døde. Af distriktets 17 bebo-
ede pladser blev 14 ramt af epi-
demien. Der blev ialt indlagt 75
patienter lidende af børnelammel-
se på Egedesminde sygehus. Af
disse havde 52 lammelser, og 11
døde af åndedrætslammelse. I sit
videre forløb i Diskobugten havde
epidemien en mindre alvorlig ka-
rakter, selvom der var adskillige
svært angrebne patienter, men
kun få dødsfald.
I Jakobshavn kom det første
tilfælde i begyndelsen af septem-
ber måned. Der var ialt 17 patien-
ter med lammelser, men ingen
dødsfald.
I Godhavn 16 patienter med
lammelser. Tilfældene var, i mod-
sætning til distrikterne Jakobs-
havn og K’utdligssat, spredt i he-
le distriktet.
I K’utdligssat distrikt indtraf
alle sygdomstilfældene, ialt 7, i
selve byen. Fire af disse patienter
var svært lammede, og en patient
døde.
I midten af juli måned viste epi-
demien sig i Sydgrønland, hvor en
10-årig dreng i Nanortalik by
pludselig blev syg og døde 2 dage
efter af åndedrætslammelse. Da-
gen efter kom det næste tilfælde
i byen Narssaic. Patienten her var
ligeledes en dreng på 11 år med
et stormende sygdomsforløb, der
medførte døden i løbet af 14 dage.
I Nanortalik distrikt kom der i
den følgende uge yderligere 3 til-
fælde med lammelser og et min-
dre antal uden lammelser. I Julia-
nehåb distrikt blev ialt 12 syge
med lammelser, og 3 døde.
Det har ikke været muligt at
påvise nogen sikker smittekilde,
men det er sandsynligt, at syg-
dommen er overført fra Danmark,
hvor der i 1952 var en udbredt
epidemi af børnelammelse.
Som led i epidemibekæmpelsen
i de enkelte distrikter havde man
indført karantæneforanstaltninger
med en karantænetid på 14 dage,
ligesom man indførte forsam-
lingsforbud og aflyste skole og
kirkegang, biografbesøg m. m. Be-
folkningen blev igennem radio og
presse opfordret til at gennemfø-
re streng renlighed og til at undgå
overdrevne anstrengelser og over-
dreven spiritusnydelse.
To polio-team med særligt ud-
dannede læger, sygeplejersker og
fysioterapeuter blev opsendt fra
Danmark for at medvirke i be-
kæmpelsen af epidemien. Nødla-
zaretter blev N oprettet forskellige
steder i landet for herved at kun-
ne koncentrere behandlingen af de
sværest angrebne patienter, lige-
som man søgte at gennemføre en
regulær ambulancetjeneste ved at
sætte både ind med det formål
hurtigst muligt at føre patienter
tit sygehusbehandlingen.
Særligt materiale i form af re-
spiratorer, operationsudstyr, fla-
sker med komprimeret luft og ilt
m. m. har været stillet til rådig-
hed. Adskillige åndredrætslamme-
de patienter er blevet opereret og
fik behandling i særligt ånde-
drætsapparat.
Efterbehandlingen af børnelam-
melsespatienterne er foregået dels
i København, dels i selve Grøn-
land. De sværeste tilfælde, ialt 64,
blev med hospitalsskib sendt til
videregående behandling på spe-
cialafdelinger i Danmark, medens
lettere tilfælde kunne behandles
på de lokale sygehuse i Grønland
under ledelse af udsendte special-
uddannede fysioterapeuter og sy-
geplejersker.

*• m..............m
; PM f \jf 1 %!<% \'i < i i i ,i* '' \ , s * (:■ f j || ■ | "• Ty | 1' I
^ :-T !f1 ,
Agdluitsup-påne nålagiariat.
På vej til kirke i Sydprøven. • Foto; M. Lindhardl.
Vaccination mod børnelammelse
Der har i mange år været arbej'
det på at fremstille en vaccine
mod børnelammelse, og det er nu
lykkedes i den allerseneste tid 1
Amerika, hvor den amerikanske
læge dr. Salk har udarbejdet en
fremgangsmåde, efter hvilken det
nu er muligt at fremstille en vac-
cine, der for det første er absolut
ufarlig, d. v. s. at den ikke frem-
kalder sygdom, og for det andet
har vist sig at være i stand til a^
danne modstoffer (antistof) mod
angreb af sygdommen. På Statens
Seruminstitut i København har
man i de senere år arbejdet med
det samme problem og efter de
samme retningslinier som i Ame-
rika. Det er således også i Køben-
havn lykkedes at nå frem til
fremstille denne vaccine.
Vaccinefremstillingen er et uhy-
re kompliceret foretagende, °g
det er kun specialister på dette
område, der kan give sig af med
fremstillingen. Som tidligere
nævnt kan børnelammelsesvirus
ikke vokse som andre bakterier
på kunstige, døde næringsvaed-
sker, men skal dyrkes på en sær-
lig måde. I den færdige vaccine
er selve det virus, som er brugt
'til fremstillingen af vaccinen ble-
vet dræbt. Til ekstra sikring bli-
ver der før udsendelse af vaccine-
portioner foretaget prøver til sik-
ring af vaccinens uskadelighed og
evne til at fremkalde de omtalte
modstoffer.
Selve vaccinationen foregår på
følgende måde: Lægen anmoder
■befolkningen om at møde på et
nærmere angivet tidspunkt på sy-
gehuset, eller han kommer til ud-
steder og bopladser. Enhver fra
den yngste til den ældste vil blive
vaccineret på den måde, at ved-
kommende får 2 små prik i den
ene underarm på samme måde og
ligeså smertefrit, som når maia
bliver prøvet for tuberkulose. D*1
måned efter første indsprøjtning
skal man have den næste på san1'
me måde, og endelig igen et år
efter den tredie indsprøjtning, °g
vaccinationen er hermed gennem-
ført.
Selve indsprøjtningerne er alt'
så af samme karakter, soin dem
man får ved tuberkuloseundersø-
gelsen, og tidspunkterne for vac'
cinationen er de samme som vec
vaccination mod difteri. Det nor-
male forløb af vaccinationen el
følgende: Der danner sig måske ea
lille rød prik, som allerhøjst va'
rer et par dage, på det sted hv°r
indsprøjtningen er sket. Der kom-
mer ikke noget sår senere på stc'
det, og der kræves derfor hverkefl
hæfteplaster eller forbinding-
Kun hvis man er syg og har fe^
her, kan der være grund til at vea
vil
til-
te med at vaccinere, men det
lægen afgøre i hvert enkelt
fælde.
Det er således nu lykkedes a
finde frem til den vaccinatio1^
man i mange år har håbet på
kunne linde, for hermed at j’ ^
skytte menneskeheden mod (c
store svøbe, som sygdom111
børnelammelse jo er. Den daP? ^
stat har tilbudt denne vaccinm1 ,
■til alle sine borgere, og i *lV
(Fortsættes sidc
10)-
6